1800 etnisk danske blev spurgt hvad de troede var den rigtige procentssats for indvandrenes tilknytning til Danmark – og uanset man stemte DF eller Ø – undervurderede man at Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er markant bedre integreret. Alle troede at det står ringere til end i virkeligheden.

Man kan læse mere om undersøgelsen her.

Ord som “ghetto” og “parallelsamfund” florerer i den offentlige debat. Men nu har forskere fra Institut for Politik og Samfund på AU undersøgt, hvor meget den danske majoritetsbefolkning og personer med indvandrerbaggrund rent faktisk møder hinanden i hverdagen. Resultaterne viser, at vi over de seneste 30 år i stigende grad lever på kryds og tværs af etniske skel – både i kærlighedsliv, på arbejdspladser og i skoler.

“Det er simpelthen ikke længere usædvanligt at interagere med hinanden i det daglige,” fortæller professor Christian Albrekt Larsen, leder på projektet.

Læs mere om rapporten her.

Mens indvandrere og efterkommere i 2019 udgjorde henholdsvis 5 procent af drengene og kun 2 procent af pigerne under 15 år i fodboldklubberne, så er de tal steget til henholdsvis 13 og 9 procent i 2024. Dermed nærmer det sig den generelle andel af indvandrere og efterkommere i befolkningen, som Danmarks Statistik opgør til 15,9 procent.

Læs mere her.

‘Shrika’-planen – som betyder “samarbejde” på swahili – introducerer et samarbejde mellem flygtningelejrene og de lokale samfund med henblik på at skabe større økonomisk vækst. Planen skal give flygtningene og asylansøgerne en lettere adgang til uddannelse, sundhedsfaciliteter og andre tjenesteydelser. 

Kenya har to af verdens største flygtningelejre, som hver især huser flygtninge og asylansøger fra Somalia, Sydsudan, Burundi og DR Congo. Den største, Dadaab-lejren, ligger i Garissa-regionen og huser omkring 420.000 flygtninge, og Kakuma-lejren i Turkana-regionen huser 300.000 flygtninge. 

Den nye plan kommer i sammenhæng med Kenya’s forpligtelse til ‘The Global Compact on Refugees’ og ‘The Refugee Act’ indgået i 2021. 

FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, var med til at fejre den nye plan i Nairobi. Her lykønskede Grandi den kenyanske regering med det nye initiativ, ved at understrege at „Kenya viser omverdenen at samarbejde, inklusion og håb er ikke kun en mulighed, men også en nødvendighed og noget vi alle kan drage nytte af.”

Kilde: Global Nyt 2.4.2025

Data viser, at Spaniens BNP voksede med 3,2 % sidste år, hvilket overgik de 37 andre nationer i OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). Opsvinget er blevet drevet af billig energi fra Spaniens voksende sektor for vedvarende energi. Spanien fik 60 % af sin elektricitet fra grønne kilder i første halvdel af 2024, da det samtidig reducerede sin afhængighed af gas.

Immigration – hovedsageligt fra latinamerikanske lande – hjalp også med at styrke den spanske økonomi, ifølge analyse fra The Economist, ligesom turismen gjorde. De bedrede økonomiske tal kommer på trods af Spaniens aldrende befolkning og dens banebrydende formueskat, som kritikere sagde ville drive investeringer væk.

Det er dog ikke kun gode nyheder. Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er fortsat på 26 % – den højeste i EU. Turisme og immigration giver også næring til en boligkrise i nogle regioner, advarer eksperter.

Mentornetværket fokuserer primært på kvinder med oprindelse fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet, fordi den gruppe har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet. De seneste år har ikke-vestlige minoritetskvinder dog fået fodfæste på det danske arbejdsmarked, og det skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedet er glohedt. I slutningen af 2023 var 180.000 kvinder med ikke-vestlig baggrund i job, hvilket var et rekordhøjt antal.

Læs mere her.

Læs mere her.

Flere og flere ikke-vestlige indvandrerkvinder suser ind på det danske arbejdsmarked.

Det viser en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, som er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Antallet af ikke-vestlige indvandrerkvinder, som er kommet i job, nåede i slutningen af 2023 et rekordniveau, hvor næsten 57 procent af kvinderne mellem 15 og 64 år nu er i job. Det er en stigning på 12 procentpoint på fem år og svarer til, at knap 34.000 flere er kommet i arbejde, skriver Ritzau.

Det er en markant udvikling, fordi ikke-vestlige indvandrerkvinder tidligere har haft udfordringer ved at få foden ind på det danske arbejdsmarked.

Læs mere her.

European Social Survey har taget stikprøver af britiske holdninger hvert andet år siden 2001 og har gennemført ansigt-til-ansigt-interviews med omkring 1.150 personer. Dens seneste meningsmåling tyder på, at synspunkter om immigration har gennemgået en “omdrejning”, der er blevet mere gunstige siden Brexit.

For første gang mente et flertal (59%), at immigration var meget positivt for den britiske økonomi, berigede landets kulturliv (58%) og gjorde landet til et bedre sted at bo (56%). I 2002 var tallene henholdsvis 17 %, 33 % og 20 %.

I maj offentliggjorde Office for National Statistics rekordhøje immigrationstal for Storbritannien. Indenrigsminister Suella Braverman har siden forsøgt at gøre det til et valgspørgsmål. Men det kan være forkert, mener Nationalt Center for Socialforskning, som forestod undersøgelsen . 

“Folk i Storbritannien er blevet meget mere positive i deres holdninger til immigration, og alt i alt ser det nu i et positivt lys,” hedder det.

Kilde: Positive News

Den ikkevestlige indvandring har spillet en afgørende rolle i beskæftigelsesfremgangen fra finanskrisen og op til i dag. Indvandringen har dermed været en vigtig forudsætning for, at vi aldrig har haft så mange beskæftigede som i dag.

Ikke nok med det. Regeringens meget efterspurgte arbejdsudbud (arbejdskraftsforøgelse) kan også leveres fra de herboende indvandrere og efterkommere. Selvom forskellen er blevet mindre er der stadig flere ikke-etnisk danske der er ledige. Her er metoden sprog, uddannelse og netværk.

Der er ifølge integrationskonsulent Hans Lassen gemt et stort potentiale her som tilsyneladende ignoreres. Læs mere her.