Wunsiedel er en lille tysk by som så mange andre – og dog. Det er i denne by hvor Rudolf Hess – Hitlers højre hånd – ligger begravet.
Det betyder at hvert år – på hans begravelsesdag – den 17. august sætter en række nazi-tilhængere hinanden stævne og marcherer gennem byen til Hess´s grav. Det giver så til gæld anledning til at en række anti-nazister møder frem -og det giver anledning til ballade.
Det er indbyggerne godt trætte af. Så da de var sket tilstrækkelig mange gange besluttede de – med den lokale spasmager Fabian Wichmann i spidsen – i 2014 at vende tingene på hovedet.
Forud for den 17. august fik de lavet nazisternes march til en velgørenhedsmarch. For hver meter nazisterne marcherede blev der udløst penge til organisationen “EXIT-Deutchland”, der hjælper folk med at komme ud af højreekstremistiske grupper.
Så nu endte det med at byens borgere stod og heppede på nazisterne, der således var med til at samle 20.000 Euro ind til EXIT-Deutchland. Som en sideeffekt kunne organisationen efterfølgende registrere 300% større interesse.
Kilde: Det gode menneske af Ruther Bregman.
Dejligt at de kan vende det til noget positivt
Ja, det var morsomt!