Hvis du skal bestå eksamen, skal du plante 10 træer

En ny lov skal lære filippinske unge at tage ansvar for miljøet og samtidig løse landets problemer med afskovning.

I den smukke østat er der kommet et politisk forslag, som pålægger elever, der afslutter en uddannelse – lige fra grundskolen til universitet – at plante ti træer, før deres eksamen gælder som bestået.

Loven hedder “Graduation Legacy for the Environment Act” og vil ifølge forslagsstilleren Gary Alejano fra Magdalo-partiet give unge mennesker en vigtig grund til at involvere sig i klimaforandringerne og måske en anledning til at tage endnu mere ansvar for at bidrage til en verden i økologisk balance.

Eksaminanderne skal plante de nye træer i eksisterende skov, mangroveskove, beskyttede områder, militære områder og udvalgte byområder. Arterne skal passe til lokalområdet og meget gerne være oprindelige træarter.

12 millioner børn færdiggør hvert år grundskolen, fem millioner bliver færdige fra high school, mens over en halv million tager eksamen fra universitetet hvert år. Loven vil det betyde 175 millioner nye træer hvert år – det svarer til 525 milliarder træer i løbet af en generation.

Læs mere her.