Tag-arkiv: Vedvarende energi

Fagmesse for grøn energi i Polen

Der er nu åbent for tilmelding til den store årlige begivenhed.

Af Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Polen er et land, som stadigt har et stort potentiale for vedvarende energi og den er et vigtigt led i landets energiforsyning. Derfor holdes der hvert år en erhvervsmesse – RENEXPO® Poland – arrangeret af REECO Poland Sp., hvor forhandlere kan udstille deres produkter i forskellige kategorier. Det drejer sig blandt andet om biogas, vindenergi, solenergi, varmepumper og vandenergi.

RENEXPO® Poland er også et omdrejningspunkt for den politiske udvikling omkring vedvarende energi, fordi der bliver afholdt konferencer, hvor der bliver diskuteret lovstof, som skal udvikle området. I det hele taget er der lagt et tæt fagligt program med mange oplevelser og muligheder på fagmessen.

Næste gang der afholdes International Renewable Energy Trade Fair – RENEXPO® Polander 17-18.10.2012 i centret i Warszawa.

Også danske virksomheder og andre interesserede er velkomne til at deltage. Hvis man vil vide mere, kan man skrive til info@reeco-poland.pl. eller se RENEXPO® Polands hjemmeside.

Læs mere:

http://www.renexpo-warsaw.com/targi.html?&L=1

Store ambitioner om et grønt Bornholm

På Bornholm vil man inden fem år gøre øen CO2-neutral og selvforsynende med grøn energi. Projektet skal gøre øen til europæisk frontløber.

Af Cecilie Dahlerup

BÆREDYGTIGHED: Der er store planer i gang for tiden på Bornholm. Vindmøller og biogasanlæg skal være fremtidens energikilder. Allerede i dag stammer 33 pct. af al øens energiforsyning fra vedvarende energi fra vindmøller og det bliver ved, lover øens hjemmeside.

Projekt Bright green Island er først landet, når hele øen er gjort klimavenlig. Det burde kunne lade sig gøre allerede indenfor fem år, mener initiativtagerne. Ikke alene er det energivenligt, men det gør øen fuldstændigt uafhængigt af energiforsyning udefra.

Det bliver landbrugsaffaldet, som bliver den overvejende kilde til energi i fremtiden. Det kan bruges til biogasanlæg. Halm og flis bliver energikilde til fjernevarme og vindkraft skal bruges til opladning af el-biler.

Mht. den energi som bruges til boliger er der her et stort potentiale for at spare energi, fordi hele 40 pct. af det samlede energiforbrug går til opvarmning. Her er det to bornholmske virksomheder, som har taget initiativ til at udvikle passiv-huse efter tysk model med det lavest mulige energiforbrug.

Desuden skal der spares 25 pct. af energien til spildevandshåndtering og der en lang række andre initiativer i gang, som skal udvikle Bornholm i retning af selvforsyning og miljøvenlig bæredygtighed i en grad, så øen kan skille sig ud som europæisk rollemodel.

Læs også:

http://www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=677