Der er tale om en udvikling der også er set i en række andre vestlige lande, dog ikke så udpræget som i England.

Også i Danmark er den nye tendens på vej i små og mellemstore virksomheder. Med virkning fra 1. januar 2026 besluttede Folketinget den 19. december 2025 at gøre det nemmere for medarbejderne at overtage virksomheden, som led i et generationsskifte.  Det er naturligvis for tidligt at vurdere i hvilket omfang loven virker som tænkt af lovgiverne, men spændende at følge.

Læs mere her

På baggrund af ustabile markeder og forstyrrelser i energiforsyningen bemærkede LSEG, at de grønne indtægter steg med 5,3 % i 2025 – den hurtigste vækst siden 2022.

Det betyder, at den grønne økonomi – en paraplybetegnelse for virksomheder, der arbejder med miljøløsninger – har overhalet sundhedsvæsenet målt på markedsværdi. Hvis den officielt blev klassificeret som sin egen sektor, hvilket den ikke er i øjeblikket, sagde LSEG, at den grønne sektor ville være verdens tredjestørste efter teknologi og industrielle varer og tjenester.

Rapporten kommer, mens nogle populistiske politikere forsøger at dæmme op for den grønne økonom. Trods sådanne modvinde steg de grønne indtægter dog voldsomt.

“Den globale grønne økonomi i 2026 ser ud til at være formet lige så meget af energisikkerhed og forsyningsforstyrrelser som af dekarbonisering,” bemærkede rapporten. “Det nuværende energichok kan yderligere accelerere dette skift, da det fremhæver fordelene ved skalerbarhed og energisikkerhed ved mange grønne teknologier.”

Kilde: Positve News

GDPRchat lever nemlig op til det europæiske databeskyttelses direktiv GDPR. Rent europæisk AI. Men prøv først GDPRchat gratis på gdprchat.eu. På et tidspunkt bliver du bedt om at tegne et abonnement til 99 kr pr måned, og det er prisen for at dine data forbliver dine og forbliver i Europa uden adgang for Putin, CIA, det kinesiske kommunistparti eller andre der vil vide noget om dig til senere brug.

GDPRchat bruger den europæiske sprogmodel (Mistral) som vi har “pakket ind” i en dansk udviklet AI assistent der er let at bruge, meget hurtig og uden omsvøb. Når vi kommer op i stor skala forventer vi også også en betydelig energibesparelse i forhold til de amerikanske modeller, men det må tiden vise.

Kilde: Lars Kolind på Facebook

Hvordan får vi flere brugte materialer tilbage i byggeriet som nye byggematerialer? Det spørgsmål vil den filantropiske forening Realdania nu hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med at finde svar på. Derfor åbner Realdania en ny pulje, hvor iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og modne cirkulære løsninger til byggeriet. Puljen er åben og har ansøgningsfrist den 28. september 2026.

Puljen er en del af Realdanias indsatser Innovation til marked og Cirkulært byggeri 2.0, der skal styrke genanvendelsen af byggematerialer gennem ny viden, samarbejde og udvikling af løsninger med potentiale til at skabe forandring i branchen.

Læs mere her.

 Med en enkelt undtagelse har vi i Danmark ikke erfaringer med mikrolån:

i Aarhus gennemførte de i perioden 2007 – 2012 forsøg med mikrolån. Så vellykkede at de fra 2013 har være implementeret som en del af driften.  Her var målgruppen ledige, der havde været på kontanthjælp i flere år. Fattige på penge, men ikke på ideer og god vilje. De fik et mikrolån til at realisere en velbeskrevet drøm som de havde om at starte en virksomhed.  

Således beskriver en rapport forløbet:

”Inden borgerne starter i forløbet er der en grundig screening og vurdering af, om borgerne kan profitere af et mikrolånsforløb. Blot mellem en fjerdedel og en tredjedel af de borgere, som der holdes samtaler med bliver en del af mikrolånsforløbet. Der er 34 borgere, der har gennemført et mikrolånsforløb siden 2013, hvor tilbuddet blev driftsimplementeret. Hovedparten af disse er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, (ledige i mindst 12 mdr.). Ifølge projektlederen har flere af deltagerne været ledige i op til ti år.

21 ud af de 34 borgere, der har været i mikrolånsforløb fra 2013 til 2016 er i dag selvforsørgende, svarende til godt 60 pct. Dette må betragtes som en høj andel set i lyset af, at målgruppen ofte er borgere, der også har andre problemer udover ledighed. Særligt på de seneste forløb er det lykkedes at bringe mange borgere over i selvforsørgelse, hvilket dels kan hænge sammen med, at forløbet generelt er blevet udviklet og styrket over tid, dels at rekrutteringen og screeningen er mere målrettet end ved de tidligere forløb. Samtidig er op mod en tredjedel af borgerne fra de tidligere forløb (fra 2013 og 2014) fortsat selvforsørgede. De interviewede deltagere udtrykker stor begejstring over mikrolånsforløbene. De peger på, at forløbenes indretning og indhold har givet dem fornyet tro på egne kompetencer og at de har oplevet sig anerkendt og respekteret. De beskriver at de igennem forløbets selvudviklingsprocesser, sparring og rådgivning har opnået øget selverkendelse og selvhjulpenhed.”

Af uransagelige årsager er de gode erfaringer fra Aarhus ikke spredt til andre jobcentre. Det er ikke fordi der mangler mennesker der er langtidsledige og mon ikke der er flere der har potentiale til – med en hånd i ryggen – at kunne blive selvforsørgende.

Sådan har det været indtil nu, men nu vil virksomheden ”Finklusiv” omsætte de gode tanker og erfaringer til sjællandsk jord.

Planen er fra 1. januar 2027 da at skulle være klar med 50 mikrokreditter 50 mikrokreditter på mellem 10.000 og 200.000kr formidlet gennem civilsamfundsorganisationer og lokale støttemiljøer på Sjælland. Finklusivs målgruppe er bredere end Aarhus-projektets. Ud over ledige med iværksætterdrømme omfatter den også kvinder og unge samt andre finansielt ekskluderede, der har en virksomhedsidé men ingen adgang til bankfinansiering, herunder migranter og efterkommere. Indehaveren af Finklusiv Marie Birna Olafsdottir er ikke så bekymret for at kunne skaffe lånekapitalen. Hun har allerede i virksomheden flere års erfaringer med at hjælpe mindre virksomheder igennem finansielle og andre hurdler.

Nej det mest udfordrende vil være kapacitetsopbygningen. Altså at indgå aftaler med anbefallingspartnere, finde de iværksættere der vil kunne indgå, at få dem uddannet, at få etableret gode mentorordninger og sikre at pengene kan tilbagebetales.

Uanset at der er meget, der skal klares, er hun ikke i tvivl om at der gemmer sig masser af kapacitet hos mennesker der i dag står uden reel adgang til finansiering. Jo flere der kan løftes ud og over på selvforsørgelse jo bedre. Den enkelte vinder, kommunekassen vinder og samfundet bliver mere robust.

Man kan læse mere om virksomheden her www.finklusiv.dk

Ønsker man rapporten fra Aarhus så skriv til info@positivenyheder.dk .

Det er tilfældet ved den danske iværksætter-virksomhed Endless Food Co  De producerer chokolade produceret af upcyclet havrepulp fra havremælksproduktionen og kakaoskaller fra chokoladeindustrien. Begge er råvarestrømme, der ellers ville være endt som spild.

De har indgået et samarbejde med Dagrofa Foodservice der sørger for at den alternative chokolade er tilgængeligt for kantiner, restauranter og hoteller i hele Danmark.

Læs mere her.

Enzymer, svampe, bakterier og fermentering kan gøre ting, som industrien i mere end hundrede år har forsøgt at fremtvinge med olie, kemi, tryk og varme. Men nu vokser et nyt grønt forretningsområde frem: Biosolutions. Kan biologi erstatte kemi – i stor skala? Og kan man ligefrem skabe god forretning på at samarbejde med naturen, efter så længe at have tjent penge på at overvinde den? 

Svaret er ja, hvis man spørger Sofie Carsten Jensen, der er direktør i Dansk Industris afdeling for biosolutions.

Lyt med på “Guld og grønne skove” fra den 5. maj.

Læs også om MicroMiner, der med biologiens hjælp kan sikre genanvendelse af sjældne jordarter og metaller.

Susanne Skårup, klimamedarbejde i kommunen, er også helt bevidst om, at solceller ligger langt væk fra mange virksomheders kernekompetencer.

– Først og fremmest har virksomheder fokus på egen produktion af deres varer, og mange tænker, at det kan vi altid gøre i morgen. Vi kan ikke bestemme, at de skal sætte solceller op, men vi håber at kunne motivere til, at det skal være nu eller bare lidt hurtigere, siger hun.

En af de virksomheder, der får hjælp er The Army Painter. De har med onlineværktøjet fået mod til at åbne Pandoras æske om de skal have solceller eller ej.

– Det gav os en intro til, hvordan vi kan gå til at investere i solceller, så nu har vi et bedre overblik og sendt nogle projekter i udbud, siger økonomichef Palle Winther.

Læs mere her.

Grundfos, Danfoss og DSV med flere er gået sammen i projektkonsortiet Back2Back, for at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv og dermed udnyttes langt bedre end i dag. For eksempel med et fælles takeback-system, der skal sikre mere genbrug og genanvendelse.

Når en pumpe eller en termostat udskiftes i dag, ender det ofte med, at metallet bliver omsmeltet, mens velfungerende komponenter og plast går tabt. Det store ressourcespild vil Back2Back lave om på. Målet er at finde nye veje for industriens produkter.

Læs mere her.

Selvom Danmark og EU stadig er i høj grad afhængige af energiimport, fylder energipolitikken bemærkelsesværdigt lidt i den nuværende politiske debat. 

Det vækker bekymring hos en række af landets største erhvervsaktører, der i 2026 understreger, at energiuafhængighed er afgørende for både national sikkerhed og virksomhedernes overlevelse. 

Læs mere her.