25 år med borgerbudgetter

Den den sydbrasilianske by Porto Alegre kan i år fejre at det er 25 år siden de startede med at lave borgerbudgetter, som siden spredt sig som et demokratiserende element til hele verden.

Initiativet kommer oppefra, dvs fra kommunerne, men udbredes via en aktivering af hverdagsborgerne der – når det lykkes – overtager styringen og fordelingen af de offentlige budgetter.

Metodens forvandling fra sit udgangspunkt i Porto Alegre og til nu, har gjort at mere konservative politiske aktører tager metoden til sig i disse år. I starten var den præget af venstreorienterede politiske bevægelser. Det er den ikke mere.

Historien om Porto Alegre’s opstart og evige tilpasninger, fungerer idag mest som en historisk reference og bibliografisk henvisning.

Resultatet af disse 25 år med BB, er en fantastisk historie. BB har vundet sympati og anerkendelse overalt, og sikret sig en tilstedeværelse på alle kontinenter, med særlig vægt på Latinamerika, Europa og Afrika.

BB kan i dag bedst karakteriseres som en ”stille demokratisk revolution” der kan være med til at vi igen finde sammen lokalt om noget væsentligt. Og kan tilbageerobre handlekraft og råderum.

Læs mere her.

Skriv en kommentar