“Jeg vil beskrive kilderne som magiske. Folk kommer fra hele verden for at opleve deres helbredende kraft, og det er ikke usædvanligt, at besøgende græder på grund af deres skønhed, når de ser dem for første gang,” fortæller Kevin Moran. 

Han bor få kilometer fra kilderne og er koordinator for foreningen Save Our Springs, som arbejder for at beskytte det unikke vand. 

Udover at være et unikt naturområde, så har kilderne også en spirituel betydning for māorierne, der er New Zealands oprindelige folk. Der er derfor mange grunde til, at de lokale gerne vil passe godt på det sjældne sted. Og det er præcis, hvad de netop er lykkes med at gøre.   

Lokale aktivister har nemlig sat alle kræfter ind på at kæmpe imod et omdiskuteret guldmineprojekt i området ved Sam’s Creek – en å, der deler grundvandsmagasin med Te Waikoropupū. For hvis der kom en mine som nabo, så var der en fare for, at vandet ville blive forurenet. 

Nu har mineselskabet fået afvist sin ansøgning. Officielt fordi den ikke levede op til kravene for en minetilladelse. Men lokalt hersker der ingen tvivl om, at presset fra aktivisterne også har spillet en rolle, siger Kevin Moran. 

Læs men her.

Sådan skriver Steen Landsy i et forsøg på spirituelt at forklare den tid vi lever i, og han fortsætter:
 
Man kunne faktisk tro, at vi moralsk er på en kolossal nedtur, hvor sandhed er en meget flydende størrelse. Og det er ikke helt forkert! Spirituelt set er vi på en tur ned i mørkets skyggesider – for at se på dem med nye øjne og som sagt for at få mere og mere skelneevne. Derfor er det ikke et tilbageskridt. For denne ændring kræver opmærksomhed og konfrontation med de ufærdige sider i os selv. Og det har vi brug for.
 
Den næste revolution for menneskeheden er helt klart den moralske – og i et endnu større format den næstekærlige. Men enhver revolution starter med råb, skrig, mudderkastning og påpegning af forkerte og ubalancerede beslutninger, som ikke ligefrem fører til hensigtsmæssighed og kærlighed. Kan du genkende det?
 
Men så er det jo, at det mere end nogensinde er så vigtigt at huske, at en revolution rusker op i os. Den nuværende får os til at fokusere på det rigtige – det moralsk rigtige! Uroen og omvæltningerne får os til at tænke på, hvad vi personligt kan nænne, og hvad vi selv vil være redskab for.
 
Efterhånden som flere og flere får øjnene op for uretfærdighederne, vil den moralske revolution blive en virkelighed – en ny væremåde vil vise sig over horisonten og forandre hele verden.
 
Kan du lyve?
Her er en brik til dit positive livssyn, som er så udfordret af besværligheder og tunge nyheder:
 
Norske og mexikanske forskere er via undersøgelser af tusindvis af mennesker blevet positivt overraskede over, hvor få mennesker der er villige til at lyve for at blive lidt rigere. De fleste vil ikke lyve – selv ikke for at tjene 1000 kr.
 
Professor ved Norges Handelshøjskole Kjetil Bjorvatn udtaler: ”Folk har moral. De fleste vil svare sandt, selvom de taber penge på det. Det viser, at det moralske motiv er stærkere end det økonomiske.”
 
Lars Fredrik Händler Svendsen er norsk filosof og har skrevet bogen Filosofien bag løgne (”Filosofien til løgna”). Han påpeger, at stort set er folk ordentlige, men et lille mindretal lyver rigtig meget og trækker dermed gennemsnittet i en kedelig retning.
 
Han påviser også, at når man gentagne gange lyver, bliver ubehaget mindre og mindre, og det passer jo med, at når man øver sig i noget, bliver man bedre og bedre til det.
 
De fleste mennesker i vores skandinaviske tillidsbaserede samfund er stort set ærlige og ordentlige, konkluderer både Lars Svendsen og Kjetil Bjorvatn.
 
Gem denne lille brik i dit sind, og føj selv flere positive brikker til, når du oplever noget, der viser, at vi udvikler vores moral, skelneevne og kærlighedsevne. Vi har så meget brug for at fokusere på det – netop nu.

Green Islam er en religiøs tilgang til miljøet, hvor troende ser naturen som hellig og skabt af Gud, og mennesket som naturens forvalter – ikke hersker.

Green Islam er den muslimske version af økoteologi. Her udspringer bevægelsen i græsrodsaktivisme for 20 år siden, hvor miljøaktivisten Aak Abdullah al-Kudus kombinerede religiøse fester med træplantning, og fik dødstrusler for det.

Men al-Kudus mistede ikke modet. Han fik bl.a. dækket en hel vulkan med bambus og frugttræer sammen med en hær af frivillige, og mentaliteten har generelt rykket sig i kvantespring siden, heldigvis.

I dag findes der selverklærede øko-moskeer der fungerer som grønne centre, hvor bæredygtige materialer, regnvandshøst og solpaneler væves naturligt ind i bøn – og Indonesien har siden 2020 været særligt frembrusende. Måske med god grund.

Målet er at transformere 70% af Indonesiens 800.000 moskeer til grønne centre, hvor koranlæsninger tolker naturbevarelse som en muslimsk pligt.

Kilde: ActualNews

Det feminine indslag giver sig udtryk på flere måder i deres tolkning af Koranen. I moskeen er der et særligt fokus på den sociale kontrol der udøves i en række muslimske familier. Sherin Khankan fortæller til Sjællandske Medier at moskeen foreløbig har hjulpet 150 kvinder til at gennemføre en skilsmisse. Det sker på basis af en nytolkning af islamisk jura. Ønsket er iøvrigt, gennem exit-cirklen, også at hjælpe voldelige mænd ud af deres voldsmønstre.

Et andet kulturelt nybrud er at de i Mariam-moskeen foretager tværreligiøse vielser. Også det strider imod gængs religiøs praksis. Sherin Khankan vurderer at hun indtil nu har foretaget 150 tværreligiøse vielser.

De kvindelige imamer møder massiv modstand fra bogstavfundamentalister. De har dog ikke i Danmark mødt så stærk en modstand som vi ser i mere fundamentalistiske lande som Iran og Afghanistan hvor kvinder i langt større grad udsættes for vold og mord.

Læs mere her.

Sådan skriver biskop over Københavns stift Peter Skov-Jakobsen i et hyldestskrift tl Folkekirken, som han berømmer for at den tager udgangspunkt i det lokale miljø og i den tid den er rundet af. Det spirituelle budskab har mange ansigter, men det er der bestandigt.

Læs hans hyldest her.