Tag-arkiv: Rupal Pandya

Bangladesh udvikler billige computere

Nu bliver landet forsynet med en model, som ikke kan slå bunden ud af økonomien.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

PRODUKTER: Bangladesh har udviklet en bærbar computer, som er tæt på at være verdens billigste af sin slags. Det er den første bærbar computer, som nogensinde er produceret i landet.

Premierminister Sheik Hasina har lanceret computeren, som er opkaldt ”DEOL” ved en ceremoni i hovestaden Dhaka. Prisen på den billigste model er 130 dollars  eller 83 pund.

I første omgang vil den bærbare computer blive distribueret til forskellige ministerier. Men senere vil de blive stillet til rådighed for offentligheden og til et tocifret antal millioner af studerende.

Udviklingen er en del af regeringens ambitiøse plan om at digitalisere Bangladesh inden 2021.

Læs mere:

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-10-11/bangladesh-udvikler-super-billige-laptops

http://www.bbc.co.uk/news/world-south-asia-15261076

 

Offshore-vindmøllparker er sikre for dyrelivet

 

Vindmølleparker behøver ikke være en forhindring for et godt dyreliv.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

VINDMØLLER: En undersøgelse, som er udført på Windpark Egmond aan Zee i Holland, dokumenterer at offshore vindmølleparker ikke gør store skader på dyrelivet og måske endda er til gavn for nogle økosystemer.

Rapporten har afsløret forskellige effekter på fuglelivet.  Det har vist sig, at adskillige fuglearter undgår parken, mens andre er ligeglade eller endda tiltrukket. Samlet set ser parken ud til at fungere som en ny type habitat med en øget biodiversitet af forskelligt liv.

Professor Han Lindeboom mener,  at vindmølleparkerne er en oase af ro i et travlt kystområde for både fisk og havpattedyr.

Læs mere:

http://positivenews.org.uk/2011/environment/renewable_energy/5295/study-suggests-offshore-wind-farms-safe-wildlife/

Klima-smart dyrkning kan styrke Afrikas landbrug

Der er en større udvikling i gang verden over for at forebygge klimaforandringer. Det betyder storstilede omlægninger af gamle metoder. Det giver også andre fordele.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

BÆREDYGTIGHED: FN´s fødevare- og landbrugs-agentur og afrikanske ledere arbejder sammen om hurtigt at vedtage en “Klima-Smart” tilgang til landbruget for at bekæmpe klimaændringer.

Det nye tiltag har til formål at øge bæredygtig landbrugs produktivitet og opbygge modstandsdygtighed overfor miljøbelastninger. De giver bistand til landbrugene, så de kan tilpasse sig og på samme tid reducere udledningen af drivhusgasser.

På det kommende klimamøde i Durban, Syd Afrika d. 28.nov. – 9.dec.2011 vil man tilbyde nye muligheder for Afrika, så de afrikanske lande kan være med til at forme den globale klimadagsorden.

Læs mere:

www.fao.org

Fredsdag i dag

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Høje Taastrups Sprogcenter fejer FN’s internationale Fredsdag i dag d. 21.september i samarbejder med CISV Denmark. Alle kursisterne og alle lærerne deltager. Det fejes på Blågårds Plads. Alle kommer klædt i hvid tøj og vil bage en kage for Peace of Cake kagebord.

Peace Day har sat et mål for den 21.september 2012. Det er at mindske volden på alle niveauer. Den 21.september skal være a Global Day of Truce.

Læs Mere: www.peaceoneday.org

http://www.cisv.dk/

Kendte maler for Afrika

U-landsbistand kan være mange ting. UNICEF indsamler penge ved at sælge kunst malet af kendte danske musikere.

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Rasmus Seebach, Xander, Anne Linnet, Poul Krebs med flere står bag malerier, der kommer på udstilling og auktion fra onsdag d. 7. september.
Indtægten går ubeskåret til børn i den tørkeramte provins Karamoja i Uganda. Projektet er en del af UNICEF By Randers.

I perioden 7. – 25. september er der mulighed for at erhverve sig et maleri af en kendt dansk kunstner, skriver Randers kommune og UNICEF By Randers i en pressemeddelelse. I alt 13 danske musikere har hver malet et maleri for at hjælpe underernærende afrikanske børn. Målet er, at billederne bliver solgt på en netauktion på QXL. I perioden 7. – 18. september udstilles alle 13 malerier hos Den Utraditionelle, St. Voldgade 7 i Randers. – Der er fernisering onsdag d. 7. september, kl. 13.00 til 16.30. Og fra tiden 20. – 25. september udstilles et udvalg af malerierne også i Randers Storcenter.

Læs mere:
http://www.unicef.dk/nyheder/nyhed/randers-er-aarets-unicef-i-2011www.qxl.dk

http://www.qxl.dk/

Mediefestival sætter spot på ulande

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

UDDANNELSE: Den første udgave af Ørecomm Festival – arrangeret af forskningscenteret Ørecomm – sætter under titlen ’Agency in the Mediatized World’ spot på samspillet mellem medier, kommunikation og social forandring.

Festivalen begynder i Malmö med et åbent tredages seminar den 9.-11. september og fortsætter i København med en konference den 12. september, hvor der vil være fokus på brugen af sociale medier i udviklingslandene.

Ørecomm er forankret på Roskilde Universitetescenter (RUC) i Danmark og Malmö högskola i Sverige. Programmet for festivalen omfatter 40 oplægsholdere/forskere fra 20 lande. Derudover vil bl.a. IMS, SIDA, UNICEF og UNDP være repræsenteret.

Læs mere:

http://www.ruc.dk/

http://www.orecomm.net/

 

Gratis internetuddannelse til børnehjemsmedarbejdere

Børn på børnehjem i u-landene kan have meget ringe vilkår og kræver særlig pleje. Ny dansk uddannelse kan opdatere pædagogers viden om det specielle felt.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

UDDANNELSE: Nu kan socialpædagoger blive uddannet stimulering af forældeløse småbørn især i u-lande. En forskningsbaseret metode er udviklet fra EU’s Life long Learning Project. Cand. psyk. Niels Peter Rygård er manden bag det nye tiltag sammen med fem europæiske landes institutions/ familieplejeledere.

Uddannelsen er udviklet på basis af et grunddesign, som er  testet i fem europæiske lande: Italien, Spanien, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet. Den findes nu på otte sprog, men er derudover ved at blive oversat til yderligere 17 sprog.

Uddannelsen er gratis og kræver kun en internetopkobling eller en DVD.
Niels Peter Rygård har allerede uddannet medarbejderne i  Adoption Center Århus i programmet. Deres viden skal bruges på børnehjem i Etiopien og  Senegal.

Læs mere:

www.tilknytningsforstyrrelse.dk

http://fairstart.net

Stor Eid-fest i København

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

KULTURUDVEKSLING: Københavns Kommune og VerdensKulturCentret på Nørrebro forvandler Eid fra en muslimsk højtid til en stor københavnerfest, når begivenheden fejres for tredje gang i hovedstaden.
Det sker på Nytorv på Strøget torsdag d. 1. september kl. 14 – 20, fremgår det af en presseomtale.
Indgangen til Eid-festen går gennem en tunnel, hvor Jacob Holdt, Marcelo Lerer og Ahmed Krauser viser foto-udstillingen “Fra fordomme til respekt”.

– Jeg er glad for, vi kan være med til at fejre Eid på en åben plads midt i København, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
– Dér, hvor traditioner mødes, opstår noget nyt. Og når vi mødes på tværs, får vi aflivet fordomme og begynder at kunne bruge Københavns mangfoldighed aktivt, siger hun.
Man kan også opleve indisk tempeldans til klassisk arabisk musik, Bollywood-dansende børn fra Global Kidz, Nørrebronx Kickboksere, ansigtsmaling for børn og meget mere.