Hyggetur i kajakken kombineres med at gøre havet renere

Siden 2017 har 84.653 frivillige fjernet 134 tons affald fra danske have. Det er sket gennem GreenKayak. Deres koncept giver privatpersoner mulighed for gratis at låne kajakker, padle dem rundt og samtidig samle skrald fra vandet. Der er tale om en indsats, som i sommermånederne har slået alle tidligere rekorder, hvilket både er trist og positivt på samme tid.

Med stor deltagelse fra både lokale og turister har de fået indsamlet mere affald end nogensinde før i 2024, hvilket understreger den stærke vilje til at gøre en forskel.

“Vi har altid ment, at når man personligt involverer sig i at beskytte miljøet, udvikler man en stærkere forbindelse til naturen. For at underbygge denne påstand har vi i år fået udarbejdet en impact research-rapport.” fortæller Elisabeth Friis Larsen fra GreenKayak.

Hun fortsætter: “Rapporten afslører, at vores indsats går langt ud over den direkte affaldsindsamling. Hele 61,2 % af deltagerne rapporterer, at deres bevidsthed om havforurening er øget markant, og næsten 40 % har ændret deres adfærd i form af mindre plastikforbrug og et større fokus på bæredygtighed i hverdagen.”

Læs mere her.

Skriv en kommentar