Tag-arkiv: biodiversitet

Mormors grønsager virker som medicin

MEC_GamleSorter
Af Bodil HM Olsen

I et forsøg udført af Sygehus Vendsyssel har man bevist at gammeldags uforædlede nordiske sorter af kål og rodfrugter virker som medicin på patienter med type 2 diabetes.

60 personer med type 2-diabetes har deltaget i det tre måneder lange forsøg. Hver deltager har hver dag spist 500 gram af de sunde sager.

“Efter de tre måneder var rigtig mange af deltagerne faktisk på et niveau, hvor man ikke længere kan sige, at de har diabetes”, siger leder af forsøget Per Bendix Jeppesen lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet.

Forsøget viste, ikke overraskende, at almindelige grønsager også har en god effekt, den er bare ikke så stor som med de gamle uforædlede grønsagssorter. Det skyldes blandt andet at de gamle sorter indeholder flere bitterstoffer end de moderne grønsager. De indeholder desuden flere af de såkaldte sekundære metabolitter, der er planteindholdsstoffer, hvis funktion og virkning, der for de flestes vedkommende, endnu ikke er undersøgt, så vi ved ikke præcist hvordan de indvirker på vores sundhed.

De supersunde gammeldags grønsager kan endnu ikke købes i butikkerne. De er blevet specialdyrkede til forsøget af frø fra Nordisk Genbank, Svalbard.

Det er dog muligt at få fingrene i frø fra gamle sorter hos foreningen Frøsamlerne der arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed. For at få fat i deres frø skal man enten være medlem af foreningen, eller man kan købe frøene på de markeder, hvor Frøsamlerne har en stand. Der vil snart komme en liste på deres hjemmeside over hvilke markeder, man kan møde dem på henover sommeren. Læs mere på deres hjemmeside www.froesamlerne.dk

Kilder: Nordjyske.dk og dr.dk

 

Vilde bisonokser tilbage i Danmark

For at støtte biodiversiteten i Danmark og for at redde en truet dyreart, skal syv bisonokser udsættes i naturen på Bornholm.

Af Cecilie Dahlerup

MILJØ: Store flokke af vandrende bisonokser er noget vi sidst har hørt om i USA, da nybyggerne der bosatte sig på prærien. I Danmark har der ikke været vilde bisoner i de sidste 2000 år. Men det kommer til at ændre sig snart, dog i mere beskedent omfang. Syv bisonokser skal leve som vilde dyr i skovene på Bornholm som et forsøg og hvis det går godt, skal de blive der. En høring på et borgertopmøde om biodiversitet, som Miljøministeriet har afholdt d. 28 januar 2012 har vist, at mange ønsker de store dyr tilbage i den danske natur som vilde dyr.  Mødet er en del af en ny miljøplan for 2012.

Fra Polen til Bornholm

Bisonoksen har været tæt på udryddelse i hele Europa. Selvom der tidligere har været millionvis af dem, er de blevet jaget af mennesker for kødets skyld i en grad, som har fjernet dem fra naturen.  Det eneste sted man har kunnet se bisonokser her har været i zoologiske haver. Kun i det nordlige Polen er der en lille stamme, som har overlevet og det er dyr herfra, som nu skal sættes ud i skovene på Bornholm.  Andre steder i Danmark ville dyret også kunne trives, fordi en del af de planter som er en vigtig del af dyrenes føde ikke spises af andre dyr.

På mødet, som er et samarbejde mellem Miljøministeriet og Naturstyrelsen, stemte man også om, hvorvidt ulven skulle genindføres, men der var ikke samme store flertal som omkring bisonoksen. Der findes allerede indhegnede bisoner i Randers og et stort bisonopdræt af slagtekvæg på Fyn.

Læs mere:

 http://www.mim.dk/Nyheder/20122701_borgertopmoede.htm

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/truededyr/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=125003

http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/Bisonindhegning_snart_klar.htm