Som det første land i Afrika indfører Sydafrika barsel, der frit kan deles mellem forældrene. Det betyder samtidig, at fædre, med-mødre og adoptivforældre kan få mere end bare 10 dages barsel.
Nybagte forældre i Sydafrika skal som noget nyt kunne deles om barslen. Sydafrika er nemlig det første land i Afrika til at indføre barsel, der kan deles frit mellem forældrene. Indtil nu har der været fire måneders barsel øremærket til moderen og kun 10 dage til partneren. Nu kommer forældreparret til at kunne dele de fire måneder, som de ønsker. I resten af Afrika har fædre enten mindre end tre ugers øremærket barsel eller intet overhovedet.
”Det hæver barren for forældrebarsel på en fantastisk måde,” siger Wessel van den Berg fra ligestillingsorganisationen Equimondo til den britiske avis The Guardian. ”Jeg er begejstret for at vores lovgivning kommer til at være mere i tråd med vores forfatning.”
Læs mere her.