I Alling i Midtjylland har borgere på få år omlagt mere end 70 hektar landbrugsjord til natur. Projektet skaber biodiversitet, beskytter Gudenåens vandmiljø og har samtidig skabt nye fællesskaber gennem blandt andet en naturcamp for børn.
Og i landsbyen Halkær i Nordjylland har beboerne etableret en landsbyfælled, som beskytter deres vandboring, og samtidig lægger grund til en fælles køkkenhave, der leverer grøntsager til den lokale kro, skaber arbejde til regenerative landmænd og nye oplevelser for skolehaver.
I initiativet Skovgro arbejder lokale både i Holbæk og på Odsherred på at omdanne landbrugsjord til skov for at sikre rent grundvand, øge biodiversitet og binde CO2. Samtidig udforsker de gennem kunstneriske tiltag vores forhold til naturen – blandt andet i en ny lærende grundvandspark sammen med Holbæk Kommune, Fors og Dansk Økojord.
Og i Øm ved Lejre er man ved at etablere en folkefælled, hvor lokale inviteres til at omlægge et stort nyt område til natur i samarbejde med regenerative landmænd fra Godis Grønt og jordforvalteren Vanaheimr, som står bag Øm Klostergaard.
Fælles for projekterne er, at mennesker investerer tid, energi og omsorg i lokale løsninger. Ikke fordi nogen har bedt dem om det, men fordi de ønsker at tage ansvar for landskabet og deres fælles fremtid. De genopfinder på hver deres måde fællederne og finder fælles grund i forandringerne.
Forskning viser, at et meget stort flertal af danskere – 91 procent – ønsker mere klimavenlig adfærd og klimahandling. Men det er kun et fåtal af os – 35 procent – som tror på, at flertallet faktisk er villige til at bidrage. Det er en kæmpe barriere for reel fælles handling, når vi ikke tror, at andre vil med. Klimarådet peger samtidig på behovet for stærkere lokale fællesskaber, mere reel borgerinddragelse og større fokus på, hvad der skaber lokal opbakning til omstillingen – herunder medejerskab og deltagelse.
Kilde: Rådet for grøn omstilling