Venlighed er altid en mulighed – også i en meget uvenlig verden, siger skuespiller Jeanett Albeck i denne klumme. “venlighed er en form for modstand. Når vi vælger den – især i modgang – åbner vi for heling. Og for fællesskab. Og netop fællesskabet må være det egentlige modsvar til splittelse og kynisme. For uden hinanden er vi fortabte. Og jeg tror, adskillelsen gør os langt mere syge, end vi forstår.”Læs hendes klumme her.

Læs her at venligheden i verden er i stigning.

Men denne aften var ikke som de andre. Da han gik hen mod cafeen fra det den øde subwaystation, sprang en mørk skikkelse frem fra skyggerne. Det var en teenager med en kniv. “Jeg gav ham bare min pung” fortalte Julio senere en journalist.

Da den unge fyr skulle til at løbe sin vej med sit bytte, gjorde Julio noget uventet.

Hov, vent lige” råbte han til overfaldsmanden. “Hvis du regner med at overfalde folk resten af aftenen , kan du lige så godt ligeså godt tage min frakke, så du ikke fryser.”

Drengen vendte sig vantro mod Julieo. “Hvorfor siger du det?”.

“Hvis du gerne vil sætte din frihed på spil for et par dollars, så har du vel brug for pengene, svarede Juliio.

“Jeg mener, jeg ville bare have noget at spise, og hvis du også har lyst, jamen så er du da velkommen.”

Den unge fyr sagde ja, og kort efter sad han og Julio i en af cafeens båse. Servitricen hilste hjerteligt på dem. Chefen kom forbi og snakkede lidt med dem. Selv opvaskerne sagde hej.

“Du kender dem alle sammen her, ” sagde den unge mand overrasket. “Ejer du stedet?”

Næ, sagde Julie. Jeg spiser her bare tit.

Men du er også rar mod opvaskeren.

Jamen har du ikke lært, at man skal være rar mod alle?”

“Joh”, sagde fyren, men jeg troede bare ikke, der var nogen, der opførte sig sådan.”

Da Julio og hans overfaldsmand var færdige med at spise, kom regningen. Men Julio havde jo ikke længere sin pung. “Hør lige”, sagde han til den unge mand. “Du bliver jo nok nød til at betale, for du har mine penge. Men hvis du giver mig min pung igen, giver jeg gerne denne omgang.”‘ Fyren leverede pungen tilbage. Julio betalte regningen og gav ham 20 dollars. På en betingelse, sagde han: “Du skal give mig din kniv”.

Da en journalist senere spurgte Julio,hvorfor han havde betalt sin tidligere overfaldsmand, tøvede han ikke. “Jamen, jeg tænkte at hvis man behandler andre ordentligt, så kan man kun håbe på , at de gør gengæld. Det kan ikke blive mere enkelt i denne indviklede verden”

Kilde: Det gode menneske af Rutger Bregman

Vi har ikke hørt så meget om hvordan britterne (hvide som brune) gør en stor indsats for at hele sårene og få samfundet til igen at hænge sammen.

Det fortæller journalist Jacob Skaaning, Zetland, om. Han har været i Southport, hvor det hele startede og hvor optøjerne bla. ramte en moske og mod en købmand fra Sri Lanka.

“Da imamen fra moskéen i Southport, Ibrahim Hussein, vendte tilbage til moskéen dagen efter angrebet, ventede der ham endnu et chok. På en helt anden måde end dagen før. “Jeg kom lidt efter klokken ni, og der var folk allerede i gang. Gaden lignede stadig en krigszone, men lige her var det hele ordnet,” fortæller han.

En masse mennesker var mødt op for at hjælpe med at rydde op og med at genopbygge det, der var ødelagt. Det var naboer og lokale håndværkere, der tilbød deres arbejdskraft og hjælp til at genopbygge moskéen ganske gratis. “Det var helt vidunderlige mennesker,” siger Ibrahim Hussein. “Det viser, at vi ikke er alene, og at ordentlighed vil vinde.”

Supermarkedet længere nede ad gaden, der blev plyndret og smadret, oplevede noget lignende. Bare få dage efter angrebet havde en indsamling oprettet af en genbo indsamlet mere end 100.000 kroner til supermarkedets ejer, så butikken kunne blive repareret og købe nye varer. Da jeg besøger supermarkedet, er der ingen spor af optøjerne, ud over et stort skilt med teksten “Tak, Southport”.

Dét er også Southport, som Andrew Brown, ildsjælen og redaktører, siger. “Folk i Southport sagde ‘ok, vi bekymrer os om de mennesker, der bor her. Vi vil gøre den her by bedre. Vi vil ordne det her.’” Det handler ikke om politik, men om, at man opfører sig ordentligt over for hinanden, når man lever i den samme by. På den måde håber Andrew Brown, at Southport kan få fred til at fordøje sorgen over de brutale drab, som satte det hele i gang.”

Læs eller lyt til hele historien her.

Da der ikke skete noget, besluttede gerningsmanden, MF, i stedet at gå ind på sygehuset St. James i Leeds, hvor han ville sprænge sin hjemmelavede bombe på stedets café. Hvad han ikke var forberedt på, var venlighed. På vej ind i bygningen så en patient, Nathan Newby, ham og mente, at noget var galt, fortalte anklageren. Så i stedet for at forlade stedet gav Newby sig til at sludre med MF og berolige ham. Det endte med, at MF opgav sit forehavende. Derfor er han nu i Retten i Sheffield udelukkende fundet skyldig i forsøg på terror. Angrebet kunne have været voldsomt, hvis ikke han havde opgivet. Den medbragte bombe, han havde bygget ind i en trykkoger, indeholdt næsten ti kilo sprængstof. Konstruktionen var inspireret af den bombe, to tjetjenske brødre havde benyttet, da de angreb Boston Marathon i USA i 2013. Den havde MF fundet i et tidsskrift, offentliggjort af Al-Qaeda i en artikel, hvor terrorbevægelsen opfordrede til terrorangreb mod mål i Vesten.

»Vi er dybt taknemmelige for Nathan Newbys indgreb. Hans mod og vilje til at få MF til at falde ned hindrede, at planerne blev gennemført. Havde han ikke grebet ind, ville resultatet have været ødelæggende«, tilføjer Greenwood.

Kilde: Politiken 4.7.2024

Læs og smil med den skønne historie om Jenny.

“Der er sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Det blev jeg mindet om, da jeg deltog i P1 Debat sammen med Rasmus Paludan, der sagde ”At kalde Özlem for abeunge og luder vil være en fornærmelse af abeunger og ludere”. For at være helt ærlig, så kom det slet ikke bag på mig. Den retorik har han brugt i årevis. Men det jeg blev positivt overrasket over var, at vi efterfølgende fik 1063 nye medlemmer og nu samlet er oppe på 8857 medlemmer. Det vil være en kæmpe hjælp, hvis du kan sende nyhedsbrevet videre til folk, du kender, og opfordre dem til at melde sig ind ved at sms’e BRO til 1217. Jeg lover at sende flødeboller til Paludan, hvis vi når vores mål om 10.000 medlemmer inden uddelingen af den nystiftede Bent Melchior-Pris den 15. juni.”

I praksis er venlighed ‘cirkulært smitsom’, ligesom den måde en bølge bevæger sig udad i en cirkel, når du taber en sten i vandet.

Forskere ved Harvard og Yale målte smitsomheden af ​​venlighed til tre sociale trin. Det, der faktisk sker, er, at den person, du er venlig mod, ender med at være venlig eller venlig over for omkring 5 personer (antallet varierer, men dette er et gennemsnit) i løbet af de næste 24 timer (1 socialt trin), og hver af disse 5 mennesker er venlige eller venligere over for 5 personer i løbet af de næste 24 timer (2 sociale trin), og hver af disse 5 er venlige eller venligere over for 5 personer (3 sociale trin).

Det er 5 x 5 x 5 = 125 personer, der nyder godt af en enkelt venlighed. En smitterisiko der kan måle sig med corona. Læs mere her.

I denne artikel fra Positive News er der en beskrivelse af 10 mennesker fra flere forskellige lande der har sat sig varige spor i andre menneskers hjerte.

Læs dem her