Den vedvarende energi boomer i USA

Ifølge brancheorganisationen for vedvarende energi i USA, American Clean Power Association, blev der installeret 91% mere vedvarende energi i USA i andet kvartal 2024 sammenlignet med samme periode året før.

Delstaten Texas, der historisk set er dybt rodfæstet i gas og olie, har overhalet Californien i mængden af solenergi.

Foruden det eksisterende er der pt 569 grønne energiprojekter under opførelse på tværs af 48 delstater. Det amerikanske energiministerium rapporterer, at jobvæksten i den rene energisektor i 2023 var dobbelt så høj som den generelle jobvækst og at national solcelleproduktion er firedoblet siden 2022.

Kilde: ActualNews