I Græsted ligger et helt usædvanligt plejehjem for demente – Dagmarsminde. Det er et privat plejehjem med plads til 12 beboere, herunder ægtepar. Det blev grundlagt i 2016 af sygeplejersken May Bjerre Eiby med omdrejningspunkt i begrebet ’omsorgsbehandling’:
»Omsorg handler om at være der for hinanden, når behovet er der. På Dagmarsminde tror vi på, at vi er mennesker i kraft af hinanden. Vi betyder alle lige meget i alle sammenhænge, og vi udvikler os gensidigt, når vi er sammen. Derfor viser vi vores beboere, hvor meget de betyder for os.«
I praksis betyder det, at alle måltider indtages sammen, at beboerne kun har soveværelser og derfor opholder sig i de fælles stuer i deres vågne timer, at dagene er organiseret omkring fælles aktiviteter. Og så – som det mest kontroversielle: At nærhed og omsorg erstatter medicin.
Der er nu lavet en film om dette plejehjem ”Det er ikke slut endnu”. I den forbindelse siger instruktøren Louise Detlefsen: I Danmark kommer vi jo til at overmedicinere ældre helt vildt. Det, personalet oplever, når der flytter en ny beboer ind, er, at de har en alenlang liste af medikamenter, hvor der langsomt gennem årene bare er blevet lagt nye til, mens der ofte ikke er taget nogle fra.«
Ekstra interessant er det at det ikke behøves at være dyrere at drive et omsortsplejehjem end de traditionelle. Læs mere her.