Det viser en ny FN-rapport, der konkluderer, at der er gjort “reelle fremskridt” globalt for at sikre, at ældre mennesker er sundere, mere komfortable og mere synlige i samfundet.

Rapporten fremhæver en kraftig stigning i antallet af lande med lovgivning, der skal hjælpe med at forhindre aldersbaseret diskrimination – fra 44,5 % i 2018 til 57,7 % i dag. Antallet af lande med nationale langtidsplejepolitikker er også steget, sagde den, fra 49 % i 2023 til 56,7 % i dag.

“Flere lande lovgiver mod aldersdiskrimination, yder integreret pleje, styrker langtidsplejesystemer og skaber aldersvenlige miljøer end nogensinde før, i alle regioner og indkomstniveauer,” sagde Dr. Ritu Sadana fra Verdenssundhedsorganisationen.

Hun advarede dog om, at “fremskridtene er ujævne”, og opfordrede nationer til at øge deres forpligtelser over for ældre borgere.

Kilde: PositiveNews

Det nuværende Mercator-kort – der har været brugt siden det 16. århundrede – viser Afrika som omtrent samme størrelse som Grønland, på trods af at det er omkring 14 gange større.

Fejlrepræsentationen skyldes, at det er umuligt at præsentere en sfærisk verden præcist på en flad overflade. Det betyder, at lande langs ækvator ser mindre ud, end de burde på Mercator-kortet. Mens det nye Equal Earth-kort korrigerer sådanne fejlrepræsentationer, ofrer det i stedet afstandsnøjagtigheden og kan derfor ikke bruges til navigation.

Resolutionen om at ‘korrigere kortet’ blev sponsoreret af den afrikanske nation Togo og vedtaget med støtte fra 164 lande, herunder Frankrig og Storbritannien. USA var den eneste nation, der stemte imod den.

“En retfærdig verden begynder med et retfærdigt kort,” sagde Togoles udenrigsminister Robert Dussey til Reuters. “Et kort er aldrig neutralt. Det former opfattelser og påvirker, hvordan folks og kontinenters plads i verden forstås.”

Kilde: Positive News

Det er resultatet af en årtier lang proces, der involverede mere end 100 familiegrupper, som slog sig sammen for at bevise deres krav. To dage senere vandt den nærliggende vestlige yalanji også anerkendelse over deres forfædres land. Tilsammen dækker afgørelserne 3.887 km², et område større end Yosemite Nationalpark.

Læs mere her.

På den baggrund oplever man i England – men også andre steder – at et stigende antal fans dyrker glæde ved fodbold noget tættere på, billigere og mere menneskeligt i ikke-ligafodbold.

Læs mere her om de engelske tendenser.

I begyndelsen af maj var situationen kritisk. Den 54 årige menneskerettighedsforkæmper og Nobelprismodtager svævede mellem liv og død efter lang tids alvorlig mishandling i fængslet, hvor hun blev nægtet den nødvendige behandling for sin hjertesygdom.

Den 10. maj blev Narges’ fængselsstraf midlertidigt sat på pause efter massivt internationalt pres. Hun blev løsladt mod kaution og hastet på hospitalet. En uge senere blev hun udskrevet og befinder sig nu i sit eget hjem i Iran, men hendes kamp er langt fra slut.

Lægerne er klare i deres vurdering: Narges har brug for ro, tryghed og intensiv behandling i lang tid fremover. Hendes krop er mærket af år med fængsling, psykisk pres og konstant stress, og hendes lægeteam understreger på kraftigste, at hun under ingen omstændigheder må vende tilbage til et fængselsmiljø, da enhver stressfaktor kan ødelægge hendes helbredelsesmuligheder og forværre hendes tilstand alvorligt.

Derfor stopper indsatsen ikke her.

AI kæmper videre, så Narges kan få sin fulde frihed tilbage og blive genforenet med sin mand og sine to børn, der lever i eksil i Frankrig, og som hun ikke har set i mere end ti år.

Kilde: Amnesty International

Stater er retsligt forpligtede til handling, som kan sikre Parisaftalens klimamål om højst 1,5 graders global opvarmning. At forsømme denne forpligtelse er ansvarspådragende: Stater, der svigter deres ansvar, kan forfølges ved domstolene og dømmes til både at præstere den manglende klimahandling og yde erstatning til dem, der rammes af den manglende handling.

Denne klare melding kommer efter at 27 studenter seks år tidligere har sat processen i gang med juridisk at ansvarliggøre stater, der forsømmer at leve op til Parisaftalen.

Resolutionen kommer ikke i sig selv til at løse klimakrisen. Men den rykker grænserne for, hvad stater kan holdes ansvarlige for, og den gør det sværere for regeringer at ignorere de juridiske og menneskelige konsekvenser af manglende klimahandling – og lettere for os som borgere at stille vores regeringer til ansvar.

Læs mere her.

Tapajós-floden stod over for truslen om at blive udgravet og privatiseret for at øge soja- og kornforsendelser ud af Santarém, en lille by i den brasilianske stat Pará. Men aktivister havde andre ideer. De besatte en lokal kornterminal tilhørende Cargill, det største privatejede selskab i USA, hvilket tvang Brasiliens regering til en politisk U-vending.

“Forvandlingen af Amazonas-floder til ruter for økonomisk udnyttelse truer direkte oprindelige territorier, traditionelle måder at leve på, fødevaresikkerhed, biodiversitet og miljøbalancen i hele regionen,” sagde Federation of Indigenous Peoples.

Maria Leusa, en indfødt forkæmper, sagde: “Dette beviser, at livet – floden – har ingen pris. Den kan ikke sælges, det er ikke til forhandling. Det er derfor, vi aldrig vil trække os tilbage.”

KIlde: Postive News

For første gang er der nemlig et flertal i Folketinget for at tage det første afgørende skridt mod en dansk forvaltningsdomstol, der skal kunne dømme det offentlige for ulovlige afgørelser over for borgerne.

Beslutningsforslaget, der blev vedtaget i folketingssalen i dag, er stillet af Alternativet og flere andre partier udenfor regeringen. Ifølge forslagsstiller og socialordfører Torsten Gejl er der nu opbakning fra så mange partier, at regeringen risikerer at komme i mindretal.

– Det ville være helt fantastisk, hvis vi endelig kunne komme den herskende retsløshed til livs, som foregår på særligt beskæftigelses- og socialområdet, siger Torsten Gejl til TV 2 Kosmopol.

Vurderingen deles af professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, der peger på den usædvanligt brede politiske opmærksomhed. Og det faktum, at Danmark er det eneste land i EU, som ikke har en forvaltningsdomstol.

– Der er betydelige retssikkerhedsproblemer – særligt på socialområdet – og derfor giver det mening at se på, om inspiration fra udenlandske forvaltningsdomstole kan bruges i dansk ret, siger Frederik Waage.

Igennem de seneste år har flere medier landet over, bragt adskillige historier om familier og børn, som bliver knust i mødet med systemet.

Læs mere her.

Læs mere her.