Forskere mener de kan reducere skibes energiforbrug med op til 10% ved at aflure vandbregnen Salvinia Molesta dens superhydrofobiske (ekstremt vandafvisende) hemmeligheder.
Vandbregnen kan holde sig tør under vand i op til flere uger ved hjælp af en tynd film af luft, der dækker bladenes overflade. Luftfilmen holdes på plads af nogle 2 mm lange hår, der sidder tæt i grupper på fire i en piskerislignende struktur, der igen er dækket af vokskrystaller.
Forskere, fra blandt andet Rheinische Friedrich Wilhelms Universität i Bonn, tror på at bregnens teknologi kan bruges til udvikling af mere gnidningsfrie materialeoverflader, der kan tåle at blive udsat for de store kræfter overfladen på f.eks containerskibe bliver udsat for. Et containerskib mister over halvdelen af sin fremdriftskraft på grund af skrogets friktion mod vandet, så der er virkelig meget brændstof at spare her. Og da de store skibe forbruger enorme mængder brændstof kan besparelsen ved vandbregneteknologien bliver ganske betydelig.
Kilde: Science Newsline
Klik her hvis du vil vide mere om forskningsprojektet