På baggrund af ustabile markeder og forstyrrelser i energiforsyningen bemærkede LSEG, at de grønne indtægter steg med 5,3 % i 2025 – den hurtigste vækst siden 2022.

Det betyder, at den grønne økonomi – en paraplybetegnelse for virksomheder, der arbejder med miljøløsninger – har overhalet sundhedsvæsenet målt på markedsværdi. Hvis den officielt blev klassificeret som sin egen sektor, hvilket den ikke er i øjeblikket, sagde LSEG, at den grønne sektor ville være verdens tredjestørste efter teknologi og industrielle varer og tjenester.

Rapporten kommer, mens nogle populistiske politikere forsøger at dæmme op for den grønne økonom. Trods sådanne modvinde steg de grønne indtægter dog voldsomt.

“Den globale grønne økonomi i 2026 ser ud til at være formet lige så meget af energisikkerhed og forsyningsforstyrrelser som af dekarbonisering,” bemærkede rapporten. “Det nuværende energichok kan yderligere accelerere dette skift, da det fremhæver fordelene ved skalerbarhed og energisikkerhed ved mange grønne teknologier.”

Kilde: Positve News

Denne usikre tilgang er virksomheden Finklusiv et stærkt fokus på og går således ind som mellemmand og hjælper iværksætteren med gøre bankerne mere rolige for deres udlån. Selvom man er en god iværksætter er det jo ikke sikkert at man har styr på oplysninger og dokumenter som kan opfylde bankens krav.

Lige præcis den hjælp har været helt afgørende således at 85% af de der var gået i stå med banken fik deres lån.

Stifteren af Finklusiv Marie Birna Olufsdottir er selvfølgelig glad for succesen og de positive tilbagemeldinger.

I hendes kontakt med de små virksomhedsejere har hun opdaget at det i ulande meget udbredte mikrofinans vil være en god løftestang for folk, der gerne vil fri af bistandssystemet. De kunne hjælpes ved at blive tilbudt et overskueligt beløb – f.eks. 50.000 kr – som der slet ikke er nogen klausuler på. Erfaringer fra Aarhus kommune hvor man netop tilbød kontanthjælpsmodtagere denne håndsrækning var overraskende god. Initiativet blev – af uransagelige årsager – ikke videreført.

Kilde: Sjællandske medier 15.5. 2026

Investeringsgiganten Novo Holdings har i løbet af 2024 og 2025 øget sine grønne investeringer markant. 

Fra et udgangspunkt på omkring to procent er andelen af klimarelaterede investeringer i porteføljen nu steget til 5,4 procent. Det betyder, at selskabet ved udgangen af 2025 havde placeret cirka 13 milliarder kroner i grønne projekter, hvilket er en stigning fra fire milliarder kroner to år tidligere. 

Læs mere her.

Nature Development Company arbejder i krydsfeltet mellem biodiversitet, finansiering og klimahandling med ambitionen om at forvandle udpint landbrugsjord til robuste økosystemer, der skaber langsigtet miljømæssig og økonomisk værdi. Den første portefølje af projekter lanceres i Latinamerika, en region med en af verdens mest mangfoldige biodiversitet, men også blandt de mest sårbare økosystemer.

”Naturgenopretning har traditionelt været drevet af filantropi og offentlige midler. I dag muliggør nye markedsmekanismer for CO₂- og senere biodiversitetskreditter, at det er muligt at forene økonomisk afkast med reel naturgenopretning” siger Jens Böhme, CEO i Nature Development Company. ”Vores mål er at skabe en model, hvor kapital og natur arbejder sammen – med fuld gennemsigtighed, videnskabelig grundighed, international certificering og målbare resultater.”

Læs mere her.

De største amerikanske techselskaber pumper milliarder i grønne tiltag, samtidig med at de tilnærmer sig den klimaskeptiske præsident Trump. 

De har alle brug for store mængder af energi, men ved også godt at der er bedst økonomi i at investere i vedvarende energi.

På overfladen virker det modsætningsfuldt: Trump har benægtet klimaforandringer, trukket USA ud af Parisaftalen hele to gange og varslet et opgør med klima- og miljøregulering. Alligevel har alle fire selskaber eller deres ledere bidraget økonomisk til Trumps genindsættelse, mødtes med ham kort efter valget.

Læs mere her.

Det er MATR Foods der har rejst trecifret millionbeløb for at skalere produktionen og bringe deres fermenterede plantebøffer ud i hele Danmark og videre til Tyskland og Schweiz. Branchen er presset, men potentialet vurderes som stort.

Det altafgørende ang. plantebøfs succes er smagen. Om det siger Sisse Fagt, seniorrådgiver ved DTU.”Mange af de varianter, der kom tidligt på markedet, smagte simpelthen ikke særlig godt. Og det er nødt til at smage godt, hvis forbrugerne skal vælge det over kød”, forklarer hun til TV2.

MATR forsøger netop at løse den udfordring med deres egen fermenteringsmetode, hvor svampe bruges til at forvandle kartofler, havre, rødbeder, flækærter og lupiner til en plantebøf med umami og bid. Med kun fem ingredienser markedsføres bøffen som et “clean label”-alternativ uden tilsætningsstoffer.

Ifølge virksomheden har produktet 94 procent lavere klimaaftryk end oksekød, og en voksende klimabevidsthed blandt forbrugerne er en del af forventningen bag væksten.

Læs mere om den spændende virksomhed her.

Gældsbyrden er fortsat høj og tynger stadig væksten, men presset letter takket være IMF-støttede omstruktureringer, faldende inflation og fornyet investorappetit.

Kilde: Bloomberg

Læs også: Danmark giver 1.1 mia. kr til afrikansk fond

Sådan lyder det fra en sædvanligvis kritisk NGO, der deltager i de internationale skatteforhandlinger og i øvrigt har to årtiers erfaringer med FN-forhandlinger.

“Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.

Hun har ikke tal på, hvor mange nætter, hun har tilbragt i de store forhandlingslokaler i kælderen under FN’s Hovedkvarter i New York. Forhandlinger om for eksempel naturbeskyttelse og klima, som er brudt sammen, fordi ingen kan anvise, hvor pengene skal komme fra.

“Så jeg føler faktisk, vi er ved at løse et meget, meget centralt problem,” siger hun til Global Nyt

Lyt her til en meget engageret og vidende NGO der tror på at vi er på vej til – med nye indtægtsmuligheder – at kunne løse nogle af de mange udfordringer som FN har.

Læs mere her.

Den 24. maj kunne regering og energiselskab annoncere en ny femårig finansiel ramme. De vil investere de mangel penge frem til udgangen af marts 2029 – det er næsten det dobbelte af investeringsniveauet i de seneste fem år.

Læs mere her.