Et af de steder hvor de er involveret er i Uganda og Tanzania, hvor de hjælper småskalalandbrugere. Det handler om at forbedre fødevaresikkerheden, øge indkomsten og styrke modstandskraften mod klimaforandringer. Målgruppen er 20.000 småbønder i Uganda og Tanzania.

Programmet bygger på over 10 års erfaring omkring at hjælpe landmænd med at lære af hinanden og forbedre deres landbrug. Denne metode har allerede hjulpet over 15.000 familier med at få bedre madforsyning, tilpasse sig klimaforandringer og få bedre adgang til markeder.

I denne fase af programmet vil man øge fødevaresikkerheden med 25% for småbønderne. Derudover vil man efterlade et stærkere civilsamfund, som kan være fortalere for et større fokus på klima lokalt.

Mellem 2024 og 2027 vil programmet udvide indsatsen ved at arbejde tættere med lokale organisationer og myndigheder samt styrke markedsadgangen for økologiske produkter.

De primære deltagere i programmet er 20.000 småbønder, som organiseres i mere end 800 landbrugsgrupper, hvoraf 200 nye grupper oprettes fra 2024 til 2027.

Læs mere her.

Og her.

Organisationen Landbrug & Fødevarer mener, at gødskningsloven reducerer udbytte så meget, at det »truer direkte dansk fødevareproduktion« og at loven »river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark«.

Heroverfor står Frie Bønder – Levende Land, der er en dansk interesseorganisation og forening for 500 små, mellemstore og naturnære jordbrug. De bakker op om gødskningsloven – men medgiver dog, at udbyttet er mindre per mark, når man gøder mindre. Samtidig afviser organisationen lodret, at det gør det umuligt at være landmand i Danmark.

»Vi oplever, at man kan leve ganske fornuftigt af landbrug, selv om vi gøder væsentlig mindre på vores marker,« siger forperson i Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen, til Ingeniøren.

Frie Bønder mener desuden, at Landbrug & Fødevarer på urimelig vis har indtaget en plads som talerør for landbruget i Danmark.

»Landbrug & Fødevarer påtager sig ganske uberettiget at tale på hele landbrugets vegne, når organisationen kræver gødskningsloven taget af bordet,« lyder kritikken.

Der er udpræget forskel på, hvordan bønder i Danmark dyrker deres jord. Ole Kjærulff Davidsen fortæller sammen med næstforperson Anders Led Behrend, der er fuldtidslandmand på Djursland uden andre indtægter, at de typisk gøder deres marker med 45 kg ren kvælstof pr hektar mod konventionel gødning på 140–200 kg pr. hektar (hvilket svarer til 500-700 kg af den fysiske handelsgødning).

Udover mindre gødning benytter de Frie Bønder sig typisk af mangesidet sædskifte. I stedet for store marker med kun én eller få afgrøder – f.eks. hvede eller raps – skifter de Frie Bønder afgrøder hvert år og imellem en række afgrøder. Anders Led Behrend dyrker således både kål, løg, tomater, gulerødder, asparges, græskar, salat, squash, bønner og kartofler – på i alt cirka én hektar.

Udbyttet – i hvert fald når man snakker om at brødføde befolkningen – er overraskende:

»Det er svært at sige præcist, hvor meget eller hvor lidt vi producerer med vores metoder i forhold til andre. Men vi bruger i hvert fald pladsen bedre og producerer mere mad til mennesker pr. kvadratmeter end det gængse landbrug,« siger han.

Anders Led Behrend leverer til kantiner, højskoler, restauranter og gårdbutikker i lokalområdet – ud over hans egen butik.

»Det giver mig en større andel af fortjenesten, som ellers går til engrosfirmaer og transportører,« siger han, der ikke har andre jobs.

Den grønne bonde medgiver, at de økologiske og ekstensivt dyrkede grøntsager er dyrere, end det man typisk finder i et dansk supermarked. Kartofler koster eksempelvis 30-55 kroner pr. kg alt efter tidspunkt på året:

»Men vi mener også, at når vi har et landbrug, hvor vi ikke rigtigt får noget nævneværdigt støtte og samtidig vælger at producere reelt bæredygtigt med fokus på jord, klima og miljø, og ikke specifikt på udbytte, så skal vi også betales for det,« siger han og medgiver, at der også skal lægges mange arbejdstimer i den ekstensive drift.

Metoden gavner ifølge de grønne bønder dog ikke alene havmiljøet. Et mindre forbrug af både sprøjtemidler og kunstgødning sikrer også bedre vilkår for insektliv og biodiversitet i og omkring marken.

Over for det står den største del af dansk landbrug, der primært producerer dyr og dyrefoder som foderkorn, maj og kløvergræs på markerne – en landbrugstype, som ifølge Frie Bønder er uholdbar:

»Med en produktion af grøntsager kunne vi spare utroligt meget plads og samtidig mindske udledningen og presset på vandmiljøet. Industriel dyreproduktion kan ikke fortsætte med at fungere på den måde, som den foregår nu. Lige nu er det vores miljø og klima herhjemme som betaler prisen samt de mennesker, som bor her og i de lande, hvor foderproduktionen af eksempelvis soja sker.«

Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, svarer til Ingeniøren, at de udgør den største aktør blandt organisationerne i dansk landbrug.

»Men vi er helt opmærksomme på, at der også er andre stemmer i debatten. Det er fx Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danske Svinebønder og Frie Bønder. Jeg synes det er godt, at debatten rummer alle stemmer,« skriver han i en mail og kommenterer også det tab af indtægts- og eksistensgrundlag, som Frie Bønder afviser vil opstå med en strammere regulering:

»Hvad der er et såkaldt fornuftigt levegrundlag kan være meget individuelt. Men for os at se, udgør f.eks. en stor braklægning en udfordring for økonomien på den enkelte bedrift og sætter sig også bredere i værdikæden. Når der fx produceres færre råvarer, så sætter det sig i hele værdikæden, fordi der bliver mindre at forarbejde på mejeriet, mindre at transportere for vognmanden mv.«

Kilde: Ing.

Fremover støttes kun jord der har en direkte gavn for offentligheden, fx i form af levende hegn, insektvenlige planter, flere træer eller mere jord der ligger brak.

England har ført sin helt egen landbrugspolitik efter Brexit, adskilt fra selv Skotland, Wales og Nordirland. Antallet af såkaldte Sustainable Farming Incentive-aftaler er vokset fra 58 i 2023 til 44.500 i 2025, og miljøordninger dækker nu 69% af hele Englands udnyttede landbrugsareal. For at sikre en ordentlig overgang oprettede man en Brexit-exit-pulje til landbrug, der hellere ville stoppe end at miste støtten – men kun 1200 ud af ca. 100.000 søgte puljen. 

Den omtalte artikel fra The Economist, et britisk medie der ellers har været kritisk over for Brexit, pointerer at Brexit-tilhængere tog fejl om det meste – undtagen landbrug. 

PS. Der er angiveligt nok levende hegn i England til at nå 10 gange rundt om Jorden.

Kilde: ActualNews

Der er rift om de danske arealer i en sådan grad, at mange af de romantiserede Morten Korch-landskaber med endeløse vidder af monokultur vil komme til at lade livet til fordel for andre og flere hensyn.  

Krav og ønsker om mere beskyttet natur, infrastruktur, skovrejsning, produktion af biomasse, beskyttelse af grundvand og en massiv udbygning af vedvarende energi er blot en håndfuld af de mange interesser, der hiver og flår efter at få del i det danske landbrugsareal. Dog med det kæmpe men, at vi ganske enkelt ikke har areal nok til at efterkomme alle ønsker

Men hvad nu, hvis man tænker på at kombinere flere af de ellers modstridende interesser i en fælles sameksistens, hvor arealkonflikten erstattes af en arealsymfoni?

»Jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at se flere restriktioner for solcelleopsætning, hvor samproduktion kommer i spil – både at hensyn til fødevareproduktionen, men også for at få flere arbejdspladser tænkt ind i det. Derfor anser vi AgriVold som et rettidigt forsøg på at give svar på, hvad der kommer til at ske. For den her wild west-opsætning af solceller kommer næppe til at fortsætte. Kan man få flere ting i spil, så giver det mening,« siger Johannes Ravn Jørgensen, der er lektor ved Aarhus Universitets institut for agroøkologi.

Konkret sigter han og parterne bag projektet efter at give plads til landbrugsproduktionen i en sådan grad, at man kan opretholde 80 procent af solenergiproduktionen sammenlignet med et konventionelt solcelleanlæg. Samtidig sigter man efter at landbrugsproduktionen skal generere op mod 80 procent i forhold til, hvis vi kun havde landbrugsproduktion på arealet. 

Kilde: GridTech

Hvad er agrowilding?
Et produktivt, halvvildt system, alt sammen på den samme jord:

• Frugt- og nøddetræer som kastanje, hassel, æble, pære og kaki
• Buske, hække og flerårige grøntsager, omkring 90 spiselige arter i alt
• Artsrige græsarealer, der slås skånsomt og ryddes for afklip
• Damme og områder, der blot får lov til at vokse op og finde deres egen vej
  Mad og vildskab vævet sammen i stedet for at blive opdelt i “gård her, natur derovre”.

Sammenlignet med de konventionelle marker omkring den:

• Den højeste artsrigdom af sommerfugle i hele undersøgelsen, 19 arter, mere end det nærliggende naturreservat
• Tre til fire gange flere individuelle sommerfugle end konventionelt landbrugsjord
• Omkring tre fjerdedele af hele den regionale sommerfugleartspulje dukkede op her
• En diversitet af møl, der kunne konkurrere med dedikeret naturforvaltningsareal
• Et skift fra et par almindelige, overalt forekommende arter til sjældnere, træelskende specialister, præcis dem vi mister
  Og den fortsatte med at dyrke mad hele tiden.
  
  Vi opfører os ofte, som om vi skal vælge mellem at brødføde mennesker og at redde naturen. Denne lille belgiske grund viser en tredje vej. Rewilding giver jord tilbage til vilde, indfødte økosystemer. Agriwilding gør noget nærliggende og, for mig, dybt spændende: det planter spiselige stauder for at dyrke systemer, der er vilde og produktive på én gang.
  Dette er den fremtid, jeg fortsætter med at designe hen imod sammen med Commensalist og Food Forest Institute. Nu er sommerfuglene og peer review enige.
  Giv en hektar chancen, og livet vender tilbage. Læs mere her

Det fortæller Gubra-stifteren i et interview med AgriWatch.

”Vi har fået private investeringer for 100 mio. kr. i fonden, og vi modtager ret god interesse fra andre, der gerne vil være med,” siger han til AgriWatch.

Fonden, hvor Jacob Jelsing siden 2023 har været bestyrelsesformand, hører under virksomheden Planetary Impact Ventures, som køber landbrugsjord og udvikler den gennem økologisk og regenerativt landbrug samt naturgenopretning.

Læs mere her.

Det er det som den nye ejer af Gram Slot Laura Brodersen skal stå i spidsen for, idet hun overtager ansvaret for det økologiske storlandbrug fra sine forældre Svend og Sanne Brodersen.

Hun vil på flere måder skulle bane nye veje for dansk landbrug, der kæmper med generationsskifteproblemer, dårligt image, usikkerhed med afsætningen af deres produkter, tilbagegang for økologi.

Der bliver kigget meget mod Gram Slot, for noget kan tyde på, at de – med den nye generation – har fat i noget.

Læs eller lyt her.

Den frugtbare danske landbrugsjord skal genskabes. Humusindholdet skal bygges op på ny ved at tilføre jorden organisk materiale f.eks. med dyregødning, halm og andre afgrøderester og gerne med kompost. Men også ved af dyrke grøn-gødningsplanter, ved et varieret sædskifte og ved at overgå til pløjefri jordbehandling, kan man opbygge humuslaget og lagre kulstof. Maksimalt kan man forøge humusindholdet i jorden med ca. 0,5 procent om året.

Læs mere om visionerne.

Det vil et nyt initiativ Canopy søge at gøre noget ved. Som de siger “Naturens og biodiversitetens interesser er massivt underrepræsenteret i de rum, hvor beslutninger træffes. Vores opgave er at ændre dette magtforhold.”

Navnet Canopy refererer til skovens øverste lag. Det som skal beskytte plantelivet nedenunder. Organisationen er født i Danmark, men arbejder fra starten som international NGO. Naturens udfordringer stopper ikke ved landegrænser, og derfor er vores mandat europæisk og globalt.

Bag initiativet står Lærke Hein.

Læs mere om initiativet her

De tre veninder har de netop forpagtet gården Kornerup Mølle lidt vest fra Roskilde. Før var her konventionelt landbrug på markerne, hvor der blev dyrket foder til Danmarks mange svin. Nu skal der være skov på langt de fleste af markerne – nogle er allerede blevet beplantede, andre ligger i brak og venter på træerne – og så er der en lille smule tilbage, som stadig skal være landbrug.  

For det første vil de tre landbrugere dyrke mad til mennesker i stedet for dyr. Og for det andet skal det være uden sprøjtemidler, uden gylle, uden plov, for formålet er ikke bare, at de skal kunne leve af gården og markerne, men også passe bedre på jord, bord og natur. 

Det er ikke de tre kvinder, der har købt Kornerup Mølle. De forpagter den for milliardæren Jacob Jelsing og hans hustru Camilla Zacho, der køber konventionelle landbrug, nedlægger markerne og laver skov og natur på dem i stedet. Indtil videre har de købt fem landbrug og sløjfet dem.

Kornerup Mølle er det første af landbrugene, der genopstår, nu som regenerativt i stedet for konventionelt jordbrug – og markant formindsket, da langt de fleste af de gamle marker altså er udlagt til naturforbedring.

Læs mere her.