De reformramte bevidner stærkt sammenhold og styrke

Så er bogen “De reformramte” udkommet. Det skete ved en meget velbesøgt reception i København den 12. december. Der er tale om en både opmuntrende og trist begivenhed. Det opmuntrende er det fantastiske sammenhold som en række reformramte mennesker udviser i organiseringer som “Næstehjælperne” og “Jobcentrets ofre”. De har været vigtige bidragydere til bogen.  Også trist idet bogen består af 24 fortællinger fra den mørke side af Danmark hvor systemet bliver en fjende af mennesker på kanten. De 24 historier er udvalgt blandt næsten 200 historier, der kom ind i forbindelse med en 24 timers event tidligere på året.