Tag-arkiv: Afrika

Fremgang for landbruget i Afrika

Verdensbanken har udgivet en stor bog om succes-historier fra Afrika.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

U-LANDE: Bogen hedder “Yes, Africa Can” og dens 500 sider fortæller gode historier om 23 lande, som ikke har olie, men alligevel har haft mere end fire pct. i årlig vækst siden 1995. Afrikas landbrug er generelt ikke en succes-historie, selv om det mange steder går lidt bedre end før.

De tre første kapitler i bogen handler om gamle kendinge i dansk bistand: Tanzania, Uganda og Mozambique, men der er også historier om Kenya og Malawi, som har oplevet markant fremgang. Beretningerne om de to lande viser, at Afrikas småbønder reagerer hurtigt og at de benytter sig af de muligheder, de har. Lav produktivitet er ikke et grundvilkår, men langt hen ad vejen et resultat af utilstrækkelig politisk og økonomisk samfundssatsning. Bogens budskab er, at Afrikas småbønder i bund og grund er fornuftige folk.

Læs mere:

 http://go.worldbank.org/OFD841GU60

 http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/afrikas-smabonder-er-fornuftige-folk

 

Dansk ulandsbistand hjælper afrikanske flygtninge hjem

I løbet af 2012 modtager fire afrikanske lande massiv økonomisk støtte fra Danmark via nødhjælpsorganisationer.

Af Cecilie Dahlerup

POLITIK: I samarbejde med FN´s fælles humanitære katastrofefond og Dansk Flygtningehjælp har Udenrigsministeriet bevilget hjælp for at løse store problemer i Sudan, Sydsudan, Elfenbenskysten og Liberia. De fire lande er i risiko for at udvikle fatale humanitære kriser på grund af uroligheder. Derfor er der bevilget 40 mio. kr. i bidrag til Susan og Sydsudan og 17 mio. kr. til Elfenbenskysten og Liberia, blandt andet til at hjælpe flygtninge.

 Sikrer nødhjælp og bekæmper sygdom

Situationen i Susan og Sydsudan er kritisk, fordi der er væbnede konflikter i store områder, som befolkningen lider under. Det drejer sig om områderne i Darfur, Syd Kordofan og Blue Nile. En del af pengene skal bruges til at sikre, at befolkningen kan få adgang til nødhjælp. I nogle områder er det nemlig et problem for nødhjælpsorganisationer at komme frem, som situationen er i dag.

I Sydsudan, som har været en selvstændig stat siden sommeren 2011, er der akut brug for hjælp til at bekæmpe malaria og det sker ved hjælp af en indsats fra WHO. – Der er risiko for, at situationen i Sudan og Sydsudan i løbet af de kommende måneder udvikler sig til en stor humanitær krise. De humanitære organisationer arbejder under meget vanskelige vilkår, siger Udviklingsminister Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Skal hjælpe flygtninge hjem

Godt 180.000 mennesker er flygtet fra Elfenbenskysten og befinder sig nu i nabolandet Liberia og har været der siden nytåret 2011. – Også i Elfenbens-kysten og Liberia står vi overfor store udfordringer i 2012 og det er afgørende, at der på dette kritiske tidspunkt i krisen er ressourcer til at hjælpe de mange flygtninge hjem, påpeger udviklingsministeren. Flygtningene har desuden har stadigt brug for hjælp både til beskyttelse og bedre levevilkår, hvor de er nu. Når de vender tilbage til deres hjemland, skal myndighederne være parate til at tage imod dem og genintegrere dem.

Læs mere:

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-12-11/danmark-gar-ind-med-ekstra-humanitaer-hjaelp-i-afr

 

UNICEF indsamler penge til Uganda

 

UNICEFby Randers

Nyindsamlede midler skal forbedre folkesundheden for børn og voksne i Afrika.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

U-LANDSHJÆLP: I januar 2011 indledte Randers Kommune et år som UNICEF by og gennem hele året samlede indbyggerne i den kronjyske by ind til den tørkeramte provins Karamoja i Uganda i Østafrika.

- Det er nu blevet til mere end en million kroner, som skal overrækkes til UNICEF Danmark, skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Det indsamlede beløb går ubeskåret til børn i Karamoja, hvor UNICEF især fokuserer på ernæring, sundhed og skolegang.

Tirsdag den 10. januar vil UNICEF by Randers overrække det samlede beløb til UNICEF Danmark. Samtidig vil byens borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) give stafetten videre til Helsingør Kommune, der bliver UNICEF by 2012.

Randers er den niende UNICEF by. Sammen har de ni UNICEF byer indsamlet lidt over 10 millioner kroner til UNICEFs børneprojekter rundt om i verden.

Læs mere:

 www.unicefby.randers.dk

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-01-12/en-million-fra-randers-til-uganda

Mikro-lån virker trods kritik

Mikrofinans

Små lån til fattige kritiseres for at være risikable, men set fra den positive vinkel har de hjulpet millioner af mennesker til et bedre liv.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

U-LANDE: De fattigste indbyggere i u-landene kan ikke med lån alene arbejde sig ud af fattigdommen. Men de muligheder, der er i en mikrofinanspakke, giver rigtigt mange en reel chance til at forbedre deres levevilkår.

Lene Hansen har i snart 15 år beskæftiget sig med mikrofinans. Som mikrofinansekspert har hun evalueret en række mikrofinans-programmer i både Afrika, Mellemøsten og Asien. Hun er ikke i tvivl om de gode effekter ved mikrofinans.

– Jeg er lidt ærgerlig over, at der er så stor opmærksomhed omkring de risici, der kan være forbundet med lån til fattige mennesker. På baggrund af hvad vi har lært af de fattige selv, har mikrofinans jo netop udviklet sig sådan, at der knyttes både opsparing og forsikring til låntagning, siger hun.

Det er mere end 30 år siden, at Muhammad Yunus startede Grameen Bank i Bangladesh for at give små lån, primært til fattige kvinder. Det var en græsrodsbevægelse, der begyndte i nogle få landsbyer og som nu har udviklet sig til en verdensomspændende finansieringsmekanisme for millioner og atter millioner af mennesker.


Forskellige rapporter har sat spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan forvente, at en græsrodsmodel kan blive global og stadig være en nedefra-og-op udviklingsmodel.
Det mener Lene Hansen godt den kan.

Læs mere:

www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-11-11/mikrofinans-er-mere-end-lan

www.microfinancegateway.org

Ny film om Afrika

Afrika er ikke kun sultkatastrofer og elendighed. En ny film tager livtag  med fordommene.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

KULTUR: Dokumentarfilmen “A Kind of Paradise – 12 Stories from Africa”, som er  instrueret af Andreas Johnsen, præsenterer endelig publikum for et andet Afrika end katastrofernes, nemlig kunstnernes Afrika. Filmen blev vist på CPH:DOX til en udsolgt forevisning på Teater Grob.

Ambitionen i “A Kind of Paradise” er at gøre op med den ensidige historie om Afrika ved at fortælle en helt anden historie – en historie om håb, had, morskab, skønhed og progressivitet, som den repræsenteres i den afrikanske samtidskunst.

Bevidsthed og bling

Johnsen tager os med til seks forskellige afrikanske lande: Angola, Sydafrika, DR Congo, Elfenbenskysten, Tanzania og Nigeria for der at lade 12 lokale kunstneres fortælling udfordre vores fordomme og vante forestillinger om et kontinent i nød.

Filmen veksler mellem tætte personportrætter og billeder fra det urbane Afrika: en jernbane, et marked, en klub, et museum eller en skyline.

Læs mere:

www.cphdox.dk/

 

 

Landbrugs Succeser I Afrika

 

Verdensbanken har udgivet en moppedreng af en bog om succes-historier fra Afrika. “Yes Africa Can” hedder den og dens 500 sider fortæller gode historier om 23 lande, som ikke har olie, Men har haft mere end 4% i årlig vækst siden 1995. Afrikas landbrug er generelt ikke en succes-historie, selv om det mange steder går lidt bedre end før.
De tre første kapitler handler om gamle kendinge i dansk bistand: Tanzania, Uganda og Mozambique, men der er også succeshistorier. Bogens markante eksempler er Kenya og Malawi.
De to beretninger viser, at Afrikas småbønder reagerer hurtigt og de udnytter de muligheder, de har. Lav produktivitet er ikke et grundvilkår, men langt hen ad vejen et resultat af utilstrækkelig politisk og økonomisk samfundssatsning.
Budskabet er at Afrikas småbønder er fornuftige folk.
Kilde: http://go.worldbank.org/OFD841GU60
Læs Mere: http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/afrikas-smabonder-er-fornuftige-folk

af Rupal