Glyngøre Vandværk henter drikkevand til 1200 husstande under marker, der fremover bliver til skov og natur. Klimaskovfonden har nemlig købt en ejendom med 166 ha for at omdanne jorden til fredskov. Dermed får områdets drikkevand en varig beskyttelse. Skoven skal nemlig plantes på et område, hvor der indvindes drikkevand fra flere kildepladser, og med skov er det slut med at bruge sprøjtemidler, der risikerer at sive ned til grundvandet, skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Derfor har Klimaskovfonden også fået stor opbakning til opkøbet fra bestyrelsen i Glyngøre Vandværk til projektet.

”Vi har arbejdet i bestyrelsen i mange år på at finde en løsning, der kan sikre, at vi også har rent drikkevand fra Glyngøre Vandværk i fremtiden. Så vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med Klimaskovfonden, så der nu kan plantes skov. Det giver en permanent beskyttelse af drikkevandet og samtidig får vi fantastisk ny natur til området,” siger Thorvald Mortensen, formand for Glyngøre Vandværk.

Læs mere her

Mangroveskove beskytter millioner af mennesker mod storme, absorberer enorme mængder CO2 og er vitale opvækststeder for fisk. Men på trods af deres tjenester til menneskeheden er de forsvundet i et alarmerende tempo siden 1980’erne. Indtil for nylig.

En ny undersøgelse tyder på, at fremgangen har overgået tabene i løbet af de sidste 16 år, hvilket kun har resulteret i et nettofald på 1% i det samlede dækkede areal i løbet af de sidste 40 år.

“Efter årtiers tab ser vi endelig et globalt vendepunkt for mangrover,” sagde studieleder Zhen Zhang fra Tulane University, Louisiana, USA. “Dette fremhæver deres stærke modstandsdygtighed og deres potentiale som en kraftfuld naturbaseret løsning til klimaforbedringer og kystbeskyttelse.”

Forskningen viste også, at eksisterende mangroveskove bliver tættere og sundere, hvilket afspejler virkningen af ​​bevaringspolitikker og restaureringsprogrammer. Der er dog fortsat trusler mod økosystemerne i nogle regioner.

Dr. Daniel Friess, professor i miljøvidenskab ved Tulane, sagde, at resultaterne samlet set var en “sjælden succeshistorie inden for bevaring” og en “vigtig kilde til optimisme for klimaindsatsen”.

Læs mere her.

Kilde: Positive News

Læs også Verdens bedste nyheder her.

Den største kilde til drivhusgasudledning i Brasilien stammer ikke fra energi, industri eller transport, som i langt de fleste andre lande, men fra arealanvendelse – og primært netop skovrydning i Amazonas. Landet kan altså opnå massive CO2-reduktioner alene ved at stoppe med at fælde skov, og det gør skovbeskyttelse til den hurtigste, billigste og mest effektive form for klimahandling som landet kan iværksætte.

Kilde: ActualNews

Læs mere her‘

Monte Verde er et oprindeligt territorium i det østlige Bolivia, hvor lokalsamfundene siden 2021 har arbejdet med planteskoler, naturlig regeneration og bæredygtige skovlandbrugssystemer.

De har organiseret brandbrigader, indført lokale regler for brug af ild og bygget tidlige varslingssystemer.

Javier Bejarano fortæller:

Da flammerne kom, var det ikke staten, men lokalsamfundene selv, der stod i frontlinjen. Deres brandbrigader og varslingssystemer reddede liv, sikrede nødhjælp og begrænsede tabene.

I alt blev 520 mennesker evakueret i tide, og 1.608 familier fik nødhjælp i form af mad, medicin og beskyttelsesudstyr.

Af de 32.000 hektar, der siden 2021 var sat under restaurering i Monte Verde, blev to tredjedele ødelagt af brande i 2024. Javier Bejarano supplerer:

Det kan virke som om årelangt arbejde gik tabt. Men satellitdata viser, at over 16.000 hektar faktisk havde fået tættere skovdække og dermed blev mere robuste.

Skovlandbrugs-systemer stod altså bedre imod end udpinte marker, og naturlig regeneration skabte lommer af grønt midt i asken. Det bekræfter, at fællesskabsdrevet restaurering ikke bare handler om at plante træer, men også om at bygge modstandsdygtighed.

Kilde: Verdens Skove.

Vesterskoven i nærheden af Ringsted er Danmarks største og første pilotprojekt for kombinationen af biodiversitet og skovdrift, der involverer forskere fra Zoologisk Have København og forstkyndige fra foreningen Skov dyrkerne Øerne.

– Målet er at vise, at vi kan etablere biodiversitet og samtidig drive en sund og artsrig produktionsskov, som giver økonomisk overskud, siger Carsten Følsgaard, der fattede interesse for biodiversitet, da han købte skoven i 2015.

Det betyder, at der ikke sprøjtes i skoven, og at der altid efterlades døde træer (dødt ved) til insekter og dyr, når der fældes træer. Og der fældes masser af træer, men det gøres med omhu.

Læs mere her.

Som de siger ”Hvis du skal lave natur, så skal du have dine medmennesker med”. Opbakning fra lokalsamfundet er afgørende i Bo Levesens arbejde med rewilding i Tirsbæk Bakker. Her kan du opleve urørt skov og vilde heste på trods af, at naturområdet ligger helt bynært.

Tirsbæk Bakker fremstår med andre ord som et af de få steder i Danmark, hvor mennesker, natur og vilde dyr trives sammen.

Læs den opmuntrende historie her.

Læs mere her.