Masaka Youth Desk, som Nansikombi koordinerer, er en lille, men stadig mere indflydelsesrig enhed inden for byadministrationen. Desk’en, der blev oprettet for at styrke kommunikationen mellem unge beboere og lokalforvaltningen, fungerer som et sted, hvor unge kan indgive klager og idéer direkte til byens embedsmænd.

“Dette er som et sted, hvor regeringen og de unge mødes,” siger hun.

Læs mere her.

Det søger EU at tage højde for idet de for 1 1/2 år siden fik en kommisær for fremtidige generationer (intergenerational fairness).

Det er seneste skud i en global sprudlen af nye politiske ideer og politisk udvikling, der fundamentalt vil ændre den måde, vi laver politik på. Fra Kenya til Finland, New Zealand til Jamaica, på regionalplan til FN-niveau, og altså nu også i EU med den nye kommissær, bliver der eksperimenteret med og tænkt over nye måder at indrette samfundets maskinrum, så vi kan bedre kan fremtidssikre vores klode, natur, økonomi til vores børn, børnebørn og børnebørnenes børnebørn.

Også i Danmark er der bevægelse i gang for politisk langsynethed. Det drejer sig om Fremtidskoalitionen.

Læs mere om initiativerne og de nye tanker her.

Læs også om Wales hvor der er krav om at lovgive langsigtet.

I september 2025 gik unge nepalesere på gaden i protest mod et forbud mod sociale medier. Regeringens hårde nedslag forvandlede demonstrationerne til en bred folkelig bevægelse mod landets politiske elite. Et halvt år senere kulminerede opgøret i en jordskredssejr til det kun fire år gamle Rastriya Swatantra Party (RSP) og dets premierministerkandidat, Balendra Shah. Dermed bevæger Gen Z-bevægelsen i Nepal sig fra protest til partipolitik – og mod den langt sværere opgave, det er at levere resultater.

Læs mere her.

Læs også Global Nyt om den nye premierminister.

Selskabet bag Claude hedder Anthropic og det blev stiftet i 2021 af afhoppere fra OpenAI, der udbyder ChatGPT.

De følte allerede dengang at OpenAI manglede et moralsk kompas og de solide sikkerhedsprincipper der skal til for at udvikle fremtidens kunstige intelligens.

-Så de udviklede i stedet Claude – og ansatte en oxforduddannet husfilosof ved navn Amanda Askell til at give Claude værdier og en digital samvittighed.

Hun har bl.a. skrevet en fuld forfatning på 30.000 ord, der er adresseret direkte til Claude og som ikke bare fortæller teknologien hvad den må og ikke må, men hvorfor.

Ikke som dogmer mejslet i sten — men som principper forklaret til et ultrabegavet og hypernysgerrigt barn.

Sidenhen har Claude udkonkurreret ChatGPT på adskillige parametre – i så høj en grad at teknologien blev selveste Pentagons foretrukne værktøj til missionskritiske formål i det amerikanske forsvar.

Men Pentagon blev grådige… De krævede at Anthropic slap deres grundprincipper og gav forsvarsministeriet, med den ublu korsridderopkomling Pete Hegseth i spidsen, uhindret adgang til Claude – heriblandt til udvikling af autonome dræberrobotter og masseovervågning af egne borgere.

Det førte til en bidsk forhandling – og den 27. februar 2026, dagen før angrebet på Iran, endte direktøren for Anthropic, Dario Amodei, med at sige endegyldigt nej.

-Nej til Hegseth, nej til Pentagon og nej til hele versionen af USA under Trump.

Pete Hegseth svarede prompte med at erklære Anthropic for en “supply chain risk to national security” — en betegnelse ellers forbeholdt fjendtligt indstillede selskaber fra udlandet – mens Trump beordrede alle føderale myndigheder til at droppe Anthropics teknologi.

Det kræver et uhørt stort mod at sige fra over for hele Pentagon og Trump-administrationen på så kritisk et tidspunkt.

-Og gæt hvem der ormede sig ind og tog kontrakten allerede samme aften?

Det gjorde udvikleren af ChatGPT, OpenAI.

Flere uger inden dette opgør var den hollandske historiker og forfatter til bl.a. Humankind og Utopia for Realists, Rutger Bregman, allerede i gang med at mobilisere en global modstand mod OpenAI.

Bl.a. fordi OpenAI aktivt har assisteret deportationsstyrken ICE med værktøjer til at terrorisere amerikanske lokalsamfund, og fordi selskabet driver aggressiv lobbyvirksomhed mod regulering af kunstig intelligens.

-Men her efter kontrakten med Pentagon har bevægelsen fået seriøs vind i sejlene: Claude har overhalet ChatGPT på App Store og flere end 4 millioner mennesker har tilsluttet sig bevægelsen #QuitGPT, fx ved at opsige deres abonnement på ChatGPT og nægte selskabet den vitale kapital der holder dem flydende.
Bregman argumenterer, med historiske belæg, at det er netop øjeblikke som disse hvor du og jeg har ægte indflydelse – ved at sige fra sammen.

Det kan føles bøvlet, hvis man som jeg har brugt ChatGPT dagligt, men hvis Dario kan så kan vi også – det tager kun få sekunder – bare husk at sikre dine data hvis du melder dig ud.

Tænksomme betragtninger af Denis Rivin fra Actual News.

“Budskabet er klart: Danmark er ikke længere på en tydelig kurs mod klimamålet i 2030. Det er alvorligt. Vi befinder os midt i det afgørende årti for klimahandling, hvor hvert eneste år tæller.

Når regeringens egne eksperter ikke længere kan se en klar vej til målet, er det ikke bare en teknisk udfordring. Det er et politisk svigt.

Vi kan ikke leve med en klimapolitik, der slingrer mellem hensyn til kortsigtede erhvervsinteresser og nødvendige klimabeslutninger. Vores børn og børnebørn fortjener bedre. Derfor har vi taget initiativ til Jordskred.”

Sådan siger to af aktivisterne, der nu også er folketingskandidater.

Læs mere her.

Valget forløb langt roligere end tidligere valg, hvor vold, boykot og beskyldninger om snyd havde præget processen.

Thomas Kean fremhæver særligt, at valgdagen forløb “forholdsvis festligt”, og at vælgerne virkede oprigtigt optimistiske i forhold til, at valget kunne føre til varige forandringer. Der blev kun rapporteret om enkelte tilfælde af vold eller uregelmæssigheder, og taberne accepterede resultatet. 

Ifølge Kean reagerer partierne på nye forventninger fra befolkningen til, hvordan politikere bør opføre sig. Valgkampen var markant mindre konfrontatorisk end tidligere mellem partierne, og metoder som før var blevet brugt til at manipulere valg, som at tage kontrol over valgsteder, var stort set fraværende.  

Samtidig viser resultatet, hvor vanskeligt det er at omsætte mobilisering til institutionel magt. De studenterledede kræfter, der spillede en central rolle under protesterne i 2024, opnåede seks pladser i parlamentet gennem National Citizen Party, et gennembrud, men langt fra i den størrelsesorden som nogle havde håbet på. Forud for valget indgik de valgforbund med større partier for at sikre sig repræsentation. 

Læs mere her.

De unge vil også høres efter valget.

Med regeringens afgang sluttede Bulgarien sig i 2025 til Nepal og Madagaskar som lande, hvor Generation Z-ledede protestbevægelser bidrog til sammenbruddet af siddende regeringer.

Som i tidligere sådanne bevægelser har sociale medier spillet en afgørende rolle i Bulgariens Generation Z-protester, idet de har fungeret som et centralt organiseringsværktøj, der forbinder unge mennesker gennem fælles kulturelle referencer og giver influencers en platform til at omsætte politik til noget, der føles ægte og personligt.

Hvad ender det med? Læs mere her.

De sociale medier har spillet en væsentlig rolle. Læs mere her.

I Paris er mere end 21.000 ideer blevet fremlagt af borgerne siden ordningen blev lanceret i 2014, hvilket resulterer i 1.345 finansierede projekter og en udgift på 768 millioner euro (næsten 900 millioner dollars), herunder 263 mio. EUR, der er afsat til lavindkomstdistrikter. Hvert forslag skal bestå en gennemførlighedsundersøgelse ved rådhuset, før de bliver stemt om af beboere online eller ved hundredvis af stemmebokse installeret over hele byen i efteråret.

Læs mere her.

Fra nu af får alle borgere en grundlovssikret ret til at spørge staten om næsten hvad som helst. Kun hensynet til national sikkerhed, diplomati og privatliv giver mulighed for undtagelser.

Den danske Offentlighedslov, udtænkt af Lars Løkke og Anders Fogh, vedtaget under Helle Thorning og lystigt strammet af de fleste siden, giver embedsværket ret til at afvise aktindsigt med næsten ubegrundet lethed.

Kilde: ActualNews

Sådan siger Uffe Elbæk i denne kronik, hvor han fortæller om hvordan demokratiet gisper og fremmer politikerlede og øger mistilliden – og fremmer en anti-demokratisk bølge.

Konkret foreslår han at der indføres et to-kammersystem hvor et Borgerting bestående af helt almindelige borgere kan nytænke og give de politisk valgte modspil og tvinge dem til at tænke mere langsigtet.

Han understreget at der er et stadig mere akut behov for at demokratiet løftes og her vil et “Center for demokratiudvikling og borgerinddragelse” være en mulighed for at nytænke. En demokratisk udviklingsafdeling.

Vi står ved en skillelinie hvor vi skal vælge mellem demokrati-opgivelse eller demokratistyrkelse.