De har et bevidst cirkulært fokus

Når man skal afdække hvilken kommune i Danmark der er længst fremme for hvad angår cirkulær økonomi kommer Gladsaxe kommune op blandt de øverste.

Et godt eksempel er kommunens hjælpemiddeldepot. De har været på banen med at tænke og handle cirkulært længe før verdensmålene blev vedtaget –  i ca. 10 år, fastslår lederen Sofie Seemann.

– Når en kørestol eller en rollator kommer tilbage til os, går vi den igennem og ser om der er en reservedel der skal skiftes og så kommer den ellers ud igen.  Det samme gør sig gældende for hovedparten af de hjælpemidler, der kommer tilbage efter udlån til borgerne i Gladsaxe Kommune. De to teknikere reparerer og udskifter dele på hjælpemidler, så tingene kan komme i cirkulation igen, og kan de ikke, så tager de reservedele fra til senere brug. Der er i virkeligheden mange forskellige ting som skal gennemgås og sikres bliver brugt igen. Det gælder f.eks. stole- og platformslifte og dørautomatik.

At Gladsaxe er dybt forankret i den cirkulære tankegang erfarede Steen Rohde fra Tormax, da han ville sælge sin genanvendte dørautomatik til kommunen. Det kunne han ikke for de genanvendte da deres dørautomatik i forvejen. Modsat langt hovedparten af de danske kommuner, der køber ny dørautomatik, når den gamle går i stykker.

Det bevidste fokus på ressourcer går igen i hele kommunens forvaltning fra skoler, daginstitutioner, plejehjem, rådhuset, driften, kantinen m.v. Det er et spørgsmål om at få det ind i den daglige tankegang. På nogle områder er det dyrere – andre billigere, så stort set går det lige på.

Det kræver ikke noget stort koordinerende organ, men bare en bevidsthed der gennemsyrer hele organisationen, fastslår Sofie Seemann, der er tydeligt stolt af sin arbejdsplads. Læs mere her.