EU anslår at 4-9% af alle usolgte tekstiler i Europa destrueres før de overhovedet bliver båret – og at det svarer til ca. hele Sveriges samlede CO2-udledning. Efter juli måned må virksomheder stadig kassere af sikkerhedshensyn eller ved produktskader, men afbrænding af gangbare varer bliver ulovlig. 

Der har været mange grimme sager i tidens løb – blandt de glorværdigste var i 2018 da Burberry blev taget i at brænde usolgte varer til en værdi á €32 millioner – alene for at opretholde eksklusivitet og markedspris.

Kilde: ActualNews

Madspildet i Danmark er stadig stort. Butikkerne kasserer hvert år over 100.000 ton frugt og grønt og andre fødevarer, selv om meget af det stadig kan spises. Men madspild er ikke bare ubæredygtigt – det er også dyrt for butikkerne. For udover den tabte indtjening på de kasserede varer, koster det ofte at komme af med affald.

En analyse fra Københavns Universitet har for første gang sat detaljerede tal på detailhandlens økonomiske incitamenter til henholdsvis at sælge, donere eller kassere overskudsmad. I dag smider butikkerne mindst halvdelen af al overskudsmad ud.

Kilde: GreenUpdate.

Der er spændende perspektiver. Dels sikrer man anvendelse af et affaldsprodukt der kan volde problemer. Dels sparer man på jomfruelige fossile ressoucer.

Læs mere her.

Det er studier fra University of the West of England der har hjulpet iværksætteren.

Læs mere her

Roskilde Festival er stadig med på at høste erfaringer med urin – fra både mænd og kvinder. Se den lille film her.

baseret ved

Målet er ikke til at tage fejl af: Gør engangsemballage lige akkurat ubelejlig nok til, at folk ville begynde at tænke sig om en ekstra gang. “Formålet med emballageafgiften er at undgå affald helt,” siger borgmester Boris Palmer, et fremtrædende tidligere medlem af De Grønne, der har regeret byen siden 2007. “Derfor gælder den for al engangsemballage, uanset materiale.” Komposterbare kopper får ingen rabat. Fra byens perspektiv er engangsbrug engangsbrug.

Fire år efter udrulningen viser Tübingens erfaringer, at en emballageafgift virker: Brugen af ​​genanvendelige beholdere i byen er firedoblet, ifølge borgmester Palmer. Tre fjerdedele af spisestederne har reduceret deres engangsemballage, rapporterer Initiative Verpackungswende (Initiativ for Emballageomstilling), en koalition af miljøorganisationer og emballagevirksomheder.

“Byen er blevet renere,” siger Claudia Patzwahl, en byadministrator, der koordinerede udrulningen. “Man kan se det i bybilledet.” Kommunale rengøringstjenester bekræfter, at der er mindre kasseret emballage i offentlige rum, og at skraldespandene fyldes langsommere. Nogle lokale vendte endda tilbage til den gammeldags skik med at bære madkasser til at transportere deres måltider.

Læs mere her.

Men sådan er det ikke mere. SeaClear2.0 blev bygget til netop det

“Der er en enorm mængde affald, der ender i havet,” siger Bart De Schutter, professor ved Delft University of Technology og koordinator for både SeaClear og dets efterfølger. “Mange projekter er rettet mod overfladeaffald, men vi ser på havbunden. Det er vigtigt at fjerne affald der, fordi det kan forurene miljøet.

Når plastik når havbunden, forbliver den ikke intakt. Det bryder ned i mindre og mindre fragmenter og bliver til sidst mikroplast så fint, at de arbejder sig ind i fødekæder og vandforsyninger. Fjernelse af snavs før det sker, betyder noget, fordi mikroplast er notorisk svært at indsamle, når de dannes.

SeaClear2.0 opererer under EU’s mission: Genoprette vores hav og vand, som sigter mod at reducere havaffaldet med omkring halvdelen inden 2030.

Læs mere her.

Bilproducenter bliver fremover belønnet for smartere design frem for større batterier: Øget rækkevidde uden øget brug af råstoffer giver adgang til vigtige skattefordele. Det gør ikke bare elbilerne mere bæredygtige, men også bedre, billigere og (endnu) mere konkurrencedygtige, mens vestlige producenter får (endnu) sværere ved at sælge deres underlegne modeller.

Mens vores ledere surmuler over unfair konkurrence – og samtidig padler sneblindt baglæns i deres krav til industrien – har Kina fundamentalt flyttet fokus fra fossilbiler til elbiler: Det er lov over løfte; guldstandard over symbolpolitik.

Også skrappere sikkerhedskrav til elbilernes batteri.

Kilde: ActualNews

“Vi fandt ud af, at dette kunne eliminere op til 3,9 milliarder stykker skumplast hvert eneste år,” forklarede Anja Brandon, direktør for plast politik på Ocean Conservancy. Forbuddet fokuserer på de miljømæssige farer ved udvidet polystyrenskum, som bryder ind i mikroplast rejser lange afstande og skaber et næsten uhåndterligt affaldsproblem.

Udvidet polystyrenkum kan være let og praktisk, men det er også en stor miljøhovedpine. Disse genstande ender ofte i havet eller som vejaffald og bryder ind i små, uforgængelige stykker.

“Der er meget bedre genanvendelige eller genanvendelige muligheder for at erstatte det med,” sagde Brandon og tilføjede, at skummets mangel på en genbrugsvej gør det til en af de mest problematiske former for affald. Ocean Conservancy data viser, at skumplast konsekvent rangerer blandt de top 10 affaldsgenstande indsamlet under internationale kystnære oprydninger, på trods af at der kun udgør en lille procentdel af det samlede plastforbrug.

Læs mere her.

I 2025 bevægede Right to Repair sig fra “idé” til “lov” på begge sider af Atlanten.

I EU trådte de nye Ecodesign-krav til smartphones og tablets endelig i kraft, hvilket hæver basislinjen med længere supportforventninger og information om reparationsmuligheder på salgsstedet.

I USA blev Right to Repair-lovgivningen indført i alle 50 stater, og Texas blev den første republikansk-ledede stat til at vedtage en Right to Repair-lov.

I samarbejde med partnere som Back Market og producenter som Logitech og Polaroid udvidede vi reparationsøkosystemerne.

Sidst men ikke mindst lancerede vi ikke blot flere nye værktøjer som Narwhal, men også iFixit-appen med FixBot, vores AI-reparationsassistent, der rent faktisk ved, hvordan man reparerer ting.

Reparationsbevægelsen er i fuld flor og på vej mod nye sejre. “