Byggelegepladser er ved at få en renæssance. Fra USA til Tyskland ser man stadig flere byggelegepladser poppe op. Det sker ud fra forståelsen for at de traditionelle legepladser med gynger, rutchebane, sandkasser og vipper ikke udfordrer børnene nok. At vi er gået for langt i vores bestræbelser for at beskytte børnene imod skrammer og blå mærker. Det medfører inaktive børn der bliver fede, mentalt forstyrrede og som søger mod skærme og indeliv i stedet.
Den første byggelegeplads så dagens lys den 15. august 1943 i Danmark – i et boligkompleks i Emdrup ved København. Den gang blev det kaldt skrammellegeplads. Det skete i et samarbejde med havearkitekten C. Th. Sørensen der udformede udearealerne. Han hævdede bl.a.: «børnelegepladsen er byens allervigtigste form for offentlig beplantning». Han fortsatte: «man kunne indrette en slags skrammellegeplads på et passende og stort areal, hvor der skal være kvas, gamle brædder og bræddestumper, mursten, tagsten, kloakrør, kasserede biler, både, vogne, trillebøre og hvad der ellers kan nævnes af skrammel” . Se her udsendelse i anledning af 75 års dagen.
I forbindelse med åbningsdagen stod der i en artikel i Ekstrabladet. ”Legepladsen bliver af eftertiden udråbt som verdens første legeplads af denne karakter og et af Danmarks få bidrag til verdenspædagogikken siden Grundtvig og Kold.” Der er stadig enkelte byggelegepladser tilbage i Danmark – primært i København.
Skrammellegepladsen, der bredte sig ud i Europa, var et barn af kulturradikalismen. Antallet voksende hastigt gennem 1960’erne og 70’erne, for derefter – for de flestes vedkommende – at blive institutionaliserede og miste karakteren af radikalt frirum. Det toppede i slutningen af 70erne hvor der var over 1000 byggelegepladser i Europa – flest i Tyskland.
Det er nu ved at vende med forståelsen af at den kalkulerede risiko for at man kan få blå mærket og skrammer er bedre for børn end at blive beskyttet og overvåget. Se denne skønne film fra Byggeby i Aarhus. (nedlagt i 2017)
Kilde: PositiveNews