Virkningen vil være dybtgående i Pakistan, hvor en ud af fem piger går glip af skole under menstruation, otte ud af ti piger føler sig flove over at tale om menstruation, og næsten halvdelen ikke får at vide om menstruation, før den begynder.

Læs mere her.

Læs mere her.

FAO fortsætter med at yde kontant bistand, og støtten til plantesæsonen 2026 når nu ud til 1.500 småbønder i hele Gazastriben.

Læs mere her.

Kilde: New York Times

Kina siger, at det vil bedømme provinsledere på emissionstoppe, brug af ren energi og begrænsninger for fossile brændstoffer, hvor resultaterne direkte påvirker forfremmelser og disciplin. Det nye system forbinder præstationsbaseret styring med dekarbonisering og vil sandsynligvis sætte turbo på landets allerede hastige omstilling til ren energi.

Kilde: Bloomberg

En analyse fra Verdensbanken, der blev offentliggjort i april 2026, undersøgte drivkræfterne bag disse resultater. Dens centrale konklusion: den primære drivkraft bag fattigdomsreduktion i 2025 var vækst i arbejdsindkomst, med de største stigninger i bunden af ​​indkomstskalaen. Folk kom ud af fattigdom, fordi de fandt bedre og mere stabilt arbejde, ikke fordi overførselsprogrammerne blev udvidet, eller fordi den samlede BNP-vækst sivede ned af sig selv.

Læs mere her.

i 1998 fik en lille, nystartet humanitær minerydningsorganisation fra Schweiz som de første nys om, at de kunne hjælpe med at gøre den hårdt plagede landsby Kusonje til et sikkert sted igen. 

“Vi fik at vide, at der var en landsby, som stort set var brændt ned og ødelagt, og at alle havde forladt byen,” fortæller Hansjörg Erbele. Han er direktør og medstifter af organisationen, der i dag hedder FSD, den schweiziske humanitære minerydningsorganisation. 

FSD var en af de første udenlandske organisationer, der fik lov til at arbejde med minerydning i Kroatien. De endte med at rydde omkring 40.000 kvadratmeter jord, som de derefter overdrog til myndighederne. 

Kusonje var langt fra den eneste landsby, der havde kæmpestore problemer med landminer og ueksploderet, efterladt ammunition. Siden krigens afslutning i 1995 og frem til 2020 er mere end 2.000 mennesker kommet til skade, og 208 har mistet livet. 

Men over de seneste årtier er næsten 107.000 miner og 407.000 stykker af ueksploderet ammunition blevet fjernet i Kroatien. Og i dag er Kroatien nu helt fri af landminer. 

Læs mere her.

Effective altruism er et initiativ, der sigter mod at finde de bedste måder at hjælpe andre på og omsætte det til praksis.

Det er både et forskningsfelt, der sigter mod at identificere verdens mest presserende problemer og de bedste løsninger på dem, og et praktisk fællesskab, der sigter mod at bruge disse resultater til at gøre godt. Dette projekt er vigtigt, fordi selvom mange forsøg på at gøre godt mislykkes, er nogle enormt effektive.

For eksempel hjælper nogle velgørenhedsorganisationer 100 eller endda 1.000 gange så mange mennesker som andre, når de får den samme mængde ressourcer. Det betyder, at ved at tænke grundigt over de bedste måder at hjælpe på, kan vi gøre langt mere for at tackle verdens største problemer.

Effektiv altruisme blev formaliseret af forskere ved Oxford University, men har nu spredt sig over hele verden og anvendes af titusindvis af mennesker i mere end 70 lande.

Folk inspireret af effektiv altruisme har arbejdet på projekter, der spænder fra finansiering af distribution af 200 millioner malarianet til akademisk forskning om fremtiden for AI og kampagner for politikker, der kan forhindre den næste pandemi.

De er ikke forenet af nogen bestemt løsning på verdens problemer, men af ​​en måde at tænke på. De forsøger at finde usædvanligt gode måder at hjælpe på, så en given indsats rækker usædvanligt langt. Nedenfor er nogle eksempler på, hvad de har gjort indtil videre, efterfulgt af de værdier, der forener dem.

Se denne TED-talk med humanisten Peter Singer

En skelsættende lov blev indført i 2003 og styrket i 2017, mens frontlinjeorganisationer nu vinder næsten 90 % af de retssager, de støtter, hvilket afspejler den voksende institutionelle kapacitet og adgang til retfærdighed for ofre.

Læs mere her.

Forandringen er ikke drevet af teknologi, men af kommunikation: Personalet diskuterer alle foregående kejsersnit, jordemødre forbereder mødre grundigt på vaginale fødsler og læger involverer patienterne i beslutningerne.

Et kejsersnit kræver et operationsteam, fuld anæstesi, en operationsstue, længere indlæggelse og ressourcetunge efterforløb, mens det medfører medicinske risici for både mor og barn. At undgå unødvendige kejsersnit er derfor til stor gavn for hele samfundet.

WHO anbefaler at 10-15% af fødsler bør foregå ved kejsersnit: Under 10% betyder at nogen ikke får den hjælp de har brug for – men over 15% er tegn på systemfejl (selvom alle kvinder med behov bør tilbydes det, frem for at stræbe efter en specifik rate).

Kilde: ActualNews