I begyndelsen af maj var situationen kritisk. Den 54 årige menneskerettighedsforkæmper og Nobelprismodtager svævede mellem liv og død efter lang tids alvorlig mishandling i fængslet, hvor hun blev nægtet den nødvendige behandling for sin hjertesygdom.

Den 10. maj blev Narges’ fængselsstraf midlertidigt sat på pause efter massivt internationalt pres. Hun blev løsladt mod kaution og hastet på hospitalet. En uge senere blev hun udskrevet og befinder sig nu i sit eget hjem i Iran, men hendes kamp er langt fra slut.

Lægerne er klare i deres vurdering: Narges har brug for ro, tryghed og intensiv behandling i lang tid fremover. Hendes krop er mærket af år med fængsling, psykisk pres og konstant stress, og hendes lægeteam understreger på kraftigste, at hun under ingen omstændigheder må vende tilbage til et fængselsmiljø, da enhver stressfaktor kan ødelægge hendes helbredelsesmuligheder og forværre hendes tilstand alvorligt.

Derfor stopper indsatsen ikke her.

AI kæmper videre, så Narges kan få sin fulde frihed tilbage og blive genforenet med sin mand og sine to børn, der lever i eksil i Frankrig, og som hun ikke har set i mere end ti år.

Kilde: Amnesty International

Stater er retsligt forpligtede til handling, som kan sikre Parisaftalens klimamål om højst 1,5 graders global opvarmning. At forsømme denne forpligtelse er ansvarspådragende: Stater, der svigter deres ansvar, kan forfølges ved domstolene og dømmes til både at præstere den manglende klimahandling og yde erstatning til dem, der rammes af den manglende handling.

Denne klare melding kommer efter at 27 studenter seks år tidligere har sat processen i gang med juridisk at ansvarliggøre stater, der forsømmer at leve op til Parisaftalen.

Resolutionen kommer ikke i sig selv til at løse klimakrisen. Men den rykker grænserne for, hvad stater kan holdes ansvarlige for, og den gør det sværere for regeringer at ignorere de juridiske og menneskelige konsekvenser af manglende klimahandling – og lettere for os som borgere at stille vores regeringer til ansvar.

Læs mere her.

Tapajós-floden stod over for truslen om at blive udgravet og privatiseret for at øge soja- og kornforsendelser ud af Santarém, en lille by i den brasilianske stat Pará. Men aktivister havde andre ideer. De besatte en lokal kornterminal tilhørende Cargill, det største privatejede selskab i USA, hvilket tvang Brasiliens regering til en politisk U-vending.

“Forvandlingen af Amazonas-floder til ruter for økonomisk udnyttelse truer direkte oprindelige territorier, traditionelle måder at leve på, fødevaresikkerhed, biodiversitet og miljøbalancen i hele regionen,” sagde Federation of Indigenous Peoples.

Maria Leusa, en indfødt forkæmper, sagde: “Dette beviser, at livet – floden – har ingen pris. Den kan ikke sælges, det er ikke til forhandling. Det er derfor, vi aldrig vil trække os tilbage.”

KIlde: Postive News

For første gang er der nemlig et flertal i Folketinget for at tage det første afgørende skridt mod en dansk forvaltningsdomstol, der skal kunne dømme det offentlige for ulovlige afgørelser over for borgerne.

Beslutningsforslaget, der blev vedtaget i folketingssalen i dag, er stillet af Alternativet og flere andre partier udenfor regeringen. Ifølge forslagsstiller og socialordfører Torsten Gejl er der nu opbakning fra så mange partier, at regeringen risikerer at komme i mindretal.

– Det ville være helt fantastisk, hvis vi endelig kunne komme den herskende retsløshed til livs, som foregår på særligt beskæftigelses- og socialområdet, siger Torsten Gejl til TV 2 Kosmopol.

Vurderingen deles af professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, der peger på den usædvanligt brede politiske opmærksomhed. Og det faktum, at Danmark er det eneste land i EU, som ikke har en forvaltningsdomstol.

– Der er betydelige retssikkerhedsproblemer – særligt på socialområdet – og derfor giver det mening at se på, om inspiration fra udenlandske forvaltningsdomstole kan bruges i dansk ret, siger Frederik Waage.

Igennem de seneste år har flere medier landet over, bragt adskillige historier om familier og børn, som bliver knust i mødet med systemet.

Læs mere her.

Læs mere her.

Ansigterne og ordene er også de samme i Iran, som de hele tiden har været. Men dramatiske forandringer har allerede fundet sted, understreger en iranske professor og forrfatter Vali Nasr

Da iranske kvinder i protest mod præstestyret i efteråret 2022 gik på gaden og nægtede at anerkende moralpolitiets autoritet og religiøse påbud, blev det slået ekstremt brutalt ned.

Først var der håb for alle dem, som hader regimet og ønsker dets kollaps. Bagefter var der sorg og håbløshed, fordi præstestyret reagerede med spektakulær offentlig brutalitet. Men historien slutter ikke der, påpeger Nasr. 

Selv om tusinder af kvinder blev fængslet, mange fik skudt deres øjne i stykker af politiets gummikugler, og flere hundrede blev henrettet, blev den religiøse autoritet ikke genoprettet i landet. Mange kvinder holdt op med at gå med slør, hijab, og har ikke gjort det siden. Og det har regimet ifølge Nasr opgivet at slå ned på:

»Det afspejler, hvordan Den Islamiske Republik har skiftet tilgang. Nu omfavner den iransk nationalisme mere end islamisk ideologi.«

Det er ikke bare en taktisk forskydning for at bevare magten og berolige folkemasserne, forklarer han.

»Den iranske befolkning, ja, den vil have massive forandringer i landet, men den tager også positivt imod de her forandringer. Den vil helt åbenlyst have flere og større ændringer, men det får den ikke til at sige nej til de justeringer, der allerede er opnået. Den omfavner dem. Og det giver en stærkt interessant dynamik i Iran i dag.«

Læs mere her.

Nu mener en række lande, at de rigeste i højere grad skal spytte i kassen for at bidrage til, at verdens fattigste kan ruste sig mod en svedig klode, som rammes af deres klimabelastning.

En af fortalerne for flyskat på de rigeste flypassagerer er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

– Med Kenya, Spanien, Somalia, Benin, Sierra Leone og Antigua og Barbuda har vi gjort betydelige fremskridt hen imod et godt bidrag fra luftfartssektoren til klimatilpasning, sagde Emmanuel Macron i sin tale under klimatopmødet i Brasilien.

Siden er flere lande kommet til. Nu er i alt 13 lande en del af initiativet.

I dag er der forskellige regler for, hvordan flysektoren beskattes i de enkelte lande, men generelt er flyselskaber langt lavere beskattet end andre sektorer. I mange lande, heriblandt i EU, slipper flyselskaberne for brændstofafgifter og moms.

Pengene skal bidrage til at løse problemet med, at verdens rigeste lande svigter deres løfter om at hjælpe de fattigste lande, der rammes hårdest af dræbende hedebølger, oversvømmelser og tørke i landbruget.

Ifølge FN har de fattige lande brug for 12-14 gange flere penge, end de modtager. De rige lande mangler også at leve op til det løfte, de gav på et klimatopmøde for fire år siden. De lovede at levere 40 milliarder amerikanske dollars til klimatilpasning i 2025, men mangler en fjerdedel.

Dette hul skal verdens rigeste flypassagerer bidrage med at lappe ifølge Premium Flyers Solidarity Coalition, som gruppen af lande kalder sig.

Danmark er ikke med i kredsen, der ønsker beskatning af privatflys brug af fossil energi.

Læs mere her.

Læs her om privatfly i en tid hvor vi skal spare på fossil brændstof.

I starten af november afviste dommerne en appel fra Kim Davis, en tidligere amtssekretær for Rowan County, Kentucky, om at omstøde 2015-afgørelsen. Davis blev sagsøgt af et homoseksuelt par efter at have nægtet at udstede ægteskabslicenser.

– I dag vandt kærligheden, siger Kelley Robinson, præsident for menneskerettighedskampagnen. Når offentlige embedsmænd aflægger ed for at tjene deres lokalsamfund, strækker det løfte sig til alle – herunder LGBTQ+-personer.

Højesteret gjorde det klart, at afvisning af at respektere andres forfatningsmæssige rettigheder ikke kommer uden konsekvenser.

Mandagens afgørelse kommer tre år efter, at den konservative flertals højesteret udløste global forargelse ved at afvise abortrettigheder.

KIlde: Positive News

Kernen i Renters’ Rights Act er et forbud mod ubegrundede udsættelser, en praksis, der har skubbet tusindvis af mennesker ind i hjemløshed.

“Dette er en sejr for lejere,” sagde Sarah Elliott, administrerende direktør for bolig- og hjemløshed velgørenhed Shelter. Englands 11 millioner lejere vil endelig blive befriet fra den grove uretfærdighed af ubegrundede udsættelser, der har gjort tusinder hjemløse.

Et andet element i handlingen er Awaabs lov, som forpligter sociale udlejere – herunder boligforeninger – til at reagere på akutte sundheds- og sikkerhedsrisici inden for 24 timer efter at de er blevet rapporteret. Det er opkaldt efter toårige Awaab Ishak, der døde i 2020 efter langvarig udsættelse for skimmelsvamp.

Loven giver også lejere mulighed for at holde kæledyr og udfordre uretfærdige huslejeforhøjelser, samtidig med at udlejere forbydes at afvise potentielle lejere, fordi de har børn eller er på ydelser.

Kritikere af loven hævder, at det vil tvinge nogle udlejere til at sælge op, reducere udbuddet af lejeboliger og skubbe priserne op. Andre advarer om, at de allerede overbebyrdede domstole vil kæmpe for at klare flere krav. Regeringen har endnu ikke fastsat en dato for, hvornår ændringerne vil træde i kraft.

Kilde: Positive News