Anlægget kan omdanne op til 2500 ton CO2 om året til 10.000 ton salgbart materiale. Det har været på vej i 15 år, og selskabet sigter på at åbne et lignende anlæg i Østrig med en kapacitet på 50.000 CO2 årligt i 2030. 

Mange klimaaktivister ser med god grund carbon capture som et politisk skalkeskjul. Men ifølge FN’s klimapanel IPCC skal vi både kraftigt reducere udledning og bruge resten af århundredet på at indfange de allerede udledte drivhusgasser, hvis vi skal undvige de værste klimakatastrofer – og anlæg som disse giver industrien et incitament til at gå helhjertet efter at indfange udledninger.

Kilde: ActualNews

Bæverbestanden i Schweiz er vokset så kraftigt at myndighederne i Zürich har etableret verdens første bæverhotline til bekymrede borgere der føler sig bæverbelemret – fordi politikere anerkender at bævere udfører så meget gratis flod- og naturgenopretning i landet at det bedre kan betale sig at kompensere borgere end at regulere bestanden.

Kilde: ActualNews

Det har en række positive effekter. F.eks. er biodiversiteten markant større når jorden dyrkes pløjefrit. Svampe, bakterier, regnorm og nytteinsekter på overfladen overlever og gør jorden mere porøs, men er også fødekilde for fugle som stær, fasan, musvåge. Jorden bliver således mere robust overfor voldsomme vejrhændelser.

En ikke pløjet jord holder på kulstoffet og er således med til at begrænse udslippet af CO2.

Pløjefrie bønder bruger langt mindre brændstof.

De pløjefrie bønder er organiseret i Foreningen for Reduceret Jordbehandling FRDK og her siger formanden Henrik Terp: “Det pløjefri areal er ikke steget på grund af tilskud eller anden politisk påvirkning. Det er steget, fordi landmændene selv har valgt det, og det er dem, der har drevet udviklingen af systemet.” Han er sikker på, at udviklingen vil fortsætte.

De pløjefrie landmænd er som hoveregel ikke økologiske. De har stadig – i mindre omfang end de konventionelle landmænd – gang i sprøjten.

Læs mere her.

Læs også: Forsker: Drop ploven.

“Det bedste skal ikke være det godes fjende”. Sådan kan man se på hvad der sker blandt medlemmerne af FRDK (Foreningen for reduceret jordbehandling) hvor man bevæger sig i den rigtige retning.

Det gælder f.eks. landmand Torben Bay Jørgensen ved Karlslunde, der har reduceret sit brug af kemi med 60% og kun bruger 20% kunstgødning og har øget indholdet af kulstof fra 1,7 til 2,7 procent. På hans areal svarer det til, at han har lagret cirka 50 ton CO2 over de sidste 25 år.

Læs mere her. Se side 10 i FRDKs inspirerende blad.

Søren Ilsøe, der gennem mere end 20 år har dyrket sin jord uden at pløje tror professoren har uret – og har taget sagen i egen hånd. Han har investeret i CO2-måleudstyr. En sensor, som placeres i toppen af en laboratoriekolbe og som kobles til PC’en, som lagrer målingerne.

Han tager 500 gram af den jord, der skal undersøges. Han har prøvet med 500 gram af sin egen CA-jord, der ikke har været rørt i mere end 20 år, og så noget hårdt bearbejdet og udpint jord.

Efter 11 timer var der udledt 4.000 ppm CO2 fra den mishandlede jord, men over 10.000 ppm fra hans egen jord – og udledningen var stadig i gang, mens den var stoppet i den mishandlede jord.  

– Jo sundere jorden er, jo mere CO2 udledes der, når der jordbearbejdes. CA-jord (conservation agriculture) er derfor potentielt en klimabombe, for der er meget mere kulstof og CO2 i en sådan jord, som kan futte af ved bearbejdning. Der burde være en lov mod pløjning af CA-jord, siger han.

Han sammenligner pløjning af CA-jord med pløjning af lavbundsarealer. – Man burde have lov at dyrke lavbundsarealer, hvis man nøjedes med at så med en skiveskærsmaskine, siger han.

Læs mere her.

Reaktoren opfanger CO2 fra luft om natten og bruger dagens sollys til at omdanne den til syngas.

Langt fra mediernes søgelys udvikles der klimateknologier som disse. De åbner muligheder for at indrette os radikalt mere effektivt i fremtiden, hvor cirkulære systemer forvandler nutidens affald til ressourcer og energikilder.

Kilde: ActualNews

Carbon Use Efficiency (CUE) er et mål for, hvor effektivt mikroorganismer i jorden bruger kulstof til at opbygge ny biomasse. Jo højere CUE er, jo mere kulstof indbygges der i jorden, og jo mindre CO2 udledes der til atmosfæren.

Læs mere om rapporten her.

Polykultur kan dæmpe forbruget af pesticider. Læs mere her.

Efterhånden som klimaforandringerne skrider frem, søger forskere nye måder at fjerne kulstof fra atmosfæren på. Mange på området har bemærket, at en naturlig eller i det mindste semi-naturlig tilgang sandsynligvis ville være mere acceptabel på grund af lavere omkostninger. Genplantning af skove vil f.eks. være billigere end at bygge millioner af kulstofopsamlingsmaskiner.

For denne nye undersøgelse så forskerne på muligheden for at bruge tangfarme til at trække kulstof fra havvand, hvilket formodentlig ville gøre det muligt for verdens oceaner at absorbere mere atmosfærisk kulstof uden at forårsage katastrofale bivirkninger som globale koralddød.

Ifølge dataene, som omfattede målinger af kulstof, der var geologisk under tangen, var der mere kulstofbeslaglagt i de ældre anlæg end i de nyere. Forskerne fandt, at nogle af de ældste anlæg beslaglagde så meget som 140 tons kulstof pr. hektar.  

Læs mere her.

Det, der kendetegner hamp, er dens fantastiske væksthastighed, som kan nå op til fire meter på fire måneder, hvilket overstiger typiske tømmerkilder. Dr. Maria Martinez, en førende forsker i bæredygtigt byggeri, understreger, “Hamp vokser meget hurtigere end træer, hvilket giver den en større kapacitet til at absorbere CO₂ pr. hektar dyrket jord sammenlignet med enhver skov eller kommerciel afgrøde.”

Ud over dets brug i byggeriet giver hampedyrkning andre miljømæssige fordele. Dr. Martinez påpeger, “Hampafgrøder bidrager til jordens sundhed ved at forbedre mikrobiel aktivitet og forhindre erosion gennem dets dybe rodsystem.” Hamp gør det muligt at afgifte beskadiget jord ved at absorbere toksiner, hvilket forbedrer dens miljøforvaltning.

På trods af dens mange fordele står hamp over for udfordringer på sin vej til almindelig brug i byggeriet. Regulatoriske forhindringer giver sammen med de større startomkostninger ved hampbaserede byggevarer betydelige udfordringer. Men efterhånden som produktionen stiger og lovgivningsmæssige restriktioner overvindes, har hamp et enormt potentiale til at transformere bæredygtige byggeteknikker.

Læs mere her.

Kort introduktion til hamp.

Læs mere her