Måske er det triste tanker om pøsende regnvejr, evig modvind og udmarvende bakker, der barrikaderer for sømløs samtænkning af cyklen med andre trafikformer og som en essentiel del af løsningen på fremtidens persontransport: Man kan kun tage cyklen med toget mod merpris – og med bøvlede adgangsforhold, hvorfor fleksibel cykelpendling i praksis er en heltefærd for de få.
Kun de sejeste medborgere vælger i stedet at gå planken helt ud, iklæde sig tricot og uforfærdet kæmpe sig fra opland til storby ad et usammenhængende, måske livsfarligt stisystem i al slags vejr. Derfor foregår pendling i stor stil i adskilte korridorer: bil, tog, bus – og kun i nicher på cykel.
Når cyklen ikke naturligt er omdrejningspunktet for trafikplanlægning i vores lille land, kan det skyldes, at teknologien ikke har ændret sig efter pedalerne blev flyttet til kranken og trækket til baghjulet via et kædetræk i 1890. At den er et levn fra fortiden, er til weekendhygge, decideret sport eller bare en kort tur til købmanden og børnehaven. At rugbrødsmotoren står stejlt over for automobilens benzinmotor med alle de tilknyttede sym- og antipatier, der ligger deri.
Nu er tiden kommet til at bryde modsætningerne op, hvor verdens mest energieffektive og miljøvenlige transportmiddel skal ses i sammenhæng med kollektiv trafik og privatbilisme. Derfor har Ingeniøren inviteret eksperter (nr. 24) og efterfølgende sine læsere til at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan bruge de op til tre milliarder offentlige kroner, der er sat af til at forbedre cykelvilkår frem til 2014.
Læs lederen fra ing.dk