Pilehegn i Valby kan klare 100 års hændelse

2023 slog rekorden som det vådeste år nogensinde målt og nedbøren ser kun ud til at fortsætte. Men fremfor at udbygge vores kloaker med CO2-tunge betonbyggerier skal vi bremse regnvandet ved den enkelte ejendom og behandle vandet som en ressource, mener professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet. Hun har udviklet en alternativ regnvandsløsning der i bogstavelig forstand vender op og ned på praksis i dag.

”Ved at fordampe og nedsive vandet opnår byen en mere naturlig vandbalance, der kan være med til at køle byen på varme dage, og sikre at vegetationen ikke tørster men hele tiden kan transpirere vand fra bladene og være i vækst,” siger Marina Bergen Jensen.    

Regnvandsløsningen kan allerede ses fungere i praksis ved Boligselskabet 3B boliger ved Folehaven i Valby ved København. Her fungerer det også som en støjskærm.

Læs mere her.