De tre veninder har de netop forpagtet gården Kornerup Mølle lidt vest fra Roskilde. Før var her konventionelt landbrug på markerne, hvor der blev dyrket foder til Danmarks mange svin. Nu skal der være skov på langt de fleste af markerne – nogle er allerede blevet beplantede, andre ligger i brak og venter på træerne – og så er der en lille smule tilbage, som stadig skal være landbrug.  

For det første vil de tre landbrugere dyrke mad til mennesker i stedet for dyr. Og for det andet skal det være uden sprøjtemidler, uden gylle, uden plov, for formålet er ikke bare, at de skal kunne leve af gården og markerne, men også passe bedre på jord, bord og natur. 

Det er ikke de tre kvinder, der har købt Kornerup Mølle. De forpagter den for milliardæren Jacob Jelsing og hans hustru Camilla Zacho, der køber konventionelle landbrug, nedlægger markerne og laver skov og natur på dem i stedet. Indtil videre har de købt fem landbrug og sløjfet dem.

Kornerup Mølle er det første af landbrugene, der genopstår, nu som regenerativt i stedet for konventionelt jordbrug – og markant formindsket, da langt de fleste af de gamle marker altså er udlagt til naturforbedring.

Læs mere her.

Genoiplivningen af ørkenlandet har kæmpe betydning i form af en række arbejdspladser der kan blomstre og livet der kommer tilbage. Se her hyldesten til vandet.

Med dette i baghovedet er det opmuntrende at høre hvordan man i Brasilien har stor succes med at begrænse mængden af kunstgødning og samtidig øge udbyttet med 15-20%.

Den brasilianske forsker Mariangela Hungria har opnået global anerkendelse for at udvikle et naturligt alternativ til kunstgødning ved hjælp af mikroorganismer som medvirker til at øge afgrødeproduktionen. Hendes forskning har hjulpet Brasilien med dramatisk at reducere importen af ​​gødning, sænke emissioner og øge sojabønneudbyttet i en tid med globale forsyningsforstyrrelser forbundet med konflikter i Ukraine og Iran.

Brasiliansk landbrug har sparet 25 mia. dollars i import af kunstgødning og skånet kloden for 230 mio. tons CO2.

Se denne lille film hvor skeptiske landmænd anerkender at deres høstudbytte er øget samtidig med at de sparer på kunstgødningen.

Mariangela Hungria fik iøvrigt i 2025 World Food Prize og er anerkendt af magasinet TIME blandt verdens 100 mest betydningsfulde mennesker.

Regenerativt landbrug – der dyrkes økologisk – har fokus på at genopbygge jordens humuslag bl.a. ved nænsom og ikke-pløjende jordbehandling.

De har i deres første år oplevet en stor interesse fra såvel etablerede som nye landmænd der har ønsket at vide mere om principperne bag regenerativt landbrug.

Læs her mere om foreningen Regenerativt jordbrug.

Læs her om samarbejdet med Økologisk Landsforening og Conservation agriculture

Beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder havde allerede før valget stor folkelig opbakning. Det viser en befolkningsundersøgelse lavet af Wilke for DANVA i midten af februar 2026. DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber.

96 procent af de adspurgte, som stemmer rødt, bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, mens henholdsvis 87 procent af de blå vælgere og 83 procent af Moderaternes vælgere støtter forbuddet. Det sender et klart signal til partierne, mener DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen. 

Læs mere her.

Landmænd får støtte for dokumenterbare resultater. der gavner samfundet, såsom bedre jordkvalitet, mere biodiversitet, renene grundvand og vandløb samt lavere klimabelastning. Det er et opgør med den støttepolitik, der i dag belønner areal frem for ansvar.

I Danmark ved vi godt, hvor og hvad problemerne er: kvælstofudledning, udpint jord og en natur i tilbagegang. Alligevel tøver vi.

Dette skal ind i regeringens forhandlinger nu. Ikke som hensigtserklæringer, men som konkrete mål og definerbare incitamenter. Vilje i befolkningen er der. Det har valget tydeligt vist! Men politisk handling haster – for det her tager tid. Der er ikke råderum til kompromisser og udsættelser.

Kjell Nilsson (læserbrev Politiken 5.4.2026)

Læs også her.

Da den senegalesiske landmand Pape Fall først downloadede TikTok, var det for at se fodbold og sjove videoer. I de sidste to år har han dog eksperimenteret med det for at fremme sine produkter og sælger nu det meste af det via platformen.

En video på hans TikTok profil viser en bunke agurker med langsomt tempofyldt senegalesisk rap, der spiller i baggrunden. En billedtekst lyder: “1,5 tons, tilgængelig i morgen.” Og så følger hans telefonnummer.

Fall er en af millioner af landmænd i Vestafrika, der menes at bruge TikTok og andre sociale medier til at drive forretning, dele ideer og ændre opfattelsen af landbrug som arbejde for fattige mennesker i denne del af verden.

De og eksperter erkender, at regionen er plaget af høje niveauer af sult og fattigdom, der er blevet forværret af tabet af udenlandsk finansiering fra USA og andre donorer. Men de siger, at den forbedrede viden og markedsadgang, der følger med sociale medier, har resulteret i bedre udbytter.

Kilde: Verdens Bedste Nyheder + Associated Press.

I øjeblikket testes måleudstyret i Kenya, men Earth Rover-teamet forventer snart at kunne rulle den ud overalt, så landmændene får en “jordprøve”, der fortæller dem, hvad de skal gøre for at forbedre jordens kvalitet.

Læs mere her.

Det canadiske ministerium for landbrug og fødevarer kæder rekordhøsten sammen med mindre pløjning, fokus på jordsundhed, mere præcis gødning, satellitstyrede maskiner, forædling af klimaresistente sorter, kulstofbinding og fokus på langsigtet produktivitet. Resultatet er en næsten fordobling af udbytte sammenlignet med for 30 år siden – og man må håbe at solnedgangssyndikatet Landbrug & Fødevarer tager notater.

Som verdens største eksportør af raps og en af verdens fem største producenter af hvede er Canadas fremgang med til at lette presset på den globale fødevareforsyning – ikke mindst nu hvor klimaet bliver mere ustabilt.

Kilde: ActualNews

“Kan en ejerform opretholde demokratisk og samfundsmæssig legitimitet, hvis den systematisk muliggør praksisser, der har alvorlige og langsigtede negative konsekvenser for fælles naturgoder og fremtidige generationers livsbetingelser?”

Sådan spørger Jesper Saxgreen, Seniorkonsulent hos blandt andet EarthWays.

Læs her resten af hans indlæg.

Landbrug og Fødevarer er ikke enig.