Netmediet Zetland har indledt en serie om hvordan et grønt Danmark ser ud i 2050. Det har afstedført at medlemmet Martin Sørensen har bidraget med sin utopi:
Forudsætningen.
Den vestlige verden hvor vi lever, står overfor en meget markant forandring ja faktisk har ingen igennem historien oplevet det vi kommer til at opleve, og denne forudsætning vil gennemsyre min utopi. Forudsætningen er at vores befolkningstal topper i hele OECD området. også i lille Danmark. Vi topper omkring 6 millioner danskere. Det er ikke til at sige om vi bliver 6.1 eller 6,3 millioner i Danmark før vi topper, men det er sikkert at vi topper og tallet ligger mellem 6.0-6.3 millioner før vi topper. Vi vil se flere ældre end unge. Det er en så markant forandring som vil ændre vores liv ja totalt. Vi ved at de mange gamle forbruger mindre, og det vil gennemsyre hele samfundet.
Vores bosætning
Vi vil stoppe med at klumpe os sammen i stadigt større gigantiske storbyer, og igen finde ud på landet og bo. Hele Danmark vil have et fibernetværk, webhandel mm blive de facto en storby spredt ud på et større område. Udfra. Frank Lloyd Wrights vision om Broadacre City, der oprindeligt var en vision om surbubia (forstadskvarterer). Fremtiden vil gøre denne livsform bæredygtig. da cement og beton er en meget massiv klimabelastning. Det koster langt mindre energi/co2 at ombygge eksisterende huse end at bygge nyt. Ved at bo lidt mere spredt gør vi det faktisk nemmere at forsyne os med vedvarende energi, der jo kræver noget mere plads. Vi sparer dyre investeringer i nye elnetværk. til vores elbiler. mens hovedparten af arbejdet der før foregik i byerne nu vil foregå i metaverse, ja sådan noget arbejde bliver uafhængigt af en fysisk tilstedeværelse. Flere virksomheder vil helt opgive og have et hovedkontor og har i stedet alle sine ansatte spredt ud over hele verden. Hjemmearbejdspladsen bliver normen i denne form for arbejde, at møde på kontoret er det usædvanlige. Webhandlen bliver normen, mens vi kun vil se få fysiske butikker eksistere, handler vi alle i metaverse, i online butikker, og det gælder både mad og forbrugsartikler.
Færre af os vil have behov for at eje en bil, selv om vi bor mere spredt. Man vil endelig have knækket koden til at få gjort bilerne selvkørende. Vi bor i stort set selvforsynende huse med egen energiproduktion. I provins og landsbyer er der et energinetværk hvor der godt kan være caféer og værtshuse mm – steder man går ud og spiser.
Energiforsyning og transport
Vi har gennemført den grønne omstilling for nu 10 år siden. 2040 gik vi rent grønt med energien. ca 10 år før vi troede det var muligt. Ændringen i vores bosætning, gjorde det nemmere, for nu fik man solceller på taget og varmepumper i huse der eksisterede i forvejen. Corona krisen og krigen i Ukraine, der var tæt på at sende os ud i 3. verdenskrig medvirkede til at lokalisere vores produktion som blev spredt fordelt i eksisterende landsbyer og provinsbyer. Produktion der koblede sig sammen i energi-netværk og forsynede lokalområdet med overskuds-energi.
Flere vil igen arbejde med produktion, mens automatiseringen gør at vi ikke behøver og arbejde mere end 30 timer om ugen og vi har nu 12 ugers ferie om året inklusiv helligdage. Det er det lavere pres på forbruget, der sammen med automatisering har skabt dette råderum. Krisen i 2020ne eliminerede det vi dengang kaldte pseudoarbejde. Vi stoppede med at udbygge storbyerne i inflationskrisen i 2020erne, som der varede i ca 10 år.
Mens vi gennemførte den grønne omstilling i lyntempo begyndte byerne at skrumpe. I den proces opstod produktionen i provinsen, og alt det arbejde, der ikke krævede fysisk tilstedeværelse, gik på metaverse. Vi vil også se robot-avatarer arbejde, Dvs en fysisk fjernstyret robot, der udfører det praktiske mens man sidder hjemme og gennemfører dette arbejde via metaverse.
Mand og maskine der arbejder sammen, i en enhed, Vindmøllerne er klumpet sammen i store mølleparker. PtX (Power to X) er standard, og udligner vores behov for energi, mens vores huse er stort set selvforsynende med energi og forbundet i energi netværk
Vores fødevareproduktion
Her vil vi se præcisions-fermentering, spille en hovedrolle. Ganske som landbrug der nu vil mere ligne Jens Hansens bondegård end de industrielle landbrug vi så i 2020erne. Regenerativ landbrugsdrift, der opbygger humus i jorden.
Det faldende befolkningstal i Vesten har totalt forandret vores liv sammen med præcisionsfermentering. Du kan ikke købe en burger hos MacDonalds af traditionelt kød, men kun kunstigt kød og du kan ikke smage forskel. Det har fjernet behovet for ca halvdelen af vores landbrugsjord til landbrug. De landmænd, der er tilbage, er gået low tech, og har søgt mod Jens Hansens bondegaard. Store væksthuse forsyner os med de fleste grøntsager og kornmer fra traditionelle landbrug. Fremtidens “jens hansen” dyrker jorden i rotation mellem grise og kvæg der går på markerne. og så dyrkning af markerne.
Jorden opbygger nu humus. Landskabet har ændret sig drastisk. Vi ser nye skove vokse op. Flere områder er lagt ud til at blive helt vild natur, samlet set er vi nu CO2 negative i vores liv. Der er blevet prestige i at arbejde med noget fysisk håndgribeligt. At være faglært er i høj kurs ligesom det at arbejde med de mange gamle også er i høj kurs med stor anerkendelse.
Ja vi er stoppet med at se et socialt hierarki udfra hvordan vi arbejder. Krisen med manglen på faglærte og i plejesektoren i 2020-30ne, lærte os at alle har værdi for samfundet. Vi lever i en “fritids økonomi”, hvor det er vores megen fritid, der driver økonomiens bæredygtige vækst. Som følge af den demografiske situation er det den eneste måde vi har kunne holde hjulene i gang. Vi lærte det fra lektien som Henry Ford gav os i 1920ne, mens vi glemte det i mange år. Fordi vi har 12 ugers frihed om året lever vi sundere, er mindre syge og kan arbejde længere uden problemer. Ja arbejdet ses ikke mere som en sur pligt, men som meningen med livet. Med en high/ low tech løsning løste vi udfordringerne fra fortiden og lever et lykkeligt liv i 2050ne med håb og tro på fremtiden. High tech med metaverse, IOT, robotter automatisering, præcisions fermentering, mm.
Low tech, ved at befolkningen naturligt faldt. Verden som helhed topper lige nu her i 2050. Med et Afrika i en rivende udvikling er begrebet “uland” forsvundet for et par år siden. Low tech med at vi har fået mere skov, landbruget suger CO2 ned i jorden, mere end man sender op i atmosfæren. Selv om køerne, svinene og hønsene går på græs på “Jens Hansens bondegård.”. Vi bosatte os i eksisterende huse og er low tech, mens at vi ombyggede dem til at være næsten selvforsynende med energi og forbandt vores huse med hinanden i energi netværk er hightech.