Luftfotos viser et regenerativt genoprettet vådområde, der er forblevet grønt og frodigt i sommervarmen, mens de omkringliggende områder er udtørrede og brune.

Ekstremt visuelle eksempler viser at effekten af naturgenopretning styrker argumenterne for langt mere klimahandling, særligt med udsigt til en kommende rekord-El Niño der vil give endnu flere oversvømmelser, tørker, hedebølger og skovbrande.

Kilde: Actual News

Og i landsbyen Halkær i Nordjylland har beboerne etableret en landsbyfælled, som beskytter deres vandboring, og samtidig lægger grund til en fælles køkkenhave, der leverer grøntsager til den lokale kro, skaber arbejde til regenerative landmænd og nye oplevelser for skolehaver.

I initiativet Skovgro arbejder lokale både i Holbæk og på Odsherred på at omdanne landbrugsjord til skov for at sikre rent grundvand, øge biodiversitet og binde CO2. Samtidig udforsker de gennem kunstneriske tiltag vores forhold til naturen – blandt andet i en ny lærende grundvandspark sammen med Holbæk Kommune, Fors og Dansk Økojord.

Og i Øm ved Lejre er man ved at etablere en folkefælled, hvor lokale inviteres til at omlægge et stort nyt område til natur i samarbejde med regenerative landmænd fra Godis Grønt og jordforvalteren Vanaheimr, som står bag Øm Klostergaard.

Fælles for projekterne er, at mennesker investerer tid, energi og omsorg i lokale løsninger. Ikke fordi nogen har bedt dem om det, men fordi de ønsker at tage ansvar for landskabet og deres fælles fremtid. De genopfinder på hver deres måde fællederne og finder fælles grund i forandringerne.

Forskning viser, at et meget stort flertal af danskere – 91 procent – ønsker mere klimavenlig adfærd og klimahandling. Men det er kun et fåtal af os – 35 procent – som tror på, at flertallet faktisk er villige til at bidrage. Det er en kæmpe barriere for reel fælles handling, når vi ikke tror, at andre vil med. Klimarådet peger samtidig på behovet for stærkere lokale fællesskaber, mere reel borgerinddragelse og større fokus på, hvad der skaber lokal opbakning til omstillingen – herunder medejerskab og deltagelse.

Kilde: Rådet for grøn omstilling

Det fortæller Gubra-stifteren i et interview med AgriWatch.

”Vi har fået private investeringer for 100 mio. kr. i fonden, og vi modtager ret god interesse fra andre, der gerne vil være med,” siger han til AgriWatch.

Fonden, hvor Jacob Jelsing siden 2023 har været bestyrelsesformand, hører under virksomheden Planetary Impact Ventures, som køber landbrugsjord og udvikler den gennem økologisk og regenerativt landbrug samt naturgenopretning.

Læs mere her.

Det er det som den nye ejer af Gram Slot Laura Brodersen skal stå i spidsen for, idet hun overtager ansvaret for det økologiske storlandbrug fra sine forældre Svend og Sanne Brodersen.

Hun vil på flere måder skulle bane nye veje for dansk landbrug, der kæmper med generationsskifteproblemer, dårligt image, usikkerhed med afsætningen af deres produkter, tilbagegang for økologi.

Der bliver kigget meget mod Gram Slot, for noget kan tyde på, at de – med den nye generation – har fat i noget.

Læs eller lyt her.

Læs også her om et landbrug uden miljømassakre.

Hvad har solskin, tang og jord til fælles? Svaret er, at ingen af ​​dem behøver at blive fragtet gennem Hormuzstrædet.

Og det kan være lyspunktet i den økonomiske malstrøm, der har spredt sig fra Mellemøsten og ud på vores forpladser og supermarkedshylder. Det har afsløret vores desperate afhængighed af olie og gas, ikke kun for at drive vores biler, men også for at brødføde os selv, takket være vores afhængighed af kunstgødning.

Det er en afhængighed, der kommer i klar relief, når forsyningskæden bliver presset, som den gjorde i foråret. Men det er også en afhængighed, der nærer klimakrisen. I årtier har miljøforkæmpere råbt på et skift til grønnere teknologier som en måde at bryde denne afhængighed på. Men de har kæmpet for at komme igennem, ikke mindst fordi klimaforandringer, på trods af rigelig bevis for det modsatte, stadig ikke ses i de fleste magtkorridorer, endsige de fleste husstande, som en umiddelbar trussel – af den slags, man skal håndtere inden det næste valg eller det næste store familiekøb.

Men stigende brændstofpriser og truende fødevaremangel i de kommende måneder – det er en anden sag. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de har udløst en pludselig bølge af begejstring for de klimaløsninger, som aktivister har råbt sig hæse om i årevis.

Tag vedvarende energi. De lande, der har investeret massivt i det, høster nu fordelene i form af sparede kontanter sammenlignet med olie og gas. Tag Pakistan, siger Hugh Knowles, en tidligere administrerende direktør for Friends of the Earth. Dets afhængighed af import af fossile brændstoffer gør det akut sårbart over for forstyrrelser som krigen mellem USA og Iran. Men det reducerer denne sårbarhed massivt ved hurtigt at skifte til vedvarende energi.

Ved udgangen af ​​2025, siger Knowles, er dets andel af elektricitet, der kommer fra solenergi, steget fra 2,9% i 2020 til 32%. Det har sparet det over 12 milliarder dollars i import af fossile brændstoffer i den periode. Ikke overraskende har krisen kun opmuntret Pakistan til at fortsætte med solenergi, og ny kapacitet er på rette vej til at spare landet yderligere 6,3 milliarder dollars alene i 2026.

Læs mere her.

Læs mere her.

Et godt eksempel er Toftegaard Økologi, en lille bedrift i Nørre Nebel med korthornskvæg, islandske får, grise, heste, høns, ænder, katte og marker med grøntsager, kartofler, korn, jordbær og naturpleje med græs.

De har nu en lille bedrift der er stor nok til at de begge – Ditte Kjærgaard Pedersen og Robert Mouritsen – kan leve af det.

Udover at de viser hvordan fødevareproduktion også kan foregå, er de samtidig et godt eksempel på forhold, der bør laves om. F.eks. den statslige kontrol der er indrettet på mono-kultur og derfor laver særskilt kontrol for svineproduktion, kvægproduktion, høns m.v. og stiller irrelevante krav og ovenikøbet beder de to landbrugere om at betale for ubrugelige kontroller. Åbenlyst helt imod regeringens intention om at styrke mindre og bæredygtige landbrug.

Ved samme lejlighed sender parret også en hilsen til de by-forbrugere, der i munden går ind for økologi, men når de skal vælge ved køledisken går de efter det billigste.

Læs eller lyt til den opmuntrende og tankevækkende artikel.

Fossil energi fortsætter med at være en så stor industri på trods af, at vi befinder os i en tid med klimakrise, hvor der akut er brug for grøn omstilling.

Den udvikling kan skubbes på vej ved at beskatte olie- og gasvirksomhedernes overnormale profitter – og i stedet investere pengene i den grønne omstilling. Samtidig ville en ekstra skat potentielt medvirke til at skrue ned for incitamentet til at lave nye fossile investeringer.

Læs den samlede kommentar her.

Landet er midt i sin værste brændstofkrise i årevis. Antallet af olietankere er faldet fra omkring otte om måneden til én siden januar, hvor USA truede med told på lande, der sælger olie til Cuba.

For mange ejere er disse ikke længere nødforanstaltninger. “Jeg tror, ​​det her er kommet for at blive,” sagde Ricardo Quintero, en ingeniør, der bruger sin trehjulede cykel til at transportere frugt og grønt til den grøntsagsbod, han driver med sin familie.

Ruterne, værkstederne og solcellemodifikationerne, der er bygget op omkring disse køretøjer, ville ikke forsvinde hurtigt, selvom brændstof blev tilgængeligt igen. Gaderne er blevet omorganiseret omkring dem.

“Det er sådan, folk kommer rundt nu,” sagde Liecer de la Cruz, 40, der ejer et af køretøjerne. De gamle biler, der stadig slæbte sort røg gennem Havanas gader for bare et år siden, er stort set forsvundet. Det, der erstattede dem, kører på sollys og bevæger sig uden røg. Det er langsommere. Det er allerede sådan, byen fungerer.

Læs mere her.

Det vil et nyt initiativ Canopy søge at gøre noget ved. Som de siger “Naturens og biodiversitetens interesser er massivt underrepræsenteret i de rum, hvor beslutninger træffes. Vores opgave er at ændre dette magtforhold.”

Navnet Canopy refererer til skovens øverste lag. Det som skal beskytte plantelivet nedenunder. Organisationen er født i Danmark, men arbejder fra starten som international NGO. Naturens udfordringer stopper ikke ved landegrænser, og derfor er vores mandat europæisk og globalt.

Bag initiativet står Lærke Hein.

Læs mere om initiativet her