Læs mere her.

Det er tilfældet ved den danske iværksætter-virksomhed Endless Food Co  De producerer chokolade produceret af upcyclet havrepulp fra havremælksproduktionen og kakaoskaller fra chokoladeindustrien. Begge er råvarestrømme, der ellers ville være endt som spild.

De har indgået et samarbejde med Dagrofa Foodservice der sørger for at den alternative chokolade er tilgængeligt for kantiner, restauranter og hoteller i hele Danmark.

Læs mere her.

Der er spændende perspektiver. Dels sikrer man anvendelse af et affaldsprodukt der kan volde problemer. Dels sparer man på jomfruelige fossile ressoucer.

Læs mere her.

Hvordan sikrer vi tilstrækkelige byggematerialer til fremtidens veje, jernbaner, fjernvarme og andre anlægsprojekter, mens vi beskytter klima, miljø og jomfruelige råstoffer? For Region Sjælland er svaret klart: Genanvendelse skal spille en langt større rolle. Der er potentiale til at spare 90%.

Læs mere her.

Målet er ikke til at tage fejl af: Gør engangsemballage lige akkurat ubelejlig nok til, at folk ville begynde at tænke sig om en ekstra gang. “Formålet med emballageafgiften er at undgå affald helt,” siger borgmester Boris Palmer, et fremtrædende tidligere medlem af De Grønne, der har regeret byen siden 2007. “Derfor gælder den for al engangsemballage, uanset materiale.” Komposterbare kopper får ingen rabat. Fra byens perspektiv er engangsbrug engangsbrug.

Fire år efter udrulningen viser Tübingens erfaringer, at en emballageafgift virker: Brugen af ​​genanvendelige beholdere i byen er firedoblet, ifølge borgmester Palmer. Tre fjerdedele af spisestederne har reduceret deres engangsemballage, rapporterer Initiative Verpackungswende (Initiativ for Emballageomstilling), en koalition af miljøorganisationer og emballagevirksomheder.

“Byen er blevet renere,” siger Claudia Patzwahl, en byadministrator, der koordinerede udrulningen. “Man kan se det i bybilledet.” Kommunale rengøringstjenester bekræfter, at der er mindre kasseret emballage i offentlige rum, og at skraldespandene fyldes langsommere. Nogle lokale vendte endda tilbage til den gammeldags skik med at bære madkasser til at transportere deres måltider.

Læs mere her.

“Det interessante ved at skabe værdi fra spild er – udover klimagevinst og plads til biodiversitet – at det kan danne basis for rigtig god forretning, da råvaren er billig eller måske gratis, og hvis man lykkes med at skabe højværdiprodukter er der gode indtjeningsmuligheder.

Hver gang vi udnytter en del af alt det, vi spilder, gavner det klimaet og biodiversiteten.

78 procent af Danmarks dyrkede areal bruges i dag til at producere foder. Hvis vi producerede foder bare fra noget af alt det, der ved bioprocessering kunne omdannes til foder, kunne der frigøres plads til mere natur og plantebaseret mad.

Bioprocessering, eksempelvis enzymbehandling eller fermentering, kan omdanne fiberrige biomasser til næringsrig og tarmsund mad og foder. Og ved at omdanne biomassen til vækstsubstrat for svampe (frugtlegemer eller mycelium) kan det ovenikøbet blive til umami-velsmagende mad.

Mere plantebaseret, klimavenlig mad kan blive det foretrukne for mange flere, hvis vi videreudvikler plante- og svampebaseret mad, der kan få selv kødelskere til at glemme at savne en stor bøf.”

Læs hele kommentaren her.

Læs mere her om DNs kampagne imod overforbrug og for genbrug.

Hvad man skal gøre med solpaneler, når de når slutningen af ​​deres levetid, er et voksende problem for energisektoren- Et problem, som australske forskere mener, de har knækket.

Det er forskere ved University of Newcastle der mener, at de har udviklet en teknik til at udvinde sølv fra brugte paneler uden behov for skadelige kemikalier.

Den nye metode indebærer, at solpaneler males til fint pulver og flyder i vand. Sølvet, siger de, flyder op til overfladen, mens affaldsmaterialerne synker. Den lavteknologiske tilgang genvinder mere end 97% af sølvet fra et udtjent panel på bare et par minutter.

“Sølv var vores første testcase, men der er sandsynligvis betydelige muligheder for at anvende teknikken til at frigøre milliarder af dollars bundet til andre metaller og mineraler, der i øjeblikket er fanget i by- og mineaffald,” sagde Mahshid Firouzi, lektor ved University of Newcastle. “Vi har ikke råd til at lade disse værdifulde ressourcer gå til spilde.”

I mellemtiden annoncerede den kinesiske solpanelproducent Longi Green Energy Technology, at den vil masseproducere solceller ved hjælp af basismetaller i stedet for sølv i år. Eliminering af dyrt sølv forventes at sænke prisen på solenergi yderligere, som er faldet med næsten 90 % pr. kWh i det seneste årti.

Kilde: Positive News

Systemet blev udrullet i slutningen af 2023, og det har siden håndteret over 7,5 milliarder emballager, svarende til over 500.000 tons materialer, der er klar til genanvendelse – og som ellers ville være havnet i vandløb og landskaber. Dette er et klassisk eksempel på ‘leapfrogging’, hvor samfund springer hele udviklingstrin over og går fra nærmest ingenting og direkte til et hypermoderne setup.

Modellen vækker selvsagt interesse, og lande som Polen og Serbien er allerede i gang med at kopiere den.

Dansk Retursystem har også slået rekord med 99,7% af indsamlede flasker og dåser genanvendt i et lukket kredsløb.

På anlægget i Nørre Aaby sorterer de så meget ud som muligt, der kan gå til genbrug, ud af den varestrøm de modtager. De modtager småt- og mellemstort elektronik og i Odense håndterer de hårdde hvide varer – og køl. Varerne bliver solgt til deres reparatører – hvor de klargøres, istandsættes og dataslettes (alt databåret) inden det igen bliver sat på markedet.

Meget af det genbrug de udtager, bliver eksporteret inden for EU’s grænser, da vi i Danmark helst vil have det sidste nye. Men som forbruger kan man købe flere af produkterne deres reparatører. Nogle har både internetbaseret og fysiske butikker (bl.a. Recirk og Elrecycling).

Pt er der 14 medarbejdere, men de er i gang med at ansætte yderligere 8 kollegaer – der starter op i det nye år.

Læs mere her.