Nu er der 57 officielle blaffersteder i 9 kommuner

Svendborg og Kerteminde får nu deres første blafferstoppesteder. Det giver større mulighed for spontan samkørsel og for at undgå flere biler fra vejene.

Blafferstoppestederne – der er godkendt af Politiet og Vejdirektoratet – gør det nemlig lettere for folk at køre sammen, fordi det er et oplagt mødested for blaffer og bilist. Ifølge Vejdirektoratet vil samkørsel halvere turens CO2-aftryk, og faktisk ville vi kunne spare 0,5 procent af Danmarks samlede klimabelastning, hvis bare 10 procent af alle solopendlere begyndte at køre sammen. Det lyder måske ikke af meget, men det er en stor effekt for en relativt lille indsats.

Indtil nu har der været 57 blafferstoppesteder i syv kommuner i Danmark, så Svendborg og Kerteminde Kommune bliver den ottende og niende kommune til at byde vejtavlen velkommen. Alle er etableret gennem Blaffernationen.

Læs mere her.