Det sker et dramatisk nybrud i arkitektbrancen i form af at man begynder at se den eksisterende bygningsmasse som afsæt for arkitekturen. Som en kreds af arkitektstuderende siger:
“Set i lyset af den altoverskyggende klimakrise er vi forpligtede som arkitekter til også at koncentrere os om den hverdagsagtige arkitektur, de oversete bygninger, eller hvad vi kalder antiværker.”
Som en af de fremmeste nytænkende arkitekter Søren Pihlmann siger:
“Samtalen om arkitekturen herhjemme har forandret sig helt vildt meget de seneste fem år. Alle – både de helt unge, nystartede tegnestuer og de etablerede – er bevidste om, at tingene skal gøres på en fundamental anderledes måde. Og der bliver prøvet rigtig mange ting af. Det er, som om hele arkitektfaget har genopdaget sig selv på en måde, som jeg synes er vildt spændende og sjov at arbejde i. Der er blevet åbnet op på en måde, som jeg synes er meget befriende. Og det skyldes jo i høj grad en lang række begrænsninger. Ja, vi skal bruge mindre, men det har jo bare skabt en helt anden type arkitektur og en helt anden type samtale om, hvad arkitektur er.”
Læs og lyt mere her.