Hvad er agrowilding?
Et produktivt, halvvildt system, alt sammen på den samme jord:

• Frugt- og nøddetræer som kastanje, hassel, æble, pære og kaki
• Buske, hække og flerårige grøntsager, omkring 90 spiselige arter i alt
• Artsrige græsarealer, der slås skånsomt og ryddes for afklip
• Damme og områder, der blot får lov til at vokse op og finde deres egen vej
  Mad og vildskab vævet sammen i stedet for at blive opdelt i “gård her, natur derovre”.

Sammenlignet med de konventionelle marker omkring den:

• Den højeste artsrigdom af sommerfugle i hele undersøgelsen, 19 arter, mere end det nærliggende naturreservat
• Tre til fire gange flere individuelle sommerfugle end konventionelt landbrugsjord
• Omkring tre fjerdedele af hele den regionale sommerfugleartspulje dukkede op her
• En diversitet af møl, der kunne konkurrere med dedikeret naturforvaltningsareal
• Et skift fra et par almindelige, overalt forekommende arter til sjældnere, træelskende specialister, præcis dem vi mister
  Og den fortsatte med at dyrke mad hele tiden.
  
  Vi opfører os ofte, som om vi skal vælge mellem at brødføde mennesker og at redde naturen. Denne lille belgiske grund viser en tredje vej. Rewilding giver jord tilbage til vilde, indfødte økosystemer. Agriwilding gør noget nærliggende og, for mig, dybt spændende: det planter spiselige stauder for at dyrke systemer, der er vilde og produktive på én gang.
  Dette er den fremtid, jeg fortsætter med at designe hen imod sammen med Commensalist og Food Forest Institute. Nu er sommerfuglene og peer review enige.
  Giv en hektar chancen, og livet vender tilbage. Læs mere her

Læs mere her.

Udvidelsen, fra 260.000 m² i 2024, kommer i forbindelse med, at London markerer Climate Action Week og er en del af en bredere indsats for at gøre byen grønnere og mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Forbedring af området og kvaliteten af ​​​​vildblomstkanter i hele London er en vigtig del af at gøre hovedstaden mere bæredygtig.

Læs mere her.

Jonas Colling Larsen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening, mener at vi i stedet skal skabe grundlag for en mere varieret natur, som bedre kan modstå biologiske invasioner og klimaforandringer. Det gør Furesø Kommune. Selvom egeprocessionspinderen endnu ikke er fundet der, har kommunen allerede øget opmærksomheden markant for at være på forkant. 

I stedet for at starte motorsavene mod kommunens egetræer, fokuserer gartnerafdelingen på at styrke biodiversiteten omkring dem. Ved at fremme arter som flagermus, flagspætter, musvitter og blåmejser inviterer man larvens naturlige fjender indenfor. Fuglene spiser nemlig egeprocessionspinderen i dens forskellige livsstadier og holder bestanden nede helt naturligt. Kommunen opfordrer ligefrem haveejerne til at sætte redekasser op om foråret og give plads til vild natur, vilde blomster og insekter, der kan tiltrække de rette fugle. 

Læs mere her eller her fra GreenUpdate.

Denne massive naturgenopretning sker som direkte resultat af at de kinesiske myndigheder nedlagde 100% landsdækkende fiskeriforbud på hele Yangtze-floden i 2021. De gjorde det for at give naturen ro til at komme sig efter 70 års rovdrift og økologisk forfald – og ifølge forskerholdet er det første gang nogensinde at et totalt fiskeriforbud er gennemført på en hel stor flod.

Myndighederne nedlagde ikke bare hensynsløst forbud – de brugte $3 milliarder på at kompensere og omskole 200.000 fiskere samt opkøbe og derefter skrotte deres 100.000 forældede fiskerbåde.

Yangtze-floden er verdens tredjestørste flod. Den er 6300 km lang – strækningen svarer til ca. fra Nørresundby til New Dehli, og hele floden er på kinesisk territorium; bare lige hvis man glemmer hvor stort Kina egentlig er.

“Biodiversitetstab ses ofte som irreversibelt – dette viser at det ikke behøver at være det,” siger den franske biolog Sébastien Brosse, der er medforfatter på studiet. Ifølge forskerholdet er dette fantastiske fremskridt et klart bevis på at stærke politiske beslutninger kan have enormt positiv effekt på naturen, hurtigt. De kalder det “den mest positive genopretningshistorie for ferskvandsnatur i det 21. århundrede” – og de opfordrer kraftigt myndigheder overalt i verden til at kopiere indsatsen omgående.

Kilde: Actual News

»Vi har sendt et lysglimt af håb om, at det fælles bedste, miljøet, beskyttelsen af liv og viljen til at finde sammen om noget større end den nationale særinteresse er mulig,« sagde lederen af forhandlingerne, Colombias karismatiske miljøminister Susana Muhamad, da konsensus var sikret.

Læs mere her

Vesterskoven i nærheden af Ringsted er Danmarks største og første pilotprojekt for kombinationen af biodiversitet og skovdrift, der involverer forskere fra Zoologisk Have København og forstkyndige fra foreningen Skov dyrkerne Øerne.

– Målet er at vise, at vi kan etablere biodiversitet og samtidig drive en sund og artsrig produktionsskov, som giver økonomisk overskud, siger Carsten Følsgaard, der fattede interesse for biodiversitet, da han købte skoven i 2015.

Det betyder, at der ikke sprøjtes i skoven, og at der altid efterlades døde træer (dødt ved) til insekter og dyr, når der fældes træer. Og der fældes masser af træer, men det gøres med omhu.

Læs mere her.

Sådan siger Signe Normann, der er formand for Biodiversitetsrådet. Det fremgår af et notat som rådet har offentliggjort. Her viser de med et kort de landområder i Danmark, der kan danne udgangspunkt for at skabe store, sammenhængende naturområder, og beskytte biodiversiteten, både på land og i de ferske vande.

Udover at anbefalingerne fra Biodiversitetsrådet matcher med COP15 forpligtelserne flugter det også med genopretningsforordningen fra EU om 20% uberørt natur i 2030.

Signe Norman udtrykker i “Guld og Grønne skove” den 22.10. optimisme mht. at politikerne efterhånden har fattet alvoren i biodiversitetskrisen og at de således er indstillet på at gøre noget.

Bliver pumperne slukket og de 2500 ha jord oversvømmet vil det have en række positive effekter f.eks. ved at udvaskningen af kvælstof til Kattegat mindskes markant, der vil være klimagenvinster bl.a. ved at de tre store pumper slukkes, området vil blive et attraktivt sted for biodiversitet og dyreliv og et yndet turistmål.

I DN er man begejstret og taler om et naturprojekt i stil med da Skjern å blev genslynget.

Læs mere her.