I Kenya for eksempel har man såkaldte mælke -ATM’er. Og sæbe-ATM og så videre.

Det er dispenseringsmaskiner som kan programmeres til at levere vand, mælk, pulvere, sæber og alt muligt andet og de fyldes op direkte fra store 5, 7, 10 og større tons lastbiler der ganske enkelt kører ind og læsser over i maskinen.

Man køber så ved at betale med mobiltelefonen, og medbringer sin egen flaske eller container eller boks. Denne tara-vejes og fyldes så efter hvad man har betalt.

Ingen emballage. Overhovedet. Og storstilet genbrug af enhver anden emballage.

Her i den såkaldte 3. Verden er man nemlig ikke så u-uddannet at man ikke kan finde ud af at der er opvaskesæbe i en brugt Coca Cola flaske eller sæbepulver i en brugt papkasse til dåser.

I EU har man jo specialiseret sig til et niveau af uvidenhed blandt almindelige borgere som er ganske enestående.

I EU kan en almindelig borger ikke finde ud af hvad han skal gøre hvis der går hul i indkøbsposen og skal så have psykologhjælp, genoptræning og post traumatisk stress behandling.