Det fortæller Gubra-stifteren i et interview med AgriWatch.

”Vi har fået private investeringer for 100 mio. kr. i fonden, og vi modtager ret god interesse fra andre, der gerne vil være med,” siger han til AgriWatch.

Fonden, hvor Jacob Jelsing siden 2023 har været bestyrelsesformand, hører under virksomheden Planetary Impact Ventures, som køber landbrugsjord og udvikler den gennem økologisk og regenerativt landbrug samt naturgenopretning.

Læs mere her.

Den australske delstat Victoria lavede et forsøg i slutningen af 1980’erne hvor man ’kun’ fældede 50-70% af træerne i et område – for at teste alternativer til total skovhugst.

Herefter blev forsøget glemt i over 30 år, indtil det for nyligt blev genopdaget og opgjort: De udtyndede træer har genvundet al den volumen som skoven mistede ved hugsten – og ligger nu på niveau med eller over den urørte kontrolskov. 

Det usædvanlige studie udfordrer den antagelse at skovbevaring og træproduktion er modsætninger. I stedet har man nu bevis for en gylden mellemvej hvor kulstoflagring, levesteder for truede arter og fortsat tømmerhugst kan sameksistere – både i og udenfor Australien.

Kilde: ActualNews

Det viser nye tal fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning.

Skovrydningen i Amazonas er i perioden august 2025 til juli 2026 faldet med næsten 37 procent i forhold til året før, viser tallene. Det er det laveste niveau i et årti.

Instituttet begyndte at overvåge skovrydningen via satellit i 2016.

Læs mere her.

Det føles som om hele verden står i flammer lige nu, men det modsatte er sandt. CO2-udledningen fra skovbrande faldt i de første seks måneder af dette år til det laveste niveau siden registreringerne begyndte for 25 år siden, et fald på omtrent halvdelen fra deres højdepunkt i begyndelsen af ​​2000’erne. Det skyldes, at Afrika og Asien producerer tre fjerdedele af verdens brandemissioner, og der ikke er nogen kameraer, der kører på steppen eller savannen, hvor en helt anden historie udspiller sig.

De enorme, sæsonbestemte græsningsarealer, der dominerer globalt, er skrumpet . Det er der to årsager til. Den ene er mennesker: spredning af afgrøder, veje, der skærer jorden op i brandbælter, husdyr, der spiser græsset, der plejede at nære flammerne. Den anden er regn. Over hele Afrika starter den tørre sæson senere, og regnen varer ved i flere uger. I det nordlige Afrika, hvor det meste af afbrændingen finder sted, er den tørre sæsons ankomst forsinket med næsten to dage pr. årti.

Læs mere her.

Det lærte de af: Blandede jordlodder erstattede monokulturer med mere egnede, klimatilpassede træer, og regeringen begyndte at betale lokale landmænd for at holde plantningerne i tørre områder i live. Den nu berømte stråskakbrætteknik blev bredt anvendt, og ørkenerne begyndte at blive skubbet tilbage.

I dag er Kinas ørkenlandskab er skrumpet ind med omkring 10% siden 2000, heraf er stærkt ørkenlandskab er faldet med mere end 40%. I alt er 320.000 km² blevet restaureret, hvilket svarer til Italiens størrelse. Det er det største landrestaureringsprojekt nogensinde.

Også lære i Afrika

I 2007 annoncerede Den Afrikanske Union, at Afrika ville bygge en stor grøn mur for at holde Sahara tilbage. Forudsigelige fiaskoer kom kort efter. Uegnede træer plantet de forkerte steder, lokale beboere, der ikke blev konsulteret, masser af omtale af beplantninger uden at nogen investerede i træernes endelige overlevelse.

Ligesom i Kina har folk, der har udført arbejdet på jorden lært af erfaringerne. Nigers landmænd har siden 1980’erne vist, at mange forfaldne landskaber er mindre døde, end de ser ud til. Rodsystemer fra fældede træer overlever under jorden: beskær de skud, der kommer op, beskyt dem mod græsning, og du får en ‘underjordisk skov’ tilbage til meget lave omkostninger. Der udveksles erfaringer med Kina, indfødte zaï-grave og halvmåner opfanger sparsomt regnvand, træarter plukkes, der giver skygge såvel som mad eller foder, og landmænd får jordbesiddelse.

Det, der sker nu, er ikke så fotogent som en træplantningsdag, men langsomt, på sin egen måde, ser det ud til at virke.

Også lære i Syrien

Syrien planter også træer og genopretter skovdække, der er gået tabt på grund af krig og skovbrande, og indtil videre har de undgået Afrikas og Kinas største tidlige fejltagelser: De genplanter for det meste indfødte, klimatilpassede træer, som lokalbefolkningen kan lide og finder nyttige (laurbær, johannesbrødkernemel, oliven, stenfyr), og forsøger at bekæmpe den brændstoffattigdom, der drev en stor del af den ulovlige skovhugst i første omgang – de tillader lovlig træhøst og forsyner lokalbefolkningen med subsidieret brænde fra skovudtynding.

Der er måder, hvorpå programmet kunne være stærkere: nuværende jordbesiddelse, langsigtede planer for at beskytte nye beplantninger, stærkere foranstaltninger mod brændstoffattigdom. Og skovbrande hærger stadig i de samme zoner, der genplantes. Alligevel går Syrien i den rigtige retning, og det er et bedre udgangspunkt at starte med hjemmehørende arter og lokal opbakning end nogen af ​​de større grønne mure, der forvaltes.

Kilde: Fix the News

Glyngøre Vandværk henter drikkevand til 1200 husstande under marker, der fremover bliver til skov og natur. Klimaskovfonden har nemlig købt en ejendom med 166 ha for at omdanne jorden til fredskov. Dermed får områdets drikkevand en varig beskyttelse. Skoven skal nemlig plantes på et område, hvor der indvindes drikkevand fra flere kildepladser, og med skov er det slut med at bruge sprøjtemidler, der risikerer at sive ned til grundvandet, skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Derfor har Klimaskovfonden også fået stor opbakning til opkøbet fra bestyrelsen i Glyngøre Vandværk til projektet.

”Vi har arbejdet i bestyrelsen i mange år på at finde en løsning, der kan sikre, at vi også har rent drikkevand fra Glyngøre Vandværk i fremtiden. Så vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med Klimaskovfonden, så der nu kan plantes skov. Det giver en permanent beskyttelse af drikkevandet og samtidig får vi fantastisk ny natur til området,” siger Thorvald Mortensen, formand for Glyngøre Vandværk.

Læs mere her

Mangroveskove beskytter millioner af mennesker mod storme, absorberer enorme mængder CO2 og er vitale opvækststeder for fisk. Men på trods af deres tjenester til menneskeheden er de forsvundet i et alarmerende tempo siden 1980’erne. Indtil for nylig.

En ny undersøgelse tyder på, at fremgangen har overgået tabene i løbet af de sidste 16 år, hvilket kun har resulteret i et nettofald på 1% i det samlede dækkede areal i løbet af de sidste 40 år.

“Efter årtiers tab ser vi endelig et globalt vendepunkt for mangrover,” sagde studieleder Zhen Zhang fra Tulane University, Louisiana, USA. “Dette fremhæver deres stærke modstandsdygtighed og deres potentiale som en kraftfuld naturbaseret løsning til klimaforbedringer og kystbeskyttelse.”

Forskningen viste også, at eksisterende mangroveskove bliver tættere og sundere, hvilket afspejler virkningen af ​​bevaringspolitikker og restaureringsprogrammer. Der er dog fortsat trusler mod økosystemerne i nogle regioner.

Dr. Daniel Friess, professor i miljøvidenskab ved Tulane, sagde, at resultaterne samlet set var en “sjælden succeshistorie inden for bevaring” og en “vigtig kilde til optimisme for klimaindsatsen”.

Læs mere her.

Kilde: Positive News

Læs også Verdens bedste nyheder her.

Den største kilde til drivhusgasudledning i Brasilien stammer ikke fra energi, industri eller transport, som i langt de fleste andre lande, men fra arealanvendelse – og primært netop skovrydning i Amazonas. Landet kan altså opnå massive CO2-reduktioner alene ved at stoppe med at fælde skov, og det gør skovbeskyttelse til den hurtigste, billigste og mest effektive form for klimahandling som landet kan iværksætte.

Kilde: ActualNews

Læs mere her‘

Monte Verde er et oprindeligt territorium i det østlige Bolivia, hvor lokalsamfundene siden 2021 har arbejdet med planteskoler, naturlig regeneration og bæredygtige skovlandbrugssystemer.

De har organiseret brandbrigader, indført lokale regler for brug af ild og bygget tidlige varslingssystemer.

Javier Bejarano fortæller:

Da flammerne kom, var det ikke staten, men lokalsamfundene selv, der stod i frontlinjen. Deres brandbrigader og varslingssystemer reddede liv, sikrede nødhjælp og begrænsede tabene.

I alt blev 520 mennesker evakueret i tide, og 1.608 familier fik nødhjælp i form af mad, medicin og beskyttelsesudstyr.

Af de 32.000 hektar, der siden 2021 var sat under restaurering i Monte Verde, blev to tredjedele ødelagt af brande i 2024. Javier Bejarano supplerer:

Det kan virke som om årelangt arbejde gik tabt. Men satellitdata viser, at over 16.000 hektar faktisk havde fået tættere skovdække og dermed blev mere robuste.

Skovlandbrugs-systemer stod altså bedre imod end udpinte marker, og naturlig regeneration skabte lommer af grønt midt i asken. Det bekræfter, at fællesskabsdrevet restaurering ikke bare handler om at plante træer, men også om at bygge modstandsdygtighed.

Kilde: Verdens Skove.