Til trods for at Danmark i 1985 definitivt lukkede af for atomkraft i Danmark har vi ikke færre en to innovative iværksættere der – hver på deres måde -arbejder med atomkraft. Det ene er Seaborg, der arbejder med atomkraft markant anderledes end de gammelkendte a-kraft værker. De arbejder med decentral energiproduktion hvor uran blandes i smeltet floursalt der fungerer nedkølende. De vil typisk være i en pram og kan sejles hvorhen der er behov for energien. Det er i dag typisk Sydøst-asien de er i et samarbejde.
Firmaet fik 6. februar 2024 ny direktør Klaus Nyengaard. Direktørskiftet er begrundet i et styrket behov for at finde finansieringskilder, der tør tro på at den utraditionelle energiproduktion har en stor fremtid i sig.
Den anden danske virksomhed der arbejder med atomkraft er Copenhagen Atomics. De arbejder med thorium, der er et kemisk grundstof, der er svagt radioaktivt og som er tre gange så rigeligt på jorden som uran.
Copenhagen Atomics arbejder for en massefremstilling af små reaktorer på størrelse med en 40 fods container. Også de er på et indledende stadium og har endnu ikke solgt den første container. De forventer at have den første demo-container klar i 2025, og forventer fra 2030 at kunne sætte gang i en masseproduktion.
Begge virksomheder har organisationen Atomkraft-ja tak et godt øje til. Det bedste, der ville kunne ske var, at flertallet i folketinget ville anerkende at Danmark har et spændende potentiale i 2.0 atomkraft-versioner.