Og med ’landene’ menes ikke bare de FN-begejstrede smålande som Danmark og den slags. Det er alle FN-lande: USA, Iran, Israel, Kina, Rusland, Cuba, Ukraine og Nordkorea – og alle de andre – er simpelthen enige om noget.

Og så er vi fremme ved det, som det rent faktisk handler om. Kort fortalt så stiger vandstanden i havene på grund af den globale opvarmning. Og da rigtig mange af verdens byer og vigtige ting ligger ved kysten, så vil det jo få nogle temmelig alvorlige konsekvenser. Og for lande, som består af lave øer, kan det betyde, at de simpelthen forsvinder fra verdenskortet. Erklæringen fra FN’s Generalforsamling handler om, at det her er en alvorlig sag, som der skal tages hånd om.

For hvad sker der, når et lands territorium står under vand? Findes landet stadig? Hvor skal indbyggerne tage hen? Hvilke rettigheder har de?

Kilde: Global Nyt

Lyt mere her.

De samme vådområder bremser regnvand og reducerer risikoen for oversvømmelser i landsbyer nedstrøms. Luftfotos i august viser Holnicote som en grøn blok i et gult amt.

Læs mere her.

“Hver dråbe vand, der er opbevaret et sted, der ikke er i vores drænsystem, tæller som en fordel,” sagde Meagan Williams, vandprogramleder for byen New Orleans, til New York Times. “Hvis vi ikke kan fjerne al oversvømmelsen, men vi kan reducere, hvor meget den oversvømmer, så flytter vi nålen i den rigtige retning.”

Læs mere her.

Naboerne til Jefferson Early Learning Center ved Houston i Texas var ikke begejstrede da de så hvor højt og vildt græsset groede. Det ændrede sig dog.

Naboerne vidste ikke at det høje græs omkring det tidlige læringscenter er en del af en større strategi for at afbøde klimarelaterede problemer i et amt, hvor en større oversvømmelse forekommer næsten hvert andet år, og antallet af dage ved eller over 95 grader (fahrenheit) er steget betydeligt i løbet af de sidste 25 år.

Ud over at vælge holdbare, slagfaste materialer til at hjælpe skolebygningen til at kunne modstå naturkatastrofer, fokuserede Jeffersons designere på det omkringliggende land. De valgte at genoprette en stor del af jordens næsten 20 acres til indfødte prærieområder og vådområder. Det skabte et levested for mere end 200 plante- og dyrearter. Den slags habitat er især gavnligt i et område, der er sårbart over for klimaforandringer, såsom den voldsomme regn, der jævnligt rammer byen. Det fortæller Melissa Turnbaugh, senior rektor hos PBK Architects, som har designet Jefferson. “Ved at oprette indfødte prærier og græsser kan vi nu faktisk absorbere tre til fire gange så meget vand, som hvis vi havde velplejet græs,” fortæller hun.

Naboernes protester er forstummet.

Læs mere her.

Studier fra Københavns Universitet viser at hvis metoden blev anvendt på alle danske marker så kunne den teoretisk indfange hele Danmarks årlige CO2-udledning.

Den danske stjerneforsker Minik Rosing vil fragte grønlandsk gletsjermel hele vejen til Ghana af samme grund – hør ham forklare hvorfor fremtidige generationer vil se metoden som “den bedste løsning nogen nogensinde har fundet på”.

Kilde: ActualNews

Lyt til “Guld og Grønne skove” den 31.3. ca. midt i udsendelsen

Netværket begyndte med 70 steder i 2020 og udvidede til 368 sidste sommer, da temperaturerne i Barcelona nåede 40° Celsius, hvilket har gjort juli 2024 til den varmeste måned, siden byen begyndte at registrere varmerekorder for 110 år siden.

Mens temperaturerne stiger globalt, kan byer være så meget som 15° Celsius varmere end omkringliggende landområder. Dette omtales som den urbane varmeø-effekt, som i høj grad skyldes vores byggede miljø – materialer som beton og cement absorberer og holder på varmen, mens høje bygninger fanger den nær overfladen og blokerer for ventilation.

Læs mere om Barcelonas klimasikring her.

Hvad Fiji forsøger at gøre, er uden fortilfælde. I årevis har politikere og forskere talt om udsigten til klimamigration. I Fiji, og i en stor del af Stillehavet, er denne migration allerede begyndt. Her er spørgsmålet ikke længere, om samfund vil blive tvunget til at bevæge sig, men hvordan man præcist skal gøre det. På nuværende tidspunkt er 42 fijianske landsbyer blevet øremærket til potentiel flytning i de næste fem til 10 år på grund af virkningerne af klimakrisen. Seks er allerede blevet flyttet. Hver ny cyklon eller katastrofe medfører risikoen for, at endnu flere landsbyer bliver tilføjet til listen.

“Ingen andre lande, så vidt jeg ved, har udviklet sig så langt i deres tanker om, hvordan man kan træffe planlagte flytningsbeslutninger på nationalt plan,” siger Erica Bower, en ekspert i planlagte flytninger, der har arbejdet med FN og Fiji-regeringen. Det er spørgsmål, som så mange regeringer rundt om i verden vil stille i de næste 10 år, 20 år, 50 år.

Læs her mere om den kæmpeindsats som Fiji-øerne er gået i gang med.

Fire byer på forskellige kontinenter viser hvordan man med lavpraktiske løsninger opnår at køle byen med. Det handler f.eks. om at male tagene hvide så varmen returneres, om at lade koldt vand risle under vejene, at lave grønne tage der opfanger varmen.

Læs mere her.

Den gode nyhed er at stadig flere lokalsamfund er gode til at tilpasse sig og har lavet f.eks. klimasmart køkkenhave.

Det gælder f.eks. den 23-årige Munnujan Begum fra Bangladesh der, som en række andre mennesker har fået hjælp fra ulandsorganisationen Care.

Hendes landsby er plaget af storme og oversvømmelser med havvand, der har gjort jorden salt og meget svær at dyrke. Området bliver også ramt af lange tørkeperioder. Det gør det svært at dyrke mad, og mange børn i området bliver syge og er ramt af fejl- og underernæring.Med støtte fra CARE fik Munnujan en klimasmart køkkenhave, som hun kan tilpasse til det ændrede klima. Nu dyrker hun afgrøder, der kræver mindre vand, og hun bruger metoder som drypvanding for at spare på vandet og samtidigt holde saltet væk fra planternes rødder.
Hendes høst er blevet dobbelt så stor, så hendes familie nu både får mad og ekstra penge fra salg af overskuddet på markedet.

Læs mere her

Læs mere her

Kilde: Verdens Bedste Nyheder

Det sker også i Brasilien.