Med en enkelt undtagelse har vi i Danmark ikke erfaringer med mikrolån:

i Aarhus gennemførte de i perioden 2007 – 2012 forsøg med mikrolån. Så vellykkede at de fra 2013 har være implementeret som en del af driften.  Her var målgruppen ledige, der havde været på kontanthjælp i flere år. Fattige på penge, men ikke på ideer og god vilje. De fik et mikrolån til at realisere en velbeskrevet drøm som de havde om at starte en virksomhed.  

Således beskriver en rapport forløbet:

”Inden borgerne starter i forløbet er der en grundig screening og vurdering af, om borgerne kan profitere af et mikrolånsforløb. Blot mellem en fjerdedel og en tredjedel af de borgere, som der holdes samtaler med bliver en del af mikrolånsforløbet. Der er 34 borgere, der har gennemført et mikrolånsforløb siden 2013, hvor tilbuddet blev driftsimplementeret. Hovedparten af disse er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, (ledige i mindst 12 mdr.). Ifølge projektlederen har flere af deltagerne været ledige i op til ti år.

21 ud af de 34 borgere, der har været i mikrolånsforløb fra 2013 til 2016 er i dag selvforsørgende, svarende til godt 60 pct. Dette må betragtes som en høj andel set i lyset af, at målgruppen ofte er borgere, der også har andre problemer udover ledighed. Særligt på de seneste forløb er det lykkedes at bringe mange borgere over i selvforsørgelse, hvilket dels kan hænge sammen med, at forløbet generelt er blevet udviklet og styrket over tid, dels at rekrutteringen og screeningen er mere målrettet end ved de tidligere forløb. Samtidig er op mod en tredjedel af borgerne fra de tidligere forløb (fra 2013 og 2014) fortsat selvforsørgede. De interviewede deltagere udtrykker stor begejstring over mikrolånsforløbene. De peger på, at forløbenes indretning og indhold har givet dem fornyet tro på egne kompetencer og at de har oplevet sig anerkendt og respekteret. De beskriver at de igennem forløbets selvudviklingsprocesser, sparring og rådgivning har opnået øget selverkendelse og selvhjulpenhed.”

Af uransagelige årsager er de gode erfaringer fra Aarhus ikke spredt til andre jobcentre. Det er ikke fordi der mangler mennesker der er langtidsledige og mon ikke der er flere der har potentiale til – med en hånd i ryggen – at kunne blive selvforsørgende.

Sådan har det været indtil nu, men nu vil virksomheden ”Finklusiv” omsætte de gode tanker og erfaringer til sjællandsk jord.

Planen er fra 1. januar 2027 da at skulle være klar med 50 mikrokreditter 50 mikrokreditter på mellem 10.000 og 200.000kr formidlet gennem civilsamfundsorganisationer og lokale støttemiljøer på Sjælland. Finklusivs målgruppe er bredere end Aarhus-projektets. Ud over ledige med iværksætterdrømme omfatter den også kvinder og unge samt andre finansielt ekskluderede, der har en virksomhedsidé men ingen adgang til bankfinansiering, herunder migranter og efterkommere. Indehaveren af Finklusiv Marie Birna Olafsdottir er ikke så bekymret for at kunne skaffe lånekapitalen. Hun har allerede i virksomheden flere års erfaringer med at hjælpe mindre virksomheder igennem finansielle og andre hurdler.

Nej det mest udfordrende vil være kapacitetsopbygningen. Altså at indgå aftaler med anbefallingspartnere, finde de iværksættere der vil kunne indgå, at få dem uddannet, at få etableret gode mentorordninger og sikre at pengene kan tilbagebetales.

Uanset at der er meget, der skal klares, er hun ikke i tvivl om at der gemmer sig masser af kapacitet hos mennesker der i dag står uden reel adgang til finansiering. Jo flere der kan løftes ud og over på selvforsørgelse jo bedre. Den enkelte vinder, kommunekassen vinder og samfundet bliver mere robust.

Man kan læse mere om virksomheden her www.finklusiv.dk

Ønsker man rapporten fra Aarhus så skriv til info@positivenyheder.dk .

Efter at bæverne fældede et par træer og byggede en dæmning for at lave en dam fra golfbanens bæk, stoppede oversvømmelserne ved undergrundsstationen, og nye arter begyndte at flytte ind. Kommunen har nu skrottet sine dyre planer om et reservoir og en dige.

Læs mere her.

Stater er retsligt forpligtede til handling, som kan sikre Parisaftalens klimamål om højst 1,5 graders global opvarmning. At forsømme denne forpligtelse er ansvarspådragende: Stater, der svigter deres ansvar, kan forfølges ved domstolene og dømmes til både at præstere den manglende klimahandling og yde erstatning til dem, der rammes af den manglende handling.

Denne klare melding kommer efter at 27 studenter seks år tidligere har sat processen i gang med juridisk at ansvarliggøre stater, der forsømmer at leve op til Parisaftalen.

Resolutionen kommer ikke i sig selv til at løse klimakrisen. Men den rykker grænserne for, hvad stater kan holdes ansvarlige for, og den gør det sværere for regeringer at ignorere de juridiske og menneskelige konsekvenser af manglende klimahandling – og lettere for os som borgere at stille vores regeringer til ansvar.

Læs mere her.

Dette forhold pressede regeringen til at gøre noget og blev således starten på det, der siden er kaldt for den store grønne mur. Det startede i 1978 og processen med at genindvinde det tidligere agerland blev en meget hård proces. Masser af fejl og store tilbageslag og mange – ikke mindst vestlige men også kinesiske – eksperter dømte projektet ude. Ingen i verdenshistorien havde formået at genindvinde så stort en ørkenområde. 35 mio. ha.

Den kinesiske ledelse nægtede at give op og videnskabsfolk og forskere arbejdede intenst med at afsøge løsningerne. Det blkev et nationalt projekt der involverede store dele af den kinesiske befolkning.

Det handler om at lære af naturen. Sørge for at anerkende naturens søgen mod biodiversitet med forskellig træer, buske, græsser og svampe – altsammen skal være robust og kunne klare store temperaturudsving og lang tørke.

Den genindvundne natur er i dag mål for en række – ikke mindst afrikanske og asiatiske – delegationer, er ønsker at lære af de kinesiske erfaringer.

Se filmen om processen frem mod den store grønne mur.

Der er en god historie mere fra Kina. Den er fra store ørkenområder i Indre Mongoliet.

Spanien og Portugal får i dag 82% af deres elektricitet fra vedvarende kilder, inkl. atomkraft. Den spanske præmiereminister Pedro Sánchez holdt en brandtale kort efter strømsvigtet hvor han erklærede: “Spanien vil ikke afvige én eneste millimeter fra sin indstilling til vedvarende energi. Vedvarende energi er Spaniens fremtid og den eneste vej til at re-industrialisere landet.” 

Den samme Pedro Sánchez har udvist standhaftighed i flere sammenhænge: Han har fx kaldt Israels folkemord ved navn, blandt forsvindende få vestlige statsoverhoveder, han har nægtet USA at bruge spansk luftrum til angreb på Iran – og han fordømmer højlydt Israels fortsatte angreb på Libanon. Tak, Pedro.

Kilde: ActualNews

Fire hundrede års udryddelse af bæverne transformerede havde fuldstændigt vandets adfærd i landskabet. I århundreder forvandlede fraværet af disse dyr floder til hurtige, aggressive kanaler, hvilket øgede risikoen for oversvømmelser, jorderosion og tab af vådområder.

Da de imidlertid vendte tilbage, begyndte bæverne at bygge dæmninger, der bremsede vandstrømmen, spredte det over hele landet og skabte et netværk af damme og vådområder, der revitaliserede hele økosystemer.

Forskere har gennemgået de videnskabelige data bag denne transformation: over hundrede naturlige dæmninger, der reducerer oversvømmelser med op til tres procent, millioner af liter vand lagret i landskabet, og den uventede tilbagevenden af ​​arter som ung laks, der trives i disse nye levesteder. Det, der startede som et lille forsøg, endte med at udfordre hydrologiske modeller og bevise, at bævere fungerer som yderst effektive økosystemingeniører.

Se her filmen der gennemgår forandringerne.

Læs også her historien om hvordan bæverne ordnede problemer som politikerne ikke kunne enes om.

Læs mere her.

Læs eller lyt her til Asta Kongstad på Zetland, der kæmper for at blive fri af techgiganterne

Hvordan kan vi finde håb, retning og handlekraft i en tid fyldt med uro og stærke kræfter, der trækker den forkerte vej? 

En af deltagerne var Lars Køhler er iværksætter, arkitekt og klimaaktivist. Han gav 5 råd til at finde mod til handling:

Råd nr. 1: Find det der kan drive dig

“Om det så er at drive virksomhed, arbejde på en bestemt måde eller med nogle bestemte mennesker. Det virker banalt, men uden det havde jeg givet op for længe siden. Min ledestjerne er min datter, og det er hendes ansigt jeg ser for mig.”

Råd nr. 2: Det hele menneske

“Vi ved fra psykologien at de mennesker, der kan kombinere det de laver på arbejde og privat oplever mere lykke, modstandskraft, styrke og balance. Hvis I arbejder med grøn handling professionelt, så sørg også for at handle på det privat. En anden god grund er at vi ved, at den systemiske handling kommer bl.a. af den personlige handling. Så gør noget. Begynd at handle.”

Råd nr. 3: Den positive vej

“Det, der kan få mennesker til at flytte sig, er enten, hvis jorden under os brænder. Eller hvis vi kan se, at der er bedre på den anden side af floden. Vi ved, at der er apati i frygten, men der er bevægelse i positiviteten. For alt i verden vælg den positive vej, når I taler med andre om klimaet. Vi må skabe visionen om, at vi kan få det bedre i en grønnere verden. For eksempel har jeg det bedre fysisk nu end da jeg spiste kød, og jeg har fået råd til et sommerhus sammen med en ven, fordi jeg ikke flyver mere. Der er altid en positiv vinkel på det. Vi skal vække folk med fakta, men gribe dem med positivitet.”  

Råd nr. 4: Snak sammen 

“70% snakker ikke med deres venner og familie om klima og biodiversitetskrisen. 89% vil gerne grøn handling, men et stort flertal, tror ikke, at naboen vil grøn handling. Det er et problem, for når vi tror, andre ikke vil, vil vi heller ikke selv. Men når vi ser andre gøre noget, bevæger vi os. Så vi skal ud at snakke med folk, for at vi finder samhørighed og mærker, at vi ikke er alene.” 

Råd nr. 5: Find sammen

“Vi skal ud af boblerne, samle folk på tværs af det politiske spektrum og finde dem, der gerne vil handle.”

Læs mere her.

‘

Programmet gælder på tværs af koncernens købmandskæder og har til formål at styrke lokalsamfund, særligt i landdistrikter, samtidig med at bæredygtighed tænkes som en integreret del af forretningen. 

Åbningerne er allerede i gang, og i januar og februar i år er fire ud af syv nye butikker borgerbutikker. Ifølge Dagrofa er initiativet drevet af ønsket om at kombinere lokal handlekraft, grøn omstilling og økonomisk bæredygtighed i en tid, hvor mange mindre byer kæmper for at bevare dagligvareforsyningen.

Lokale borgere indgår som medejere eller aktive medspillere i driften, hvilket ifølge Dagrofa både styrker sammenhængskraften og øger butikkernes overlevelseschancer. 

Læs mere her.

Glia har bygget den første eksternt fikserede frakturanordning, der nogensinde er designet og produceret udelukkende i Gazastriben. Ved hjælp af genbrugsplast, 3D-printere drevet af solpaneler og ingen importerede komponenter producerer de fungerende ortopædiske fiksatorer i et øjeblik, hvor mere end 90 % af lokale medicinske faciliteter er beskadiget, og konventionelle anordninger er uopnåelige.

Læs mere her.