Antallet af danskere der køber andel i danske skove eksploderer. På kort tid har 8000 meldt sig som andelshavere i danske skove. Helt præcist blev der solgt 8.460 skovbeviser sidste år. I 2017 var tallet 331.
Det sker blandt andet med hjælp fra Povl Markussen fra Albertslund.
Han har nemlig købt skovbeviser ad flere omgange, og har lagt cirka 2.000 kroner til købet af Lerbjerg Skov der ligger i den sydlige del af Lejre kommune.
– Vi står over for to mega kriser. Den ene er biodiversitetskrisen, den anden er klimakrisen. Vi er nødt til alle sammen at gøre, hvad vi kan, hvis vi skal ud af de her kriser, siger han. Læs mere her.