Trawlfiskeriet stoppede og et nyt, og meget bedre fiskeliv, voksede frem

Det startede ganske dramatisk. Den engelske regering forbød trawl-fiskeri på et uhørt stort havområde i Lyme Bay på den engelske sydkyst – uden at de havde været i dialog med de fiskere, der levede af det.

Baggrunden var alvorlig nok. Havbiologer havde konstateret at et stort koralrev og andet liv på havbunden var forsvundet.

Havbiologer og NGOere var ikke særlig populære, men det skulle ændre sig. Blue Marine Foundation der i Californien havde haft positive erfaringer med fiskeriomlægninger kom på banen og fiskerne indvilgede – noget nødtvunget – i at indgå i en dialog om hvordan man med mere skånsomt fiskeriudstyr vil kunne fange fisk. De oplevede sig nu – for første gang – lyttet til og den gode spiral kunne begynde.

I dag er fiskeriet i Lyme Bay ikke bare tilbage, men det er styrket og en række fisk er kommet tilbage. De betegner selv deres firkseri som en guldmine. Opskriften har været et mere varieret og bæredygtigt fiskeri og så – ikke mindst – stor vægt på kvalitet og friskhed. Det har betydet at de har kunnet sætte prisen pr. kilo fanget fisk op.

Lyme Bay er langt fra det eneste sted hvor man mærker konsekvenserne af overfiskeri. En lang række havne og lokalsamfund skeler nu til Lyme Bay – ikke bare i England men de får også besøg af delegationer fra en række fiskere i Middelhavsområdet.  

Se filmen om den rørende og lærerige omstilling her.