Mennesker med psykiske lidelser skal ikke behandles med tvang og store mængder medikamenter. Det er nogle af tankerne bag ”Trieste-modellen”. Det er den Norditalienske havneby Trieste, der har lagt navn til Trieste-modellen. Siden slutningen af 1970erne har den været med til at sætte standarder for indsatser for mental sundhed verden over. Modellen bygger på åbne døre, ingen tvang, sammenhæng og kontinuitet, og det gennemsyrer hele det psykiatriske system i Trieste.
Det hele menneske kommerr før klinisk psykiatriske betragtninger. Der tales mindre om diagnoser end om det enkelte menneskes behov, og behandlingen er multidiscipli – nær, fleksibel og tilpasset den enkelte. Sigtet er at styrke den enkelte personligt, socialt og i forhold til bolig og arbejdsliv, og sammenhæng og kontinuitet er vigtige nøgleord. En særlig udgående kriseenhed er 24/7 klar til at rykke ud til borgere i akut krise.
WHO fremhæver Trieste-modellen som et fagligt fyrtårn inden for psykiatri.
Også andre steder har man en tilgang til psykiatri og psykiatriske diagnoser. F.eks. i England hvor psykologforeningen The Power threat Meaning Framework har omformuleret det psykiatriske fokus ”Hvad er der galt med dig?” til ”Hvad sker der med dig”.
I Norge kan man fravælge medicinsk behandling og stadig have ret til at få psykiatrisk hjælp.
I Lapland har man med ”Åben Dialog” haft held til at få 80% med førtegangsdiagnosen skizofreni i arbejde igen.