Mens vi i EU taler om at forbyde PFAS er den amerikanske stat Maine et godt eksempel idet de har vedtaget en banebrydende lov, der påbyder udfasning af PFAS i produkter inden 2030.
Sarah Doll, den nationale direktør for Safer States, siger: “Denne politik danner en stærk national præcedens, der sender et klart signal til industrien om, at vi er nødt til at bevæge os hurtigt mod sikrere kemi og væk fra giftige kemikalier som PFAS.”
I henhold til den nye lov vil der være undtagelser i tilfælde, hvor brug af PFAS er “i øjeblikket uundgåelig”, men producenter, der sælger i Maine, vil være forpligtet til at rapportere brugen af disse kemikalier til statslige embedsmænd for at godkende, hvad der anses for uundgåeligt.