Vi kender alle tendensen hvor den lille landsby mister sin dagligvarehandel og skole og byen mister sit liv og folk flygter derfra. Men der er metoder der kan modvirke det – og det handler om fællesskab og dannelse af et andelsselskab.
Det kan den lille landsby Venslev i Frederikssund kommune tale med om. Et halvt år efter at købmanden lukkede oprettede borgerne den andelsforening, der i dag står bag byens store købmandsforretning og samlingssted – Høkeren. Foreningen har i dag mere end 200 andelshavere i en by med 248 indbyggere.
Udover dagligvarer sælges der i Høkeren også kommisionsvarer fra et væld af lokale producenter. Dertil har Høkeren et velbesøgt caféområde, hvor der altid er gratis kaffe på kanden – 365 dage om året.
Det er også her, at byens mange arrangementer afholdes. Der er alt fra ondsagshygge med strik og kortspil til den helt store høstfest den 14. september.