Poesien blomstrer i Ukraine

Midt i den forfærdelige krig i Ukraine blomstrer poesien som aldrig nogensinde. Den ukrainske regering forsøger også at dyrke poesiens rolle i krigen og har blandt andet oprettet en hjemmeside, hvor de indsamler krigsdigte fra almindelige borgere. Foreløbig rummer hjemmesiden knap 38.000 digte.

Når netop digte har fået en særlig rolle, så er det måske, fordi det simpelthen er nemmere at skrive et digt i en skyttegrav eller en ambulance ved fronten end en roman. Mange ukrainske digtere skriver på deres mobiltelefoner.

En af digterne er Olena Herasymiuk og hun ser den store digtekunst som en måde at forberede tiden efter krigen. At få andre billeder på sjælen der skal forhindre at vi bliver monstre, men også – midt i krigen – minder hinanden om at vi også er helt almindelige mennesker.

Læs eller lyt til de tankevækkende betragtninger