Afrika har modstandsdygtighed over for klimaforandringer

Fødevare- og sundhedssikkerhed er grundlaget for al bæredygtig udvikling ikke mindst i Afrika. Sådan siger Eva Lydeking der er tilknyttet LØS (Landsforeningen af Øko-Samfund). Hun mener, at Afrika har en særlig mulighed for at styrke eksisterende systemer og samtidig opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer gennem viden, praktiske færdigheder og lokalt forankrede løsninger. Hun lægger sine kræfter i landsbysamfund i Ghana.

“Min ambition er ganske enkelt at efterlade et fodaftryk ved at kunne dele viden og færdigheder, så mennesker får flere muligheder for at skabe det liv, de ønsker, samtidig med at de passer på miljøet og jorden.”

Kernen i Evas arbejde er en enkel idé: Når lokalsamfund har adgang til viden, praktiske færdigheder og muligheder, står de stærkere i forhold til selv at skabe en sundere og mere modstandsdygtig fremtid på deres egne præmisser.

LØS kører med andre ghanesiske partnere, gennem bevillinger fra CISU. Her er Eva Lydeking med til at understøtte, hvordan ernæring kan få en stærkere rolle i arbejdet med lokalsamfundsudvikling. Hun er også med til at udvikle undervisningsmaterialer og fremme lokalt tilgængelige og næringsrige afgrøder, som kan forbedre fødevaresikkerhed og samtidig mindske afhængigheden af pesticider.

Læs mere her.

Skriv en kommentar