Og i landsbyen Halkær i Nordjylland har beboerne etableret en landsbyfælled, som beskytter deres vandboring, og samtidig lægger grund til en fælles køkkenhave, der leverer grøntsager til den lokale kro, skaber arbejde til regenerative landmænd og nye oplevelser for skolehaver.

I initiativet Skovgro arbejder lokale både i Holbæk og på Odsherred på at omdanne landbrugsjord til skov for at sikre rent grundvand, øge biodiversitet og binde CO2. Samtidig udforsker de gennem kunstneriske tiltag vores forhold til naturen – blandt andet i en ny lærende grundvandspark sammen med Holbæk Kommune, Fors og Dansk Økojord.

Og i Øm ved Lejre er man ved at etablere en folkefælled, hvor lokale inviteres til at omlægge et stort nyt område til natur i samarbejde med regenerative landmænd fra Godis Grønt og jordforvalteren Vanaheimr, som står bag Øm Klostergaard.

Fælles for projekterne er, at mennesker investerer tid, energi og omsorg i lokale løsninger. Ikke fordi nogen har bedt dem om det, men fordi de ønsker at tage ansvar for landskabet og deres fælles fremtid. De genopfinder på hver deres måde fællederne og finder fælles grund i forandringerne.

Forskning viser, at et meget stort flertal af danskere – 91 procent – ønsker mere klimavenlig adfærd og klimahandling. Men det er kun et fåtal af os – 35 procent – som tror på, at flertallet faktisk er villige til at bidrage. Det er en kæmpe barriere for reel fælles handling, når vi ikke tror, at andre vil med. Klimarådet peger samtidig på behovet for stærkere lokale fællesskaber, mere reel borgerinddragelse og større fokus på, hvad der skaber lokal opbakning til omstillingen – herunder medejerskab og deltagelse.

Kilde: Rådet for grøn omstilling

Læs mere her.

Glyngøre Vandværk henter drikkevand til 1200 husstande under marker, der fremover bliver til skov og natur. Klimaskovfonden har nemlig købt en ejendom med 166 ha for at omdanne jorden til fredskov. Dermed får områdets drikkevand en varig beskyttelse. Skoven skal nemlig plantes på et område, hvor der indvindes drikkevand fra flere kildepladser, og med skov er det slut med at bruge sprøjtemidler, der risikerer at sive ned til grundvandet, skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Derfor har Klimaskovfonden også fået stor opbakning til opkøbet fra bestyrelsen i Glyngøre Vandværk til projektet.

”Vi har arbejdet i bestyrelsen i mange år på at finde en løsning, der kan sikre, at vi også har rent drikkevand fra Glyngøre Vandværk i fremtiden. Så vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med Klimaskovfonden, så der nu kan plantes skov. Det giver en permanent beskyttelse af drikkevandet og samtidig får vi fantastisk ny natur til området,” siger Thorvald Mortensen, formand for Glyngøre Vandværk.

Læs mere her

Læs mere her.

“Jeg vil beskrive kilderne som magiske. Folk kommer fra hele verden for at opleve deres helbredende kraft, og det er ikke usædvanligt, at besøgende græder på grund af deres skønhed, når de ser dem for første gang,” fortæller Kevin Moran. 

Han bor få kilometer fra kilderne og er koordinator for foreningen Save Our Springs, som arbejder for at beskytte det unikke vand. 

Udover at være et unikt naturområde, så har kilderne også en spirituel betydning for māorierne, der er New Zealands oprindelige folk. Der er derfor mange grunde til, at de lokale gerne vil passe godt på det sjældne sted. Og det er præcis, hvad de netop er lykkes med at gøre.   

Lokale aktivister har nemlig sat alle kræfter ind på at kæmpe imod et omdiskuteret guldmineprojekt i området ved Sam’s Creek – en å, der deler grundvandsmagasin med Te Waikoropupū. For hvis der kom en mine som nabo, så var der en fare for, at vandet ville blive forurenet. 

Nu har mineselskabet fået afvist sin ansøgning. Officielt fordi den ikke levede op til kravene for en minetilladelse. Men lokalt hersker der ingen tvivl om, at presset fra aktivisterne også har spillet en rolle, siger Kevin Moran. 

Læs men her.

Kilde: Bloomberg

Bonus-info: En afsaltningstartup lover at levere ferskvand fra saltvand med 40 % mindre energi og bærbar afsaltning for ‘vandautonomi. Læs mere her.

Ring 3 Vest skulle være en forbindelse mellem den fynske motorvej og Næsbyhoved-Broby vest for Odense. Vejen skulle krydse igennem et stort naturområde, der rummer en af kommunens vigtigste grundvandsreservoirer.

Kilde: MobilityTech

Beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder havde allerede før valget stor folkelig opbakning. Det viser en befolkningsundersøgelse lavet af Wilke for DANVA i midten af februar 2026. DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber.

96 procent af de adspurgte, som stemmer rødt, bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, mens henholdsvis 87 procent af de blå vælgere og 83 procent af Moderaternes vælgere støtter forbuddet. Det sender et klart signal til partierne, mener DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen. 

Læs mere her.

Prof Kaveh Madani, vinderen af Stockholm Water Prize, blev anerkendt af dommere for at kombinere “banebrydende forskning i vandforvaltning med politik, diplomati og global outreach, ofte under personlig risiko og politisk kompleksitet”.

Madanis forskning blev indrammet som terrorisme af Irans Revolutionsgarde, som arresterede ham flere gange.

»De kaldte mig en “vandterrorist”, siger han til The Guardian »Jeg ved ikke, om mine landsmænd vil fejre prisen med mig. De mennesker, der støttede mig og ikke gav op på mig – jeg ved ikke engang, om de vil høre om dette, fordi de er afbrudt i øjeblikket.”

Anette Scheibe Lorentzi, formand for Stockholm Water Foundation, udtaler: “Professor Madani har i høj grad fremmet vores forståelse af komplekse vandudfordringer. I en tid med voksende klimapres er denne viden vigtigere end nogensinde.”

Prof Madani bor i eksil i USA og leder De Forenede Nationers Universitetsinstitut for Vand, Miljø og Sundhed.

Læs mere her.

Sakunthala var en af de heldige kvinder i Indien. Hendes lokale vandpost ligger kun 150 meter væk, så det tog ikke lang tid for hende at gå derhen med sine dunke, når hun skulle hente vand.

”Men det var hårdt arbejde at slæbe vand hver dag,” forklarer hun over telefonen fra det sydlige Indien.

Sakunthala, der ikke har noget efternavn – det har man ikke her ude i de fattige landområder i delstaten Tamil Nadu – er 70 år gammel og har gået efter vand, siden hun var pige.

Men det hårde slid er fortid. For to år siden kom arbejdere fra hendes panchayat – lokaladministrationen – og installerede en vandhane i hendes hjem. Nu er der rindende vand hver anden morgen mellem klokken 6 og 9, så hun fylder sine blå vandtønder, og så er der vand de næste to dage til hende og hendes datter og svigersøn, som hun bor med. Vand til at drikke, vand til at bade, vaske op og gøre rent.

Læs eller lyt mere her.