Vand-kraft i miniformat

Ny vandoplader kan producere strøm til mobiltelefoner. Ved at tilsætte en skefuld vand kan specielt designede batterier få ny levetid.

Af Cecilie Dahlerup

ENERGI: Nu kan man være uden adgang til en stikkontakt i dagevis uden at miste forbindelsen til sin mobiltelefon af den grund. En ny brændselscelle har set dagens lys. Den kan omdanne brint i helt almindeligt vand til el og i en mængde, så man kan bruge den til at oplade en mobiltelefon, en GPS eller et kamera. Producenterne af den nye PowerTrekk Fuel Cell Charger det svenske firma My FC, regner med, at det især vil være nyttigt de mange steder i verden, hvor man ikke let har adgang til en stikkontakt.

– Dette gælder for folk der til dagligt bruger mobiltelefon over hele verden og for folk i nye markeder og udendørs entusiaster. Med lanceringen af verdens første vandbaserede brændselscelle til kommercielt brug er der nu en mulighed for at bruge grøn energi, når der er behov for en bærbar energikilde, skriver My FC i en pressemeddelelse.

Brændeselscellen oplader udstyret ved hjælp af et USB-stik og er ikke selv større end en mobil, så den er nem at have med i lommen.

Læs mere:

http://www.powertrekk.com/

2 kommentarer til “Vand-kraft i miniformat”

Der er lukket for kommentarer.