Projektet vil gentænke en plads til fælleden i landskabet som en konkret mulighed for at skabe en nærdemokratisk model, der samtænker naturbevarelse, kultur, landdistriktsudvikling og lokale fællesskaber. De kalder dem ’Folkefælleder’, og formålet er, at de giver borgerne mulighed for kollektivt at handle for klimaet, miljøet, naturen og få ejerskab i den grønne omstilling.

Helt konkret skal Øm Folkefælled realiseres mellem Øm og Lejre i udkanten af Storkøbenhavn. Her vil Øm Klostergaard, der er en privat lodsejer/filantropisk fond, lægge jord til projektet, som inddrager lokalmiljøet og bidrager til den grønne omstilling. Foreningen for Lejre Landsbyer arbejder undervejs i projektet med at samle borgere fra lokalområdet i Øm Folkefælled og udvikler forskellige aktiviteter. Forskere fra Københavns Universitet følger projektet og udvikler teori og modeller for folkefælleder. Lejre Kommune og Godis Grønt indgår også i projektet. Og Rådet for Grøn Omstilling er med undervejs og undersøger og formidler potentialet for borgerdrevne naturprojekter og sætter fokus på de barrierer, der står i vejen.

Kilde: Rådet for Grøn omstilling

Det har gjort at verdens fodboldentusiaster spørger sig selv: hvordan kan det dog lade sig gøre at et forboldhold, der samlet har en værdi der er mindre end hvad en af de dyreste fodboldspillere koster alligevel, vinder?

Forklaringen er en fantastisk holdånd der omfatter hele Bodøs 44.000 indbyggere. Fodboldspillerne oplever en opbakning der trumfer hvad et fodboldhold der finansieres af en arabisk oliesheik kan byde på.

De store fodboldhold baserer deres succes på dyrt betalte individualister som de øvrige skal spille gode.

Bodø-Glim baserer sig på holdånden. Ønsket om at spille hinanden gode og leve op til lokalsamfundets forventninger.

Læs eller lyt til artiklen her, der er en hyldest til fodboldspillet og måske en grund til at genoverveje om store udenlandske kapitalindsprøjtninger altid er midlet til fodboldmæssig succes.

Har I en ide til, hvordan I kan gøre et sted i jeres lokalområde til et nyt mødested og en ramme om jeres fællesskab, hvor I kan lave lige netop dét, I drømmer om? Så er Realdanias pulje Underværker måske noget for jer. Puljen støtter ildsjæle i at gøre projektdrømme til virkelighed.
Overalt i Danmark spirer lokale drømme og initiativer. Engagement og handlekraft kan forvandle alt fra den gamle fabrik, den lukkede landsbyskole eller havnens tomme hal til ramme om nye aktiviteter og mødesteder. Fælles for ildsjælenes indsats er, at den skaber rammer for frivillige aktiviteter, styrker sammenholdet og gør lokalsamfund mere levedygtige.

Man skal søge inden den 24. februar 2026.

Læs mere her.

Disse geder har båret hans lette sporingsmærker i mere end et årti. Før hver af de sidste syv store udbrud havde de advaret forskerne med usædvanlig hektisk adfærd. Denne gang var de rolige. Yderligere undersøgelser viste, at det bredt rapporterede udbrud havde set visuelt slående ud, men var faktisk mindre og forårsagede ingen skade.

Det er ikke kun geder der kan advare. Undersøgelse af globale dyremigrationer med et intelligent sensornetværk af dyr – “dyrenes internet” – åbner en ny grænse for udnyttelse af dyreobservation som et redskab til bevarelse. Fra vulkaner til krybskytteri, fra klimaskift til sygdomsudbrud, kan ICARUS (International Cooperation for Animal Research Using Space) indsamle og fortolke data fra skabninger store og små for at hjælpe med at beskytte økosystemer, og nogle gange, mennesker.

Nyttigt er det måske også at vide at frygten for at flagermus m.v. bliver mast af store vindmøllevinger ikke behøver at være så stor. Dyrene advarer hinanden, når der er fare på færde.

Læs mere her.

Efter det årlige forvaltermøde i starten af november konstaterer formanden Rasmus Willing “Der er fremskridt på alle gårde! Flere spændende afgrøder og træer – og langt flere renoverede boligkvadratmeter til både forvaltere og vores mange medlemmer.”

Om formålet siger de: “Jo flere vi er, jo større forandring kan vi skabe sammen! De månedlige medlemsbidrag går til at opkøbe landbrugsjord og omlægge det efter det bedste økologiske og regenerative principper og til at sikre et grønt generationsskifte i landbruget. Det betyder mere natur, renere drikkevand og mere økologisk mad dyrket i dansk jord.”

Læs her mere om det inspirerende initiativ, der nyder stadig større opbakning.

“Vi kan som lille landsby ikke konkurrere med større byer, når det kommer til fx idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Så naturen er det helt særlige, som vi har af stedbundne værdier herude”, lyder det fra Bjarke Laubek, der tog initiativ til initiativet.

Læs mere her.

På en varm morgen i juni har snesevis af mennesker samlet sig i en fælleshave i Traiskirchen, en lille by lige uden for Wien, der er bedst kendt for sit flygtningecenter, som er det største i Østrig.

Den mellemøstlige morgenmad, der tilberedes frisk hver lørdag i det åbne køkken, er blevet en fast bestanddel af byens sociale kalender. Der er frisk falafel, generøse portioner fladbrød, hummus og baba ghanoush samt sprøde skiver af peberfrugter, tomater og agurker fra den økologiske have. Farverige baldakiner over bordene giver tiltrængt skygge, og et begejstret kor af “Tillykke med fødselsdagen” blandes med den hvinende latter fra børn, der løber rundt. I haven passer folk fra flygtningecentret ved siden af ​​de pæne rækker af krydderurter, grøntsager og frugt med hjælp fra chefgartner Ahmad Makhzoum. Høsten deles ligeligt i tre dele – en tredjedel sælges i havens grøntsagsbod for at støtte projektet, en tredjedel doneres til byens sozialmärkt, eller sociale marked, et non-profit supermarked, der henvender sig til folk med lavere indkomster, og den resterende tredjedel er frit tilgængelig for dem, der arbejder i haven.

I dag er de internationale haver fra Østrig udvidet til over 400 andre haver rundt om i Tyskland der har fulgt i deres fodspor, støttet af den nonprofitorganisation Anstiftung, ledet af Dr. Müller. “En have er et godt sted at skabe gensidighed, udveksle ideer og fokusere på de ressourcer, som folk allerede bringer med sig,” siger hun.

Ideen har også slået igennem i USA: I Global Gardens Chicago startede 42 flygtningefamilier en have i 2021, mens en studerende fra University of Michigan, der kom til USA som barneflygtning, startede The Freedom Garden i samarbejde med universitetet i 2022. Over hele USA har International Rescue Committees New Roots-program, der startede i 2006, indtil videre hjulpet med at udvikle 64 byhaver og gårde for nyankomne i 13 byer over hele landet.

Læs mere her.

Det siger Dascher Keltner, der gennem flere år har beskæftiget sig med hvad ærefrygt kan. Han fortsætter: “Jeg tror på, at det var folks oplevelser med ærefrygt i naturen, der gjorde udslaget. Det viser, hvor meget vi egentlig har tilfælles, når vi kommer ned til et dybere niveau af værdier, menneskelige oplevelser – ærefrygt bidrager til at bringe os ind til vores menneskelige kerne.”

Indlægget der stammer fra Zetland er et optimistisk indlæg i en verden hvor der er en stigende tendens til polarisering.

Han nævner ud over naturen syv andre områder der kan kalde på ærefrygt.

Læs eller lyt til artiklen der giver nyt håb om at der er mere der binder os sammen eller skiller os af.

Monte Verde er et oprindeligt territorium i det østlige Bolivia, hvor lokalsamfundene siden 2021 har arbejdet med planteskoler, naturlig regeneration og bæredygtige skovlandbrugssystemer.

De har organiseret brandbrigader, indført lokale regler for brug af ild og bygget tidlige varslingssystemer.

Javier Bejarano fortæller:

Da flammerne kom, var det ikke staten, men lokalsamfundene selv, der stod i frontlinjen. Deres brandbrigader og varslingssystemer reddede liv, sikrede nødhjælp og begrænsede tabene.

I alt blev 520 mennesker evakueret i tide, og 1.608 familier fik nødhjælp i form af mad, medicin og beskyttelsesudstyr.

Af de 32.000 hektar, der siden 2021 var sat under restaurering i Monte Verde, blev to tredjedele ødelagt af brande i 2024. Javier Bejarano supplerer:

Det kan virke som om årelangt arbejde gik tabt. Men satellitdata viser, at over 16.000 hektar faktisk havde fået tættere skovdække og dermed blev mere robuste.

Skovlandbrugs-systemer stod altså bedre imod end udpinte marker, og naturlig regeneration skabte lommer af grønt midt i asken. Det bekræfter, at fællesskabsdrevet restaurering ikke bare handler om at plante træer, men også om at bygge modstandsdygtighed.

Kilde: Verdens Skove.

Beliggende i de bølgende bakker i Nordrhein-Westfalen har Etteln kun 1.750 indbyggere. Og alligevel tildelte IEEE Smart Cities Contest – den globale konkurrence, der afholdes af verdens største sammenslutning af tekniske fagfolk – byen for nylig titlen som verdens smarteste by, foran kraftcentre som Hong Kong, Tokyo og Singapore. Denne usandsynlige digitale pioner opnåede ikke global anerkendelse gennem rigdom eller topstyrede teknologiske investeringer. I stedet stod Etteln over for affolkning af landdistrikterne og den truende lukning af sin eneste folkeskole ved at læne sig op ad kollektiv handling og hjemmedyrket innovation.

Transformationen begyndte i 2012, da landsbyskolen var truet af lukning på grund af lavt elevtal. I stedet for at acceptere dens forfald grundlagde beboerne Etteln Aktiv, en græsrodsforening for borgere. Gruppen lobbyede med succes for at holde skolen åben – og skabte dermed præcedens for borgerdeltagelse, der ville sætte gang i landsbyens digitale renæssance.

Læs mere her.