Til formålet udviklede Dagrofa Foodservice et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere uddelte til spejdere, der var særligt nysgerrige ved måltiderne.

Læs mere om det modige madvalg her.

Den frugtbare danske landbrugsjord skal genskabes. Humusindholdet skal bygges op på ny ved at tilføre jorden organisk materiale f.eks. med dyregødning, halm og andre afgrøderester og gerne med kompost. Men også ved af dyrke grøn-gødningsplanter, ved et varieret sædskifte og ved at overgå til pløjefri jordbehandling, kan man opbygge humuslaget og lagre kulstof. Maksimalt kan man forøge humusindholdet i jorden med ca. 0,5 procent om året.

Læs mere om visionerne.

Det lærte de af: Blandede jordlodder erstattede monokulturer med mere egnede, klimatilpassede træer, og regeringen begyndte at betale lokale landmænd for at holde plantningerne i tørre områder i live. Den nu berømte stråskakbrætteknik blev bredt anvendt, og ørkenerne begyndte at blive skubbet tilbage.

I dag er Kinas ørkenlandskab er skrumpet ind med omkring 10% siden 2000, heraf er stærkt ørkenlandskab er faldet med mere end 40%. I alt er 320.000 km² blevet restaureret, hvilket svarer til Italiens størrelse. Det er det største landrestaureringsprojekt nogensinde.

Også lære i Afrika

I 2007 annoncerede Den Afrikanske Union, at Afrika ville bygge en stor grøn mur for at holde Sahara tilbage. Forudsigelige fiaskoer kom kort efter. Uegnede træer plantet de forkerte steder, lokale beboere, der ikke blev konsulteret, masser af omtale af beplantninger uden at nogen investerede i træernes endelige overlevelse.

Ligesom i Kina har folk, der har udført arbejdet på jorden lært af erfaringerne. Nigers landmænd har siden 1980’erne vist, at mange forfaldne landskaber er mindre døde, end de ser ud til. Rodsystemer fra fældede træer overlever under jorden: beskær de skud, der kommer op, beskyt dem mod græsning, og du får en ‘underjordisk skov’ tilbage til meget lave omkostninger. Der udveksles erfaringer med Kina, indfødte zaï-grave og halvmåner opfanger sparsomt regnvand, træarter plukkes, der giver skygge såvel som mad eller foder, og landmænd får jordbesiddelse.

Det, der sker nu, er ikke så fotogent som en træplantningsdag, men langsomt, på sin egen måde, ser det ud til at virke.

Også lære i Syrien

Syrien planter også træer og genopretter skovdække, der er gået tabt på grund af krig og skovbrande, og indtil videre har de undgået Afrikas og Kinas største tidlige fejltagelser: De genplanter for det meste indfødte, klimatilpassede træer, som lokalbefolkningen kan lide og finder nyttige (laurbær, johannesbrødkernemel, oliven, stenfyr), og forsøger at bekæmpe den brændstoffattigdom, der drev en stor del af den ulovlige skovhugst i første omgang – de tillader lovlig træhøst og forsyner lokalbefolkningen med subsidieret brænde fra skovudtynding.

Der er måder, hvorpå programmet kunne være stærkere: nuværende jordbesiddelse, langsigtede planer for at beskytte nye beplantninger, stærkere foranstaltninger mod brændstoffattigdom. Og skovbrande hærger stadig i de samme zoner, der genplantes. Alligevel går Syrien i den rigtige retning, og det er et bedre udgangspunkt at starte med hjemmehørende arter og lokal opbakning end nogen af ​​de større grønne mure, der forvaltes.

Kilde: Fix the News

Sammen med lokale samarbejdspartnere – og med støtte fra Danmark – har fotograf og iværksætter Bolaji Alonge nemlig gennemført et projekt, der har fået de lokale til at se vandhyacinten som mere end bare en pestilens. Gør man det rigtigt, kan man nemlig bruge vandhyacinten til alt muligt forskelligt: At lave kurve, lamper og tæpper, men også biokul og gødning.

Læs mere her.

 Med en enkelt undtagelse har vi i Danmark ikke erfaringer med mikrolån:

i Aarhus gennemførte de i perioden 2007 – 2012 forsøg med mikrolån. Så vellykkede at de fra 2013 har være implementeret som en del af driften.  Her var målgruppen ledige, der havde været på kontanthjælp i flere år. Fattige på penge, men ikke på ideer og god vilje. De fik et mikrolån til at realisere en velbeskrevet drøm som de havde om at starte en virksomhed.  

Således beskriver en rapport forløbet:

”Inden borgerne starter i forløbet er der en grundig screening og vurdering af, om borgerne kan profitere af et mikrolånsforløb. Blot mellem en fjerdedel og en tredjedel af de borgere, som der holdes samtaler med bliver en del af mikrolånsforløbet. Der er 34 borgere, der har gennemført et mikrolånsforløb siden 2013, hvor tilbuddet blev driftsimplementeret. Hovedparten af disse er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, (ledige i mindst 12 mdr.). Ifølge projektlederen har flere af deltagerne været ledige i op til ti år.

21 ud af de 34 borgere, der har været i mikrolånsforløb fra 2013 til 2016 er i dag selvforsørgende, svarende til godt 60 pct. Dette må betragtes som en høj andel set i lyset af, at målgruppen ofte er borgere, der også har andre problemer udover ledighed. Særligt på de seneste forløb er det lykkedes at bringe mange borgere over i selvforsørgelse, hvilket dels kan hænge sammen med, at forløbet generelt er blevet udviklet og styrket over tid, dels at rekrutteringen og screeningen er mere målrettet end ved de tidligere forløb. Samtidig er op mod en tredjedel af borgerne fra de tidligere forløb (fra 2013 og 2014) fortsat selvforsørgede. De interviewede deltagere udtrykker stor begejstring over mikrolånsforløbene. De peger på, at forløbenes indretning og indhold har givet dem fornyet tro på egne kompetencer og at de har oplevet sig anerkendt og respekteret. De beskriver at de igennem forløbets selvudviklingsprocesser, sparring og rådgivning har opnået øget selverkendelse og selvhjulpenhed.”

Af uransagelige årsager er de gode erfaringer fra Aarhus ikke spredt til andre jobcentre. Det er ikke fordi der mangler mennesker der er langtidsledige og mon ikke der er flere der har potentiale til – med en hånd i ryggen – at kunne blive selvforsørgende.

Sådan har det været indtil nu, men nu vil virksomheden ”Finklusiv” omsætte de gode tanker og erfaringer til sjællandsk jord.

Planen er fra 1. januar 2027 da at skulle være klar med 50 mikrokreditter 50 mikrokreditter på mellem 10.000 og 200.000kr formidlet gennem civilsamfundsorganisationer og lokale støttemiljøer på Sjælland. Finklusivs målgruppe er bredere end Aarhus-projektets. Ud over ledige med iværksætterdrømme omfatter den også kvinder og unge samt andre finansielt ekskluderede, der har en virksomhedsidé men ingen adgang til bankfinansiering, herunder migranter og efterkommere. Indehaveren af Finklusiv Marie Birna Olafsdottir er ikke så bekymret for at kunne skaffe lånekapitalen. Hun har allerede i virksomheden flere års erfaringer med at hjælpe mindre virksomheder igennem finansielle og andre hurdler.

Nej det mest udfordrende vil være kapacitetsopbygningen. Altså at indgå aftaler med anbefallingspartnere, finde de iværksættere der vil kunne indgå, at få dem uddannet, at få etableret gode mentorordninger og sikre at pengene kan tilbagebetales.

Uanset at der er meget, der skal klares, er hun ikke i tvivl om at der gemmer sig masser af kapacitet hos mennesker der i dag står uden reel adgang til finansiering. Jo flere der kan løftes ud og over på selvforsørgelse jo bedre. Den enkelte vinder, kommunekassen vinder og samfundet bliver mere robust.

Man kan læse mere om virksomheden her www.finklusiv.dk

Ønsker man rapporten fra Aarhus så skriv til info@positivenyheder.dk .

Efter at bæverne fældede et par træer og byggede en dæmning for at lave en dam fra golfbanens bæk, stoppede oversvømmelserne ved undergrundsstationen, og nye arter begyndte at flytte ind. Kommunen har nu skrottet sine dyre planer om et reservoir og en dige.

Læs mere her.

Stater er retsligt forpligtede til handling, som kan sikre Parisaftalens klimamål om højst 1,5 graders global opvarmning. At forsømme denne forpligtelse er ansvarspådragende: Stater, der svigter deres ansvar, kan forfølges ved domstolene og dømmes til både at præstere den manglende klimahandling og yde erstatning til dem, der rammes af den manglende handling.

Denne klare melding kommer efter at 27 studenter seks år tidligere har sat processen i gang med juridisk at ansvarliggøre stater, der forsømmer at leve op til Parisaftalen.

Resolutionen kommer ikke i sig selv til at løse klimakrisen. Men den rykker grænserne for, hvad stater kan holdes ansvarlige for, og den gør det sværere for regeringer at ignorere de juridiske og menneskelige konsekvenser af manglende klimahandling – og lettere for os som borgere at stille vores regeringer til ansvar.

Læs mere her.

Dette forhold pressede regeringen til at gøre noget og blev således starten på det, der siden er kaldt for den store grønne mur. Det startede i 1978 og processen med at genindvinde det tidligere agerland blev en meget hård proces. Masser af fejl og store tilbageslag og mange – ikke mindst vestlige men også kinesiske – eksperter dømte projektet ude. Ingen i verdenshistorien havde formået at genindvinde så stort en ørkenområde. 35 mio. ha.

Den kinesiske ledelse nægtede at give op og videnskabsfolk og forskere arbejdede intenst med at afsøge løsningerne. Det blkev et nationalt projekt der involverede store dele af den kinesiske befolkning.

Det handler om at lære af naturen. Sørge for at anerkende naturens søgen mod biodiversitet med forskellig træer, buske, græsser og svampe – altsammen skal være robust og kunne klare store temperaturudsving og lang tørke.

Den genindvundne natur er i dag mål for en række – ikke mindst afrikanske og asiatiske – delegationer, er ønsker at lære af de kinesiske erfaringer.

Se filmen om processen frem mod den store grønne mur.

Der er en god historie mere fra Kina. Den er fra store ørkenområder i Indre Mongoliet.

Spanien og Portugal får i dag 82% af deres elektricitet fra vedvarende kilder, inkl. atomkraft. Den spanske præmiereminister Pedro Sánchez holdt en brandtale kort efter strømsvigtet hvor han erklærede: “Spanien vil ikke afvige én eneste millimeter fra sin indstilling til vedvarende energi. Vedvarende energi er Spaniens fremtid og den eneste vej til at re-industrialisere landet.” 

Den samme Pedro Sánchez har udvist standhaftighed i flere sammenhænge: Han har fx kaldt Israels folkemord ved navn, blandt forsvindende få vestlige statsoverhoveder, han har nægtet USA at bruge spansk luftrum til angreb på Iran – og han fordømmer højlydt Israels fortsatte angreb på Libanon. Tak, Pedro.

Kilde: ActualNews

Fire hundrede års udryddelse af bæverne transformerede havde fuldstændigt vandets adfærd i landskabet. I århundreder forvandlede fraværet af disse dyr floder til hurtige, aggressive kanaler, hvilket øgede risikoen for oversvømmelser, jorderosion og tab af vådområder.

Da de imidlertid vendte tilbage, begyndte bæverne at bygge dæmninger, der bremsede vandstrømmen, spredte det over hele landet og skabte et netværk af damme og vådområder, der revitaliserede hele økosystemer.

Forskere har gennemgået de videnskabelige data bag denne transformation: over hundrede naturlige dæmninger, der reducerer oversvømmelser med op til tres procent, millioner af liter vand lagret i landskabet, og den uventede tilbagevenden af ​​arter som ung laks, der trives i disse nye levesteder. Det, der startede som et lille forsøg, endte med at udfordre hydrologiske modeller og bevise, at bævere fungerer som yderst effektive økosystemingeniører.

Se her filmen der gennemgår forandringerne.

Læs også her historien om hvordan bæverne ordnede problemer som politikerne ikke kunne enes om.